Godgørende kapitalister, en grå supermagt og et østjysk mesterskab i slalom med kridtmaskiner

UGEREVY: Vi har de gode, de grå og de kridhvide. Velkommen til et civilt overblik med fonde og foreninger og alt derimellem.

Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er ... Ældre Sagen!
Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er ... Ældre Sagen!Foto: Jeanne Kornum/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Godmorgen, og velkommen tilbage til virkeligheden efter en weekend i soldyrkningens tegn.

Nu venter en uge, hvor arbejdsopgaverne ligger parat i velordnede bunker, og din computer står forventningsfuldt klar til at modtage dine kærlige fingertryk.

Og med den udsigt, hvorfor så ikke starte dagen med et overblik over det uregerlige civilsamfund?

Altinget bragte i den forgangne uge en artikel om den forsøgsvist systematiserede uregerlighed på realkreditområdet. Det var portrættet af foreningens Fair Bidragssats, som nu i lidt over et år har arbejdet for lavere bidrag på realkreditlån.

Organisationen har imidlertid ikke blot taget kampen op mod realkreditinstitutterne, men har også kæmpet blodige interne slag, der har ført til noget af en karruseltur på formandsposten. Det er imidlertid ikke så underligt i en organisation som Fair Bidragssats, mener Flemming Trap, der i parentes bemærket blev udskiftet som formand, mens artiklen blev til.

”Hvordan får man i det hele taget ro på bagsmækken i en protestorganisation? Det tror jeg aldrig, vi får. Vi skal bruge den energi, der er, til at fortsætte kampen,” siger den nu tidligere formand i artiklen, som du kan læse her.

En supermagt med grå stænk
Og fra Fair Bidragssats til en noget mere velsmurt maskine, ja faktisk mere end det. Simpelthen en supermagt, hvis man skal tro Information. Det er naturligvis Ældre Sagen, det handler om.

I artiklen beskriver avisen, hvordan foreningens 800.000 medlemmer kan få rabat på Schackenborg Slotskro og tilbud på dyrefoder, nøglefindere, it-hjælp og rejser. Men Ældre Sagen er mere end det. Organisationen evner simpelthen at bremse finanslovsforslag og sikre de ældre milliarder af kroner. Faktisk er Ældre Sagen så magtfuld, at det er et demokratisk problem, hvis organisationen ikke får modspil, fremhæver Christian Esbensen fra lobbyorganisationen Policy Group.

»Det er altid et demokratisk problem, når nogen får uhæmmet magt. Det er det også, når Dansk Industri er i stand til at definere al uddannelses- og skattepolitik. Der skal helst være en konkurrence. Ellers kan det fremover blive noget nær umuligt at lave reformer af eksempelvis pensionsalderen,« siger han i artiklen, der kan læses her.

Artiklens udlægning af Ældre Sagens magtposition står dog ikke helt uimodsagt, som du kan se på dette tweet fra sociologen og magtforskeren Christoph Ellersgaard.

 

 

 

 

 

 

Til fælles kamp mod bureaukrati
Apropos indflydelse og interessevaretagelse så har et netværk af fondsdirektører haft held til at sikre, at en ny fondsstatistik bliver mindre bøvlet, end der ellers var lagt op til.

Direktørerne fik i første omgang bremset den statistik over fondenes uddelinger, som var på vej fra Danmarks Statistik. Og efter forhandlinger med tre ministerier lykkedes det at komme frem til en lettere og mindre krævende måde for fondene at indberette på.

Fondene har fået presset igennem, at der skal tages udgangspunkt i data, der allerede eksisterer, så fondene ikke skal ud og indhente nye oplysninger.

”Vi skal ikke begynde at lave en indberetning, der gør, at fondene skal belaste bevillings­modtagerne med yderligere informationskrav for at kunne svare på statistikken. Det ville simpelthen være for bureaukratisk.” Det siger analysechef i Realdania Henrik Mahncke, der har stået i spidsen for arbejdsgruppen under fondsdirektørnetværket, til ugebrevet Danmarks Fonde.

Samme ugebrev bringer i øvrigt et interview med Bo Rygaard, som er direktør i Dreyers Fond og formand for bestyrelsen i KFI Erhvervsdrivende Fond og KV Fonden.

I artiklen argumenterer han for værdien af at oprette en brancheforening for fonde.

”Der er flere fælles flader end modsætninger på tværs af fondsbranchen,” siger Bo Rygaard i artiklen her.

Profitabel godgørenhed
Og vi bliver ved fondene. For i Norge vil en ny en af slagsen, Norwegian.ai, på samme tid skabe samfundsmæssig, miljømæssig og økonomisk gevinst. Det beretter Sociale Entreprenører i Danmark, som har spottet denne artikel fra den norske avis Dagens Næringsliv.

