Her er det middel, der (måske) kan redde fagbevægelsen

ENGAGEMENT: Hvordan skal fagbevægelsen holde sig relevant for lønmodtagerne og bremse tabet af medlemmer? En HK-afdeling i Hovedstaden har et bud på svaret. Og noget tyder på, at de har en pointe.

18. marts startede kampagnen Luftens Helte mod det irske lavprisselskab Ryanair med en aktion i Københavns Lufthavn. 
18. marts startede kampagnen Luftens Helte mod det irske lavprisselskab Ryanair med en aktion i Københavns Lufthavn. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Med tape for munden og skilte i hænderne stod de der pludselig, midt i mylderet af passagerer i Københavns Lufthavn. ”Bryd tavsheden!” stod der. En opfordring til de ansatte i det irske lavprisselskab Ryanair om at trodse forbuddet fra deres arbejdsgiver og fortælle om deres løn- og arbejdsvilkår.

Aktionen 18. marts sidste år blev den første blandt mange i et forår og en sommer, der var rammen om den største faglige kamp i nyere tid. Og i en tid, hvor fagbevægelse rimer på fortid, og arbejdskampe lugter af stegt flæsk og nederlag, lykkedes det Luftens Helte at mobilisere lønmodtagere på tværs af brancher og faggrupper og skabe sympati hos befolkningen for deres kamp mod Ryanair.

En væsentlig del af forklaringen hedder ”organizing” – et redskab, der fremover skal have en fast plads i den faglige værktøjskasse. Både når der skal konfliktes i stor stil, og når der skal løses problemer lokalt på arbejdspladserne.

”Jeg tror, vi skal se organizing som det redskab, der skal være med til at forvandle arbejdsmarkedet til det bedre,” siger Morten Skov Christiansen, næstformand i LO.

Fakta
9 eksempler på faglig organizing

HK Service i Hovedstaden bruger organizing både til større kampagner og til at løse problemer lokalt på virksomhederne. Her er en række eksempler på begge dele.


1.Tivoli: Klejner til jul 1. år
Sag: Alle i Tivoli får tillæg for at arbejde juleaften, på nær HK’erne, som sælger billetter. HK’erne i Tivoli er utilfredse.
Handling: Ansatte og netværk aktiveres. Tusindvis af Tivolis gæster støtter de ansattes sag ved at bære et mærke med et hjerte og budskabet ”Klejner til jul” ved deres besøg.
Resultat: Tivoli nægter at forhandle. HK deler en trøstegave ud til dem, der arbejder juleaften, og lover at komme igen året efter.


2.
Tivoli: Klejner til jul 2. år.
Sag: Billetfolkene i Tivoli er sure over, at de ikke får et tillæg for at arbejde i julen.
Handling: Thunderclap med social reach på 400.000 mennesker. Aktivering af netværk.
Resultat: Slutter før kampagnen kommer rigtigt i gang. Tivoli underskriver referat, hvor de anerkender et juletillæg til de ansatte ved førstkommende overenskomstforhandlinger.


3. Ryanair: Luftens Helte
Sag: Ulovlige ansættelsesforhold og ekstrem løndumping.
Handling: Etablering af Luftens Helte
Resultat: Ryanair lukker deres baser og ansætter handling-agenter med overenskomst og på danske vilkår for at gøre arbejdet.


4. Menzies Aviation i Los Angeles
Sag: Alt for mange dødsulykker i Menzies Aviation i Los Angeles lufthavnen LAX.
Handling: Verdensomspændende aktivisme med NGO’en Change to Win simultant i alle lufthavne i Danmark.
Resultat: Den verdensomspændende kampagne presser Menzies til at indgå aftale med den lokale fagforening i USA, som så kan begynde at forbedre sikkerheden.


5. Qatar Airways, København
Sag:
Personale udsættes for muligt kræftfremkaldende miljø på grund af en stor kopimaskine og industriprinter på storrumskontor uden udluftning eller afskærmning.
Handling: Hele personalet foretager en række handlinger over en periode på cirka syv måneder.
Resultat: Nyt kontor, hvor kopimaskine er afskærmet og med udluftning.


6. Air Greenland
Sag: De ansatte var svagt organiseret og manglede tilhørsforhold til fagforeningen.
Handling: Organizer trænede aktive og øgede medlemskabet fra 14 til cirka 35, fik valgt tillidsrepræsentanter, 3 arbejdsmiljørepræsentanter og oprettet en klub for de aktive medlemmer.
Resultat: Faglige traditioner og fagligt arbejde styrkes og anerkendes på virksomheden.


