Gøgl og gak i fællesskabets tjeneste

To lædersofaer på en scene, et keyboard og et biograflærred. Det lyder mere som et talkshow på DR end en årsberetning fra en fond. Men det er Tuborgfondets årsskrift, fremført live på scenen i Lille Vega i København af en række af de ildsjæle, fondet har støttet i 2016.

Her i det gamle Folkets Hus, som arkitekten Vilhelm Lauritzen tegnede til arbejderbevægelsen i 1950‘erne, blander jonglerende gøglere sig med forskere, frivillige og fondsdirektører.

Tal er her også. Det er immervæk et årsskrift.

“I 2016 brugte Tuborgfondet 33.182.207 kroner på at udvikle nye og eksisterende fællesskaber, drevet af frivillige, over hele landet,” fortæller Tuborgfondets direktør, Anne-Marie Skov, fra scenen.

Artister fra Cirkus Flik Flak underholdt uden for salen i Vega. [Foto: Anni Lyngskær/Tuborgfondet]

Heldigvis er her ingen revisorer i trikot, som danser note 13 om udskudt skat i regnskabet. Selv om Tuborgfondet gerne vil sætte stivnede former i bevægelse, er der grænser.

Og der er tanker bag al galskaben.

“Når man som os har fællesskaber som kerne, så vil vi gerne bruge vores årsskrift på at udvikle nye fællesskaber frem for blot at gøre status en gang om året i et trykt skrift,” siger Anne-Marie Skov.

Udover at give ildsjælene plads til at vise, hvad de gør, og hvad de opnår, er en væsentlig pointe at bringe mennesker fra forskellige dele af samfundet sammen i håbet om, at der vil opstå nye samtaler, som skaber ny handling.

“Vi vil gerne være katalysator, som sætter nye fællesskaber i gang,” siger Anne-Marie Skov.

Sæt samtalen igang
Fra scenen sætter Ungdomsbureauets Kenneth Salomonsen den fyldte sal igang med at skabe impulsive samtalesaloner. 

“Vend dig om, og hils på den, der står bag dig,” lyder det fra Kenneth Salomonsen, som herefter kickstarter små samtaler på tid om betydningen af fællesskab.

Den ene af aftenens to værter, Pernille Rosendahl, bliver her klogere på konceptet samtalesaloner. [Foto: Anni Lyngskær/Tuborgfondet]

En kakafoni af stemmer fylder Stauning Salen i en seance, der minder om speeddating for civilsamfundspersoner – bare uden bagtanker om Netflix and chill.

“Vi havde spejdere, der talte med virksomhedsledere, og folk fra kommuner, der talte med folk fra foreninger. Min oplevelse var, at der opstod nogle samtaler på tværs, som fortsatte under fællesspisningen,” siger Anne-Marie Skov.

Professor: Et brud med kedsomheden
Professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier ved CBS kom hjem med i hvert fald ti nye kontakter efter arrangementet. Han roser Tuborgfondet for at bryde med de vante rammer.

“Jeg ser det meget som forskningsformidling. Man bringer forskere og praktikere sammen under andre former, end vi plejer. I Danmark laver vi kedsommelige konferencer. Her blev jeg lidt klogere og også lidt udfordret af nogle af projekterne,” siger han.

Tuborgfondets direktør, Anne-Marie Skov, og professor Anker Brink Lund følger opmærksomt med. [Foto: Anni Lyngskær/Tuborgfondet]

Ønsket om at starte nye fællesskaber gennem et live årsskrift er nok en kende optimistisk, mener Anker Brink Lund.

“Fællesskabelse er oftest en konfliktfyldt proces, der strækker sig over ret lang tid. Men man kan så et frø,” siger han.

“Og i en tid, hvor flere og flere fællesskaber er virtuelle, synes jeg, at noget af det stærke ved det var, at det var live. Det foregår her og nu. Og det, synes jeg, er en kvalitet, som vi har forskertset.”

Anker Brink Lund kæder arrangementet sammen med en europæisk tendens, som også kan spores blandt nogle fonde i Danmark. De bliver mere opsøgende end afventende.

“Der er ikke så mange, som gør det så konsekvent som Tuborgfondet. Det kræver, at man har en bred kontaktflade. Og nogle af fondene foretrækker at leve lidt tilbagetrukket. Så der vil da også være fonde, der vil synes, at det her er en vederstyggelighed,” siger Anker Brink Lund:

“Det vil aldrig blive alle de store fonde, der gør det. Men der er andre end Tuborgfondet, der gerne vil gå denne vej.”