Fusk med fakturaer, et spørgsmål om liv og død og en mand ved navn Knud

Der bliver smæk på i dag. Så er det sagt.

Vi skal rundt om kriminelle handlinger, dødsfald og deres konsekvenser, politiske gebrækkeligheder og talgymnastiske øvelser på gulv. Og som om det ikke skulle være nok, er der sågar en mand ved navn Knud, der er blevet rund.

Så spænd sikkerhedsselen. Nu starter ugens tour de force gennem civilsamfundet.

Vi lægger for på Christiansborg. For her er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i gang med de politiske forhandlinger om lediges muligheder for at arbejde frivilligt. Og det burde være en smal sag. For et overvældende flertal vil gerne forbedre mulighederne for at arbejde frivilligt uden at blive trukket i de offentlige ydelser. Men området er viklet ind i et spind af paragraffer på dagpengeområdet. Og det er faktisk så kompliceret, at den samme a-kasse har truffet modstridende afgørelser om to medlemmers frivillige aktiviteter – på trods af at deres aktiviteter var fuldkommen identiske, skriver Altinget.

Og i kulisserne lurer magtfulde aktører i både civilsamfundet og erhvervslivet. For der er en konflikt mellem foreninger og erhvervsinteresser, som frygter en regulær glidebane. For én ting er de kommercielle fitnesskæder, som erklærer sig truet, hvis foreninger kan tilbyde den samme service som dem, men baseret på ulønnet arbejdskraft. Men hvad nu hvis andre foreninger kan droppe deres administrative personale og få opgaverne udført frivilligt af pensionerede bogholdere?

Og med sådan en perlerække af vejbump lagt ind i forhandlingerne er det tvivlsomt, om politikerne når at blive færdige i tide til, at de nye regler kan træde i kraft 1. januar 2018, lyder analysen, som du kan læse her.

Gransk!
Og hvis det så ellers er i orden med dig, så er det nu, vi smider fløjshandskerne og langer øretæver ud. Altså pr. håndlanger, om man så må sige. For det er Ole Lauritzen, der svinger krabasken over fondene og kræver, at de underkastes en uvildig granskning.

”Pressen og forskere burde lave en upartisk undersøgelse af fondene og oplyse, hvorledes der kan gribes ind over for ødselhed, bestikkelse og inkompetence,” skriver den tidligere skibsreder og fortæller, at han for år tilbage lånte 25 millioner kroner til en fond, som ikke vil betale pengene tilbage. Det er Berlingske Business, der lægger spalter til Ole Lauritzens krabasksvingninger. Og de kan læses her. 

Og der er faktisk nogen i pressen, der har forstået budskabet. P1-programmet Efterforskerne afslørede i sidste uge, at Grundejernes Investeringsfond er blevet tørret for et samlet beløb på 1,8 millioner kroner.

Det er et konkursramt ejendomsselskab, der har brugt fiktive fakturaer og overfakturering i forbindelse med renovering af en stribe ejendomme i København. Efterforskerne har fundet en række tilfælde, hvor det arbejde, der er betalt, overhovedet ikke er udført.

Grundejernes Investeringsfond er nedsat ved lov og opkræver midler, der indbetales af ejere af udlejningsejendomme. Pengene er øremærket til vedligeholdelse af ejendommene.

Du kan læse mere om sagen her og høre hele udsendelsen her.

Gransk mere!
Og mere granskning. Ugebrevet Danmarks Fonde har kigget nærmere på Egmont Fondens sylespidse strategi, der går ud på, at alle unge i 2030 skal være i stand til at tage en ungdomsuddannelse.

Men strategien bygger på helt forfejlede præmisser, skriver Danmarks Fonde. For fondens udgangspunkt om, at 15 procent af eleverne forlader folkeskolen med store læse- og regnevanskeligheder, holder ifølge en professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet ikke.

Professor Peter N. Allerup har nærstuderet de PISA-undersøgelser, der ligger til grund for tallet på de 15 procent. Undersøgelserne er nemlig konstrueret sådan, at en femtedel af de testede børn og unge altid vil ligge og rode dernede – uanset deres kompetencer, påpeger forskeren.

Sammen med en kollega har han fulgt en hel årgang af 9. klasse-elever i Københavns Kommune. Og blandt dem, som PISA-undersøgelserne havde dømt ude, var 59 procent tre år efter afgangseksamen i gang med en ungdomsuddannelse.

I Danmarks Lærerforening ryster formand Anders Bondo Christensen på hovedet. Foreningen har flere gange tilbagevist PISA-tallene over for skiftende undervisningsministre.

”Vi skal holde op med at påstå, at der er 15 procent af en årgang, der ikke kan tage en ungdomsuddannelse. For gør vi det, så har vi en forkert analyse som udgangspunkt,” siger han og opfordrer Egmont Fonden til at gå i dialog med lærerne. Hele den historie kan læses her.

Og i Aarhus har Folketingets Ombudsmand af egen drift startet en undersøgelse af fonden, der står for at arrangere Kulturhovedstad 2017, skriver TV 2 Østjylland. Fonden Aarhus 2017 har nemlig afvist at give indsigt i, hvad fondens bestyrelse bruger på blandt andet diæter. Fonden afviser at være omfattet af offentlighedsloven, selv om den er finansieret af 350 millioner skattekroner. Det er der mere om her. 

Men nu skal det jo ikke være så surt det hele. Så Danmarks Fonde har også en måling, der viser, at fondenes ansøgere er godt tilfredse med den vejledning, de får fra fondene.