7.Gate Gourmet
Sag: 200 medlemmer forsvinder fra HK. De Frie Funktionærer opretter en billig fagforening i lufthavnen. Alle medlemmer i Gate Gourmet på nær to forsvinder.
Handling: De Frie Funktionærer udfordres på deres påstande om at kunne vælge tillidsfolk og forhandle lokalt.
Resultat: Ni måneder senere er alle tilbage i HK, og De Frie Funktionærer opgiver deres projekt.


8.Telia: Julen aflyses for de ansatte i bredbåndsafdelingen
Sag
: Alle får julegaver i Telia, på nær de ansatte i bredbåndsafdelingen, da de ikke har fået overskud i det år.
Handling: Inde på virksomheden donerer de ansatte frivilligt gaver til de uheldige i bredbåndsafdelingen. Gaver uddeles af aktive kolleger og HK’ere og skaber julestemning.
Resultat: Det var ikke helt så galt at gå på arbejde den jul alligevel.


9
. GoExcellent
Sag: Mange løbende sager – heriblandt en stor sag omkring mangel på hæve-sænkeborde og hæve-sænkestole. Ingen ansatte måtte sidde på samme plads hver dag. Stole og borde blev et problem for alle.
Handling: Røde, gule og enkelte grønne smileyer på stolene synliggjorde, hvor slemt det stod til.
Resultat: Stole og borde blev gjort lovlige.
 

Kilde: HK Service, Hovedstaden

Kampagne på tre ben

Organizing er helt banalt forklaret en måde at samle mennesker om en sag, som berører dem alle og giver dem styrken til selv at udkæmpe den.

Faglige sekretærer skal ikke være helte. De skal være dem, der styrker de ansatte i at være helte i deres eget liv.

René Knudsen
Formand, HK Service Hovedstaden

Klik her for at læse artiklen: Her er de 5 grundsten i community organizing

Og den tilgang til de faglige kampagner har HK Service Hovedstaden haft i årevis.

”Vi har tre spørgsmål, vi skal tage stilling til, før vi sætter gang i en kampagne,” siger formand René Knudsen og ridser op:

  1. Hvordan skal vi kommunikere budskabet til befolkningen?
  2. Hvilken form for aktivisme skal vi sætte i gang?
  3. Hvilken slags fagligt arbejde (fx juridisk, red.) skal der til?

Flyforbund skreg på handling
Netop de tre spørgsmål havde organizer Olfert Kristensen fra HK Service med sig til et møde i LO's hovedkvarter på Islands Brygge i februar 2015.

På det tidspunkt var der lagt op til, at kampen mod Ryanair skulle udkæmpes i Arbejdsretten. Og det frustrerede Olfert Kristensen. Han savnede det aktivistiske element. Og den frustration var han ikke alene om.

”Da jeg kom, blev jeg trukket til side af Anders Mark Jensen (næstformand i Flyvebranchens Personale Union, red.), som skreg på, at der skulle ske noget,” fortæller Olfert Kristensen:

”Jeg svarede: 'Send nogle folk; så går vi i gang.'”

På LO-mødet fik Olfert Kristensen lovning på, at LO ikke ville stille sig i vejen for aktioner, så længe de holdt sig inden for lovens rammer. 18. februar mødtes en fire-mands gruppe bestående af Olfert Kristensen, Morten Skov Christiansen (som dengang var formand for LO Hovedstaden, red.) og to fra FPU. Og arbejdet kunne gå i gang.

Kampagnen blev forankret i FPU, som fundraisede midler, søsatte events og holdt jernene i ilden sammen med blandt andre folkene fra HK. Men kampagnen var bygget op som en græsrodsbevægelse, hvor alle kunne byde ind. På den måde kunne alle være en af luftens helte. Både piloter, check-in-personale, bagageportører og andre faggrupper. 

Hummelgaard: Klogt træk af fagbevægelsen
4. marts var der take-off på ”Luftens Helte”.

Kampagnegruppen aktiverede hele sit netværk i fagbevægelsen og blandt politikere og inviterede til et møde hos HK på Svend Aukens Plads. Trækplastret var den italienske stewardesse Alessandra Cocca, som var blevet fyret af Ryanair i Norge og havde sagsøgt selskabet.

