I Kokkedal rimer klimatilpasning på byfornyelse

INDVIELSE: Et stort projekt med at håndtere regnvand udviklede sig til en gentænktning af hele bymidten. Erfaringerne har allerede bredt sig til resten af landet, og onsdag blev Klimatilpasning Kokkedal officielt indviet.

KOKKEDAL: Efter Usserød Å både i 2007 og 2010 gik over sine bredder, besluttede Fredensborg Kommune at tage affære.

Med udsigt til mere voldsomt vejr og især kraftig nedbør i fremtiden ville kommunen gøre sit til at forhindre, at borgernes kældre igen skulle stå under vand.

Men ikke nok med det. Kommunen besluttede at bruge anledning til også at lave forbedringer på byrummene i Kokkedal, så der blev mere indbydende at være.

”Ved at slå de to ting sammen kunne vi få lavet noget regnvandshåndtering og forny og skabe aktiviteter i området. Byrummet var utidssvarende med en meget stor parkeringsplads og mange utrygge stisystemer med dårlig belysning,” siger Jørgen Dreyer, der er projektchef i Fredensborg Kommune.

Klimatilpasningsdelen består i at bremse noget af det regnvand, der falder, så der går længere tid, inden det når åen. Det blev bestemt, at regnvandet så vidt muligt skulle ledes over jorden, så det kan være en aktiv del af byen.

Onsdag var der indvielse af projektet, og med nærmest poetisk præcision faldt regnen tungt over det nordøstlige Sjælland, så de nye anlæg kunne blive vist frem i deres rette element.

En spydspids
Det er et meget stort og ambitiøst projekt, og kommunen kan ikke løfte det alene. Derfor er en række parter gået sammen om at dele ekspertise og spæde til økonomisk.

Listen tæller både kommunen og det lokale forsyningsselskab, boligselskaber og fonde.

Realdania bidrager med omtrent en tredjedel af det samlede budget, nemlig 44,5 millioner kroner. Deres filantropidirektør, Anne Skovbro, glæder sig over at få muligheden for at bidrage, når kommuner og andre aktører går sammen som i Kokkedal.

”Der kan vi være en katalysator, som kommer med de penge, der gør det muligt at tænke i nye løsninger,” siger hun.

Da projektet, der er det største af sin slags, blev sat i gang, var det ikke kutyme at samarbejde på den måde på tværs af faggrupper. Det får Anne Skovbro til at kalde Klimatilpasning Kokkedal for en spydspids.

Flere af de involverede fortæller om lange processer, der har været nødvendige for at få alles behov hørt og forsøgt dækket. Fra kommunen lyder der stor ros.

”Jeg har enorm stor anerkendelse og ros til alle involverede parter. Det er fantastisk, at man med så forskellige baggrunde og ejerskaber har fået det til at lykkes så flot,” siger Jørgen Dreyer.

Et tydeligt aftryk
I dag prydes Kokkedal af små oaser, som enten fungerer som legepladser, opholdsrum eller stisystemer. De er indrettet til at fungere som bassiner, hvor regnen samler sig, inden den langsomt ledes i åen.

På pladsen foran sportshallen, hvor den føromtalte parkeringsplads fandtes før i tiden, bølger en voksende fordybning i beton til regnvand sig forbi legeredskaber og små bakker.

En af bakkerne bærer navnet Den Grønne Vulkan. Den gemmer på en tank på 10 kubikmeter, som opsamler vand fra skolens tag og er forsynet med en måler, så den kan bruges til undervisning på skolen.

Længere nede mod åen har en plads fået nyt liv. Det er arkitekternes ambition, at den ikke længere i folkemunde skal være kendt som Den Sorte Plads. Derfor har den nu fået navnet Den Hvide Plads.

Kokkedal har problemer med kriminalitet og bandemiljøer. Utrygheden, det medfører, har været et centralt tema i de tanker, der ligger bag byfornyelsen.

