Hegelund og Mose: ”Generation CVR” presser forbund

MANDAGSTRÆNEREN: Arbejdsliv i forandring: Et stigende antal freelancere udfordrer en ikke-gearet fagbevægelse, fanget i tidligere tiders trygge lønmodtagerkultur. Mens 3F raser over Uber, rykker Teknisk Landsforbund og Lederne med alternative medlemsløsninger.

Taxa-branchen er bare en af de brancher, som er under forandring. 
Taxa-branchen er bare en af de brancher, som er under forandring. Foto: colourbox.com
Susanne HegelundPeter Mose

Den lange allé af røde faner til Anker Jørgensens bisættelse var en påmindelse om en ikke så fjern fortid, da en ”arbejder” var en lønmodtager og en ”arbejdsgiver” en kapitalist. Så enkelt er det ikke længere. Lønmodtager- og arbejdsgiver-begreberne begynder at flyde sammen, hvad der giver organisationerne bag den danske model en historisk udfordring: Den nye ”Generation CVR” passer ikke ind i den sort-hvide arbejdsmarkedskamp.  

Gruppen af projektansatte, vikarer, konsulenter, iværksættertyper og freelancere – mange med eget firma og dertil hørende CVR-nummer – vokser voldsomt i disse år. For en stor del er det frie arbejdsliv et nutidigt tilvalg, for andre dækker titlen som ”freelancer” over skjult arbejdsløshed.

Spørgsmålet er, hvordan den klassiske fagbevægelse fastholder sin legitimitet og relevans over for det stigende antal ikke-fastansatte, der – i et vist omfang med hjælp fra digitale platforme – opnår alternative ansættelser.

Kun få lønmodtagerorganisationer er gearede til et nyt arbejdsmarked, hvor arbejdskraften freelancer og bevæger sig frem og tilbage mellem at være ansat og selvstændig – eller er både-og, som for eksempel Dansk Journalistforbund oplever det.

Maskinstormere
3F er et af de forbund, der på vegne af de Uber-udsatte taxachauffører kraftigst trykker på fodbremsen. Det samme gjorde Typografforbundet i halvfjerdserne i en umulig kamp mod computerne; HK kæmpede mod tekstbehandlingsanlæg, ligesom Dansk Metals tv-smede i halvfemserne var på barrikaderne, da ny teknik overflødiggjorde en række af deres funktioner i Danmarks Radio.

Tidligere sekretariatschef i Dansk Metal Jørgen Elikofer kom forleden med et opråb til sine gamle kolleger i fagbevægelsen: Tag nu udgangspunkt i den virkelige verden! Enkelte forbund har da også på forskellig vis taget udfordringen op med at servicere løsarbejder-markedet inden for både højt- og lavtlønsområdet, mens endnu flere famler.

Akademikerne i New York
For at hente inspiration var hovedorganisationen Akademikerne med den nye formand, Lars Qvistgaard, i spidsen i den forgangne uge i New York. Formålet var at studere det, Qvistgaard tilsyneladende har gjort til sin mærkesag: fremtidens freelance-arbejdsmarked. Med på turen var en række af Akademikernes freelance-truede medlemsorganisationer som eksempelvis Dansk Magisterforening. Også blandt højtuddannede stiger omfanget af løsarbejde. I 2000 var otte procent af Akademikernes medlemmer ansat på løse vilkår. I dag gælder det 13 procent.

I New York mødtes de danske top-akademikere blandt andet med stifteren af den fremstormende amerikanske fagforening Freelancers Union. Foreningen er siden starten i 1995 blevet det nye arbejdsmarkeds stemme i USA og har i dag 250.000 medlemmer, der eksempelvis får forsikringsordninger og pensionsrådgivning gennem foreningen. Behovet er der: I USA udgør løst ansatte omkring en tredjedel af arbejdskraften.