På hvert ti-mands bord i Rund Mødesal lå papir og sprittusch. Og hver deltager blev bedt om at nedfælde tre ting, de kunne gøre i løbet af de næste 14 dage for at bidrage til kampagnen.

Peter Hummelgaard, som på daværende tidspunkt var opstillet til Folketinget på Amager, var en af deltagerne ved mødet.

”Jeg er vokset op omkring lufthavnen, og flere i min familie har arbejdet der, så det var helt naturligt for mig at være med,” siger Peter Hummelgaard.

For ham var organizing ikke noget nyt begreb. Og i hans optik var det klogt at bruge aktivisme til at mobilisere lønmodtagerne bredt i kampen mod dårlige løn- og arbejdsvilkår.

”De gjorde ret i ikke bare at lade det være et spørgsmål, der skulle afgøres for lukkede døre i Arbejdsretten. Det er vigtigt at bruge muligheden for at forklare, hvorfor fagbevægelsen har en rolle at spille i det store billede – også i fremtiden,” siger Peter Hummelgaard.

Mere end bare kampagne
Efter mødet rullede kampagnen med sylespidse aktioner, der slog ned på de forhold, Luftens Helte ville ændre: månedslønnen, den manglende ret til barns første sygedag og så videre.

Sideløbende blev alle deltagernes egne netværk sat i spil, så kampagnen bredte sig ud i landet – blandt andet til kommuner, der med Ballerup som den første droppede Ryanair som leverandør.

Ryanairs personaledirektør, Eddie Wilson, blev mødt med krav om barnetss første sygedag til alle ansatte i Danmark. [Foto: Mathias Bojesen/Scanpix]

 

Men organizing er meget mere end blot et kampagneredskab, understreger René Knudsen fra HK Service i Hovedstaden. Det er selve udgangspunktet for det faglige arbejde i HK-afdelingen.

”Der er tale om en decideret kulturrevolution, påpeger formanden og uddyber:

”Vi besluttede for ti år siden, at vi som fagforening ville være opsøgende. Vi ville forebygge problemer, så arbejdspladserne bliver bedre. For at gøre det måtte vi starte med at flytte folks hoveder,” siger René Knudsen.

”Da jeg var faglig sekretær, kunne jeg komme tilbage på det samme hotel og løse det samme problem fire gange,” indskyder Olfert Kristensen:

”Hvis jeg i stedet kunne skabe en kultur, hvor de ansatte selv løste problemet, kunne jeg opbygge en kollektiv hukommelse,” siger han.

”I realiteten stjal du deres liv fra dem. Faglige sekretærer skal ikke være helte. De skal være dem, der styrker de ansatte i at være helte i deres eget liv,” siger René Knudsen.

En oplevelse af at gøre en forskel
I dag er organizing selve udgangspunktet for det faglige arbejde i HK Service Hovedstaden.

For ti år siden havde afdelingen en enkelt organizer; nu er der otte. 1200 medarbejdere har været på kursus i at være organiserende. Og afdelingen er senest begyndt at uddanne sine egne organizere.

Den organiserende tilgang vender verden på hovedet. Det er slut med at sidde i forbundshuset og udtænke, hvilke problemer der skal arbejdes med. I stedet tager HK ud på de 700 virksomheder, som afdelingen dækker, og snakker med de ansatte.

”Vi afdækker, hvad de oplever som de største problemer på arbejdspladsen. Og hvis det skulle være kvaliteten af kaffen, så hjælper vi de ansatte med at organisere en kampagne for bedre kaffe,” fortæller Olfert Kristensen og fortsætter:

”Når de løser det, får de en oplevelse af, at de har gjort en forskel. Det giver et løft og en følelse af, at de kan påvirke deres arbejdsliv. Det gør, at de tør drømme større og kaster sig over mere komplekse problemer.”

Stærke fællesskaber er vejen frem
Fra HK Service har organizing, sektor for sektor og landsdel for landsdel, spredt sig til hele HK Danmark. Og for René Knudsen er det svaret på de problemer, fagbevægelsen oplever med vigende medlemstal og konkurrence fra billigere, såkaldt gule, fagforeninger.

”Fagbevægelsen bliver ikke stærkere af at levere billige forsikringer og flere fordele. Vi styrker os selv ved at opbygge stærke fællesskaber ude på arbejdspladserne. Det har mange glemt, og her er organizing et sæt regler, der viser vejen frem,” siger han.

René Knudsen peger på, at medlemstallet i HK Service er steget fra 16.200 i 2012 til 16.400 i dag – i en periode, hvor fagbevægelsen oplever generel tilbagegang.

Og andelen af HK-medlemmer, som er dækket af en overenskomst, er alene siden slutningen af af 2015 steget med 2,6 procentpoint, fra 65,1 til 67,7 procent. For otte år siden var kun halvdelen af medlemmerne overenskomstdækkede.

I hovedorganisationen LO mener næstformand Morten Skov Christiansen, at HK Service Hovedstaden har set rigtigt, når afdelingen dyrker relationerne og fællesskabet på arbejdspladserne. Han ser gerne, at fagbevægelsen bliver bedre til at invitere medlemmerne ind i det, han kalder et handlefællesskab.

”Vi skal give vores medlemmer magt til at skabe forandring for kollegerne på arbejdspladsen. Jeg mener, fagbevægelsen skal komme ud af forsikringstilgangen og hen til at løse opgaverne sammen med vores kolleger ude på arbejdspladserne gennem organizing,” siger Morten Skov Christiansen.

Større reklamebudgetter giver ikke medlemmer
I DeltagerDanmark oplever direktør Rune Baastrup en stigende interesse for organizing og beslægtede begreber i fagbevægelsen.

”Der er tale om en dybere kulturforandring. Det handler om, som HK's formand Kim Simonsen har formuleret det, at give fagbevægelsen tilbage til medlemmerne i stedet for at tro, man kan svare på alt i forbundshusene,” siger han.

Konsulenthuset, der er udsprunget af tænketanken Cevea, hjælper en række forbund med at opbygge engagerende fællesskaber. Netop fællesskaber og lydhørhed over for medlemmerne er afgørende komponenter, mener han.

”Det har jo vist sig svært at se en sammenhæng mellem stigende annoncebudgetter og medlemsfremgang i fagbevægelsen. De afgørende ressourcer ligger andre steder,” siger Rune Baastrup og peger på de tusindvis af tillidsrepræsentanter rundt om i landet. Det er de fællesskaber, man skal forny og revitalisere, mener han.

Organizing er efter Rune Baastrups opfattelse en af vejene frem, men ikke den eneste.

Organizing kan blive til en slags religion, og det, tror jeg, er farligt. Men at fagbevægelsen systematisk og strategisk skal opbygge stærkere deltagelse og engagement hos medlemmerne, er fuldstændig ufravigeligt,” siger han.

Ikke noget columbusæg
Det medgiver arbejdsmarkedsforsker hos Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, ved Københavns Universitet Christian Lyhne Ibsen.

”Det politiske engagement hos mange medlemmer er blevet mindre over årene. Måske kan man mobilisere flere ved at engagere dem lokalt og gøre fagbevægelsen relevant for medlemmerne som en faktor i det konkrete arbejdsliv og ikke bare en organisation, der forhandler trepart og lignende,” siger han.

Alligevel er Christian Lyhne Ibsen skeptisk. Han påpeger, at gode serviceydelser er vigtigere end det politiske engagement for en del af lønmodtagerne.

”Der er en gruppe lønmodtagere, som ikke har behov for eller lyst til aktivisme. De ser ledelsen som kolleger og har stor sympati for virksomheden. Og for dem kan aktivisme baseret på konflikt med ledelsen virke fremmedgørende,” siger han.

Christian Lyhne Ibsen mener, at organizing er en del af løsningen på fagbevægelsens udfordringer, men ikke noget columbusæg.

”Fagbevægelsen skal gøre mange forskellige ting for at vende udviklingen, og organizing er en af dem. Men for mange medlemmer har det ikke den store appel. Der er det andre ting, man skal se på,” siger han.

HK: Vi har tidsånden med os
I HK Service Hovedstaden er René Knudsen optimist.

I et nyt visionspapir lægger afdelingen op til, at relationer skal spille en langt større rolle i fremtiden. Og han mener, at han har tidsånden med sig.

”Vi er nødt til at arbejde med vores værdier. Og der er så meget i tidsånden, der peger i samme retning, som vi gør: bæredygtighed, sammenhængskraft og stærke fællesskaber,” siger han og tilføjer:

”Jeg mener, vi har en unik chance.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00