487 brugere af databasen fonde.dk har svaret på undersøgelsen. Heraf har 323 søgt om penge fra fonde inden for de seneste 24 måneder. Og blandt dem vurderer to tredjedele, at informationerne på fondenes hjemmesider er enten brugbare eller meget brugbare, skriver Danmarks Fonde. Du kan læse mere om undersøgelsen her. 

Tre hurtige
Og så til tre hurtige historier. Vi har tidligere omtalt planerne om et såkaldt europæisk solidaritetskorps, der skal få unge, frivillige kræfter spredt ud over det europæiske civilsamfund. Nu er der også afsat penge til ideen. Og det betyder, at unge mellem 18 og 30 nu kan søge om penge til at blive udstationeret og arbejde frivilligt i et andet EU-land, skriver Information. 

Og så til Timbuktu. Fondens årlige pris for kritisk ulandsjournalistik gik i år til Peter Tygesen, som i snart 40 år har formidlet historier fra Afrika. De 100.000 kroner skal bruges på en dokumentarserie om landbrugsinvestorer i Afrika, skriver Globalnyt.

Og så har Udlændinge- og Integrationsministeriet netop annonceret en ny pulje, der skal understøtte den frivillige integrationsindsats i civilsamfundet og foreningslivet. Puljen er på 5,2 millioner kroner i 2017 og 2,3 millioner det følgende år. Og der er ansøgningsfrist den 15. august, skriver Center for Frivilligt Socialt Arbejde her.

Ugens spørgsmål
Det mest påtrængende spørgsmål i civilsamfundet i den forgangne uge stillede vi selv: Tog professionelle fundraisere livet af en 92-årig dame?

Svaret er nej, hvis man spørger damens familie. Og dermed kunne historie være forbi. Men når der alligevel er grund til at dvæle lidt videre ved den, skyldes det, at fundraisere fra velgørende organisationer drev Olive Cook til vanvid i den sidste del af hendes liv. Hele 3.000 henvendelser modtog hun i sit sidste leveår. Og det har så ført til en granskning af fundraisernes metoder i England.

Og? tænker du måske.

Men det bør give anledning til en debat om fundraising her i landet, mener både en sociolog og en ekspert i dataetik. For at alt ikke er helt hunky dory, kan du læse mere om her.

Årsregnskabets time
Og så skal vi da ellers love for, at der har været gang i regnskabsafdelingerne. Lad os lige rende igennem årsresultaterne for en stribe fonde.

Og vi starter hos den største af de store – nemlig A.P. Møller Og Hustru Chastine McKinney-Møllers Fond Til Almene Formål.

Her er årsregnskabet præget af et dårlig år for virksomheden, og det betyder, at 2016 endte med et minus på lidt over 1,7 milliarder kroner. Det skriver Berlingske også lidt om her.

Ikke desto mindre delte A.P. Møller Fonden næsten 1,2 milliarder kroner ud i 2016 – 400 millioner mere end året år. Fonden forventer da også at have noget færre penge til at opfylde formålene i fundatsen i 2017.

Lån & Spar Fond kom ud med et overskud på 4,5 millioner kroner, hvilket er markant bedre end året før. Uddelingerne lå i den ydmyge ende med 275.000 kroner til Aalborg Universitet, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Indsamlingen.

I Otto Mønsteds Fond var 2016 et helt særligt år – nemlig 100-året for Otto Mønsteds død. Det markerede fonden med ekstraordinære uddelinger på 20 millioner kroner. Penge gik dels til at opføre boliger til gæsteprofessorer ved DTU og til CBS' kollegium i Nimbusparken. I alt uddelte Otto Mønsted Fond det år knap 36 millioner kroner.

Det var godt 12 millioner mere, end der kom ind i fonden i 2016. Og det betyder, at egenkapitalen faldt fra 663 til 651 millioner kroner.

Jyllands-Postens Fond fik et overskud på 2,9 millioner kroner i 2016 og delte 2,4 millioner kroner ud. Heraf gik størstedelen – 2,1 millioner – til kulturelle formål.

Og så slutter vi af med Lego Fonden, som sidste år uddelte 256 millioner kroner inden for sine tre fokusområder, som alle handler om kombinationen af leg og læring.

Ugen, der kommer
Det er sparsomt med civile arrangementer i den kommende uge. Ifølge et 40-siders notat fra konsulenthuset Den Civile Tænketank hænger det sammen med, at der er Folkemøde ugen efter. Vi takker for inputtet.

Runde fødselsdage vrimler det heller ikke med. Der er dog lige Helene Ellemann-Jensen, som er programchef i udviklingsorganisationen ADRA. Hun fylder 50 onsdag.

Og så skal vi da også nævne en af civilsamfundets store profiler, som søndag fyldte 65. Det er manden, hvis far og bror hedder Knud Foldschack. Og det gør han såmænd også selv.

I en præ-civil fortid skrev nærværende overblikkenslager dette portrætinterview af Knud Foldschack i magasinet Ud & Se. Og i det kan du blandt andet læse, at Knud Foldschack er vokset op på et børnehjem, at han blev jurist, fordi hans eksamenssnit var for dårligt til at komme ind på pædagogstudiet, og at Ritt Bjerregaard har frarådet ham at gå ind i politik, fordi ”så mister du al den indflydelse, du har i dag.” Og så har han i øvrigt engang fanget en kaiman, en slags alligator, på en jagt i Ecuador.

Og hermed slut på denne uges overblik. Vi vender tilbage på mandag.