”Jeg er selv gammel rødstrømpe og har kæmpet ligestillingskamp hele mit liv”

Velkommen til et civilt overblik i forårets tegn: Varmen fra de første sommerstræbende solstråler, der luner rygstykkerne; de små, spæde farvestrålende forårsbudbringere i skovbunden, vindens milde susen akkompagneret af den sprøde klang af statsfeministisk propaganda.

Hov, hvad var det, vi lige fik sagt? Statsfeminisme?

Den trækker vi lige tilbage igen. For der er absolut ingen sammenhæng mellem, at Liberal Alliances ligestillingsordfører, Laura Lindahl, anklager Kvinfo for statsfeminisme, og at kulturminister Mette Bock, som også er fra LA, vil fjerne statsstøtten til Kvinfos biblioteksarbejde.

Godt nok skriver Laura Lindahl på sin Facebookside, at fratagelsen af biblioteksstøtten er første skridt i helt at få fjernet den statslige støtte til videnscentret.

Men det skal man ikke tage så nøje, må man forstå. I en artikel i Altinget forklarer kulturminister Mette Bock, at der er tale om en øvelse, hvor en række mindre biblioteksopgaver bliver slået sammen. Laura Lindahls udtalelser vil hun ikke forholde sig til.

”Det har jeg ingen kommentarer til. Ved du hvad? Jeg er selv gammel rødstrømpe og har kæmpet ligestillingskamp hele mit liv. Min generation har gjort det på en måde, mine døtre gør det på en anden måde, og mine børnebørn kommer til at gøre det på en tredje måde. Hver generation må finde ud af, hvordan man håndterer disse ting. Jeg er hverken ligestillingsminister eller ligestillingsordfører. Jeg har en fuldstændig biblioteksfaglig tilgang til det,” siger Mette Bock i artiklen her.

Nu skal alt ikke ende i biblioteksfaglighed, så i stedet kaster vi os over en anden af ugens historier – nemlig fortællingen om amerikaneren, der blev milliardær på sine investeringer under finanskrisen og nu har dedikeret sit liv til filantropi.

I et interview med Altinget fremsætter Marcel Arsenault en bøn til danskere med tilsvarende filantropiske tilbøjeligheder: Bring jeres viden og kompetencer i spil i nogle af verdens fattigste og mest skrøbelige lande.

”Jeg ved godt, der er problemer i Danmark: Der er hjemløse; hospitalerne kunne være bedre; og der er sikkert også et kirkeorgel, der trænger til en reparation, men lad os se det i øjnene: Danmark fungerer temmelig godt. Og der er en hel verden, der kunne have gavn af jeres erfaringer,” siger Marcel Arsenault i artiklen her.

Det er imidlertid ikke helt problemfrit at kaste sin kærlighed sydpå, fortæller Politiken, som i øjeblikket trevler genbrugsindustrien op.

I en artikel i den forgangne uge stiller avisen spørgsmålet, om det er til ren gavn og glæde, at vi forærer vores aflagte tøj til organisationer, der sender tøjet videre til Afrika.

Og svaret er nej. I Kenya har otte ud af ti stykker tøj tidligere været båret af vesterlændinge. Og det massive udbud af genbrugstøj har helt smadret landets tekstilindustri, som ifølge avisen engang beskæftigede en halv million kenyanere. Nu er der kun 20.000 tilbage.

Røde Kors er en af de organisationer, som sender tøj mod syd. Og her siger genbrugschef Tina Donnerborg til avisen:

”Vi har naturligvis ingen som helst interesse i at ødelægge noget for landene i Afrika. Og hvis vi mente, at vi gjorde det, ville vi holde op med det samme. Vi sender kun til de lande, der gerne vil importere.”

Vi bliver på det afrikanske kontinent, hvor den socialøkonomiske virksomhed Social Foodies driver en chokoladefabrik, som leverer chokolader til virksomhedens butikker i Danmark.

Nu investerer organisationen Lederne 7,5 millioner kroner i firmaet. Og det er ikke blot ud fra et princip om global ansvarlighed, men også ganske enkelt en god forretning, mener formand for Lederne, Svend Askær.

”Social Foodies hviler på et et sundt forretningsmæssigt grundlag, og jeg ser det som en langsigtet investering, Lederne her foretager. Det er min forventning, at Social Foodies er langt mere værd om 10 år,” siger han her.

Foreninger forvandles til firmaer
Og så skal vi da ellers love for, at der er blevet debatteret frivillighed i den forgangne uge – ikke mindst i vores egne spalter.

Lad os lige lave et par nedslag. Vi starter med et nyt studie, som tre studerende på kandidatuddannelsen ved Aalborg Universitet står bag.

De har kastet et blik på de danske idrætsforeninger og kommer frem til, at foreningerne er ved at fjerne sig fra den oprindelige grundide om at være et samskabende fællesskab. Blandt forældre opfattes foreningerne efterhånden snarere som firmaer, der leverer en service.

”Forældrene har forventninger om en decideret professionel organisering af arbejdet i foreningen, fordi det vil lette arbejdet for dem selv. Men det kræver jo tid, hvis man skal drive foreningen som en professionelt styret forretning,” fortæller de tre studerende her.

Og forældre er ikke de eneste, der har forventninger og krav til foreningerne.

Også det offentlige har ønsker til, hvad frivillige og foreninger skal levere. Og det kan være ødelæggende, pointerer to forskere.

“Frivilligheden skal ikke spindes ind i en statslig styringslogik, der handler om, at vi skal hylde det frivillige arbejde, fordi det eksempelvis er godt for folks beskæftigelsesmuligheder,” siger Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet.

Og SDU-professor Bjarne Ibsen istemmer:
“Der sker i stigende grad en instrumentalisering af frivilligheden i de her år. Den skal hele tiden retfærdiggøres i stedet for bare at sige, at det frivillige arbejde udgør en værdi i sig selv," siger han i artiklen her.

Den opfattelse trives også i foreningslivet, hvor DUF-formand Kasper Sand Kjær er træt af at diskutere frivillighed i en snæver ramme af, hvad der kan betale sig.

“Vi har tendens til at benchmarke frivilligt arbejde i forhold til, hvad det kan levere til velfærdsstaten. Og det bliver meget et spørgsmål om, hvorvidt vi kan bruge frivilligheden som en billigere måde at køre velfærdssamfundet på. Og det, synes jeg grundlæggende, er den forkerte tilgang," siger han her.

Nyt om børn og unge
Og så til afdelingen for børn og unge. Vi starter med en lille opstrammer.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) sørger nemlig nu for, at reglerne er de samme for foreninger, der arbejder med børn og unge – uanset om de får kommunal eller statslig støtte.

Ifølge loven skal kommunalt støttede foreninger indhente en børneattest fra alle frivillige og ansatte, som vil få direkte kontakt med børn under 15 år. Det samme krav vil ministeren til stille til foreninger, der modtager statsstøtte – for eksempel via satspuljen.

“I Danmark har vi et godt og levende foreningsliv, og med børneattesterne er vi med til at fastholde et trygt foreningsliv og sikre børn og unge mod overgreb,” siger Mai Mercado her.

Herefter rykker vi lidt op i aldersrækken. Et studie fra Center for Ungdomsforskning viser nemlig, at det har en mærkbar effekt at sende unge på kanten af arbejdsmarkedet en tur på højskole.

55 procent af de unge, der deltager i undersøgelsen, angiver, at højskoleopholdet i høj eller meget høj grad har motiveret dem til at tage en ungdomsuddannelse. Og de kommuner, der er med i undersøgelsen, bekræfter billedet.

“Vi kan se, at højskolerne er yderst relevant tilbud for en gruppe unge – ikke alle – som har tabt retningen og motivationen for uddannelse,” siger lektor Niels-Henrik Møller Hansen fra Center for Ungdomsforskning, der står bag undersøgelsen, her.

Årsregnskabets time
Det er den tid på året igen.

Årsregnskaberne falder i en lind strøm, og vi render igennem tre stykker af dem her.

Novo Nordisk Fonden uddelte i 2016