LO og HK i Frankfurt
Også LO jagter inspiration og deltager sammen med HK i denne uge i en international konference i Frankfurt om det såkaldte app-arbejdsmarked. Den største digitale udbyder af opgaver Upwork har ni millioner freelancere tilknyttet fra hele verden, herunder et par tusinde herhjemme. Opgaverne, der udbydes world-wide, ligger typisk inden for HK-områder som administration og multimedie.

Også Taskrabbit og Amazon Mechanical Turk er store udbydere af arbejdsopgaver via apps – uden at de af den grund bliver egentlige arbejdsgivere. Og det er her, problemet opstår for fagbevægelsen: Hvis der ikke er en modpart, hvem skal man så forhandle med på medlemmernes vegne?

Udfordringen stopper imidlertid ikke her: Den tryghedssøgende danske lønmodtagerkultur er måske i opbrud – i takt med at det er blevet hipster-smart at blive iværksætter. Hver tredje 18-29-årig drømmer eksempelvis om at skifte lønmodtagerlivet ud med en karriere som selvstændig ifølge en undersøgelse fra de selvstændiges a-kasse, Ase.

Løsning: freelancer med tryghed
For at fastholde og tiltrække freelance-medlemmerne tilbyder HK skatterådgivning, hjælp til at inddrive gæld og til at udarbejde standardkontrakter, ligesom forbundet arbejder med netværk for det stigende antal oneman-bands – solister uden 9-16-jobs.

Teknisk Landsforbund er gået skridtet videre og har oprettet et firma, ”Teknik & Design”, som freelancere – i og uden for forbundet – formedelst et gebyr på mellem 16 og 20 procent af fakturasummen overlader ”alt det kedelige” til, samtidig med at de får en form for lønmodtagertryghed. Ordningen er velegnet til projektansatte, der går fra opgave til opgave – og som ikke ønsker at etablere sig med eget firma med CVR-nummer og det hele.

Man er som udgangspunkt sin egen herre, men i forbindelse med en ny opgave ”ansættes” man i Teknik & Design, der indgår kontrakten med udbyderen og sikrer én i tilfælde af sygdom eller manglende betaling. Ordningen har eksisteret en snes år, men havde alene sidste år en fremgang på 48 procent, så 1.500 i dag bruger Teknik & Design.

Heller ikke leder-jobbet er en livslang stilling, så også organisationen Lederne går nye veje. Over en tredjedel af foreningens 110.000 medlemmer skifter gennem medlemslivet mellem at være leder, funktionær og selvstændig – med vidt forskellige muligheder og udfordringer. For at nålestiksramme medlemmerne har organisationen netop oprettet to nye foreninger: PRO for funktionærer og Virksom for selvstændige.

Hvem tager teten?
Skønt Dansk Journalistforbund med over 20 procent freelancere i medlemskredsen har lang erfaring med området, har organisationen – mærkværdigvis – ikke sat sig tydeligt i spidsen for en ny arbejdsmarkedsdagsorden. Organisationen er kendt for blandt andet virksomheds-start-op-kurser for freelancerne, men har eksempelvis ikke i forbindelse med den seneste, lønmodtager-ensidige dagpengereform bøjet det i politisk neon, hvilke udfordringer – og muligheder – freelance-generationen står over for.

Mandagstræneren venter derfor spændt på, hvilke lønmodtagerorganisationer der bliver stemmen for ”Generation CVR”. Akademikerne har efter års tørke i den organisatoriske periferi en mulighed for at fremstå innovative, hvis den ny formand får ”sat sig” på projektarbejdsmarkeds-agendaen. Omvendt kan man spørge sig selv, om der blandt Akademikernes toneangivende medlemsorganisationer i realiteten er et cry out efter debatten.

Djøf brillerede således op til jul med sin manglende interesse for freelance-livet i en invitation til julearrangementet for foreningens selvstændige medlemmer: I er velkomne. Sammen med de arbejdsløse.

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. De er medlem af henholdsvis Djøf og Dansk Journalistforbund. Peter Mose var fra 2003 til 2007 pressechef for Lederne. Se www.hegelundmose.dk

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00