Den nye fond er startet af en norsk rigmand, som sammen med fire andre investorer har spyttet startkapitalen på 100 millioner kroner i fonden, men håber at få samlet en milliard kroner sammen hos Norges rigeste familier.

Fonden vil primært investerer i virksomheder, som gennem teknologi og kunstig intelligens vil arbejde for en bedre verden.

Den slags fonde har vi også herhjemme.

Altinget kunne i sidste uge fortælle, hvordan Bestseller Foundation har skudt penge i ngo’er, der stifter selskaber med det formål at gøre gavn og tjene penge samtidig.

Der er situationer, hvor virksomheder simpelthen kan få en større social effekt, fortæller fondens direktør Kristian Sloth Petersen. Men det betyder ikke, at alle ngo’er skal gøres til virksomheder, understreger han.

”Vi har ikke en generel holdning om, at ngo'er partout skal forvandle sig til virksomheder. Der er brug for begge dele,” siger Kristian Sloth Petersen og fortsætter:

”Men der er nogle situationer, hvor en ngo med fordel kan stoppe op og spørge sig selv: 'Har vi den rette organisationsform i forhold til de mål, vi gerne vil opnå?'”

Sporten kort
Vi nærmer os slutningen, men vi skal lige omkring sporten.

En socialøkonomisk virksomhed i England kaldet GLL har oprettet en fond, GLL Sport Foundation, som vil støtte mere end 2500 unge atleter inden for 115 discipliner – inklusive handicapidræt.

Støtten består både af penge og gratis adgang til træning. Mere om det her.

Og nu vi er i sportens verden; var det så noget med en omgang skraldebasket eller en omgang slalom med kridtmaskine?

Det er nogle af de discipliner, der dystes i ved Aarhusmesterskaberne i frivillighed. Det er en del af sportsfestivalen Sport Tailgate Aarhus til august. Og meningen er at hylde de frivillige, som året igennem gør en kæmpe indsats i det østjyske foreningsliv. Mere om det her

Årsregnskabets time
Lad os lige smutte forbi regnskabsafdelingen og høre, hvordan 2016 forløb for to fonde og en børneorganisation.

Bevica Fonden var i 2014 igennem en strategiproces, der ændrede fonden fra at være en klassisk ansøgningsdrevet fond til at være en proaktiv, problemdrevet fond. Det har medført, at fonden simpelthen har lukket for ansøgninger og i stedet selv opsøger projekter og samarbejdspartnere.

Sådan en strategi skal også implementeres. Derfor brugte Bevica Fonden 2015 og 2016 på opsøgende indsats. Og nu er kimen lagt til potentielle projekter, der skal arbejdes med i 2017 og årene frem.

Bevica Fonden fik et beskedent afkast på godt 3 millioner kroner af sine værdipapirer i 2016 og uddelte 18,6 millioner kroner fordelt på tre indsatsområder.

I Roskilde kom fonden bag den årlige festival ud af 2016 med et overskud på 6,7 millioner kroner. Fonden Roskilde Festival uddelte 5 millioner kroner til kulturelle og humanitære indsatser.

Og hos Unicef Danmark glæder man sig over befolkningens vilje til at støtte børn i nød. Danskerne gav i 2016 i alt 171 millioner kroner. Og Unicef fik en samlet årsomsætning på 216 millioner kroner, hvilket er få millioner kroner fra rekordåret 2015, hvor der var flere større katastrofer.

Det kan du læse mere om her.

Ugen, der kommer
Vi starter med et morgenmøde, som du måske lige nøjagtig kan nå, hvis du spænder løbeskoene på. Det er Globalt Fokus og Reform Act, som inviterer til møde om digital fundraising og politiske kampagner. Det foregår hos Globalt Fokus i Rysensteengade 3 i København.

I weekenden er Søndermarken på Frederiksberg ramme om musik, foredrag med mere, når natur- og videnskabsfestivalen Bloom løber af stablen. Der bliver 79 arrangementer over de to dage, og der er gratis adgang til festivalen.

Vi snupper lige et par runde fødselsdage, før vi lukker og slukker. Mandag fylder kommunikationskoordinator i CISU Kim Jensen 40. Og tirsdag fylder tidligere formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard 60.

Og onsdag fylder Rasmus Løppenthin, slubbert, slambert og journalist ved Altinget: civilsamfund, 33 år. Rundt er det ikke, men tillykke alligevel.

Så har vi ikke mere at forstyrre jer med i denne ombæring.

Men vi høres ved om en uges tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00