Naturhængslet er en hævet sti, som fører fra byen til åen. Langs stien risler vand, der løber ud af rør fra byen.
(Foto: Leif Tuxen for Realdania)

Om de nye pladser og arealer kommer til at have en gavnlig effekt, kan være svært at sige. Men om et års tid vil alle være klogere.

Gitte Marling, der indtil for et år siden var professor ved Aalborg Universitet og nu forsker videre i firmaet Urban Architects, har nemlig til opgave at evaluere projektets sociale effekter.

Nødlidende byrum
Marling er uddannet arkitekt og forsker i byrum. Hun fortæller, at selvom et udgangspunkt i klimatilpasning ikke er optimalt for et byrumsprojekt, er det ofte der, mulighederne skal findes i dag.

”Ved store infrastrukturprojekter som metro, letbaner og klimatilpasning ruller de store penge. Det er en god mulighed for at se på, om man kan få mere med. Det er også med det udgangspunkt, vi vil vurdere byrummet her i Kokkedal,” siger Gitte Marling.

Hun og hendes team undersøgte omgivelserne i Kokkedal, da projektet var i opstartsfasen.

”Alle byrummene var nødlidende. Beplantningen var sparsom med hække og spredte træer. Farverne var triste. Der manglede vedligehold og bænke. Der var ikke meget, der inviterede til ophold,” siger hun.

De lavede også observationer af, hvem der færdedes og opholdt sig rundt om i byen. En af fundene var, at meget få kvinder gjorde ophold ved byens pladser. Det er for byrumsforskeren et tegn på utryghed.

Til maj gentager de undersøgelserne for at se, om bylivet har ændret sig.

”Vi vil kigge på, om byrummet er blevet tydeligt og tilgængeligt og let at få øje på. Om der er siddemuligheder eller noget, der inviterer til leg og aktivitet. Og endelig, om man føler sig tryg,” siger Gitte Marling.

I forhold til trygheden vil hun og hendes kollega særligt fokusere på, om siddepladserne er indrettet, så man har overblik over området og ikke føler sig indespærret. Derudover om der er det, hun kalder ”øjne på rummet” i form af vinduer og altaner, der vender mod pladsen. Så føler man sig mere tryg, forklarer Gitte Marling.

Borgerinddragelse og videndeling
I det hele taget har folkene bag projektet haft et ønske om at lytte til områdets beboere. Også selvom det ikke altid er nemt.

”Der skal være plads til, at alle giver deres mening til kende. Omvendt er der også nogle lovmæssige krav til, hvad der skal være, så sikkerheden er i orden,” siger Jørgen Dreyer fra kommunen.

Både oversvømmede kældre og utrygge stier påvirker folk. Derfor betoner Realdania-direktøren også vigtigheden af borgerinddragelse.

”Vi kommer tæt på folks hverdag, og derfor er det vigtigt, at man tænker over, hvordan samarbejdet skal fungere, og hvordan vi kan lære af det,” siger Anne Skovbro.

Netop derfor er blandt andet Gitte Marlings forskerteam koblet på projektet. Også de mere tekniske aspekter skal gerne bredes ud, hvilket allerede er gjort i forbindelse med andre projekter.

Regn og Byer er et samarbejde mellem Realdania, Miljøstyrelsen, Danva, Kommunalteknisk Chefforening og Forsikring og Pension. De arbejder for at gøre netop det.

”Vi prøver at få samarbejdsmodellen fra Kokkedal-projektet og den viden, der ligger bag, bredt ud. Forsikring og Pension har også en interesse i, at alle, der har deres ejendom forsikret, får nogle mere begavede løsninger, så de ikke får vand i kælderen,” siger Anne Skovbro.

Skal man tage gæstelisten til seminaret ved indvielsen som vidnesbyrd, er interessen for projektet stor rundt om i andre danske kommuner.

Se mere om projektet i denne film fra Realdania:

Forrige artikel “Man ser politikerne i tv - nu kan man tale med dem” “Man ser politikerne i tv - nu kan man tale med dem” Næste artikel Her er taskforcens anbefalinger til regeringens civilsamfunds-strategi Her er taskforcens anbefalinger til regeringens civilsamfunds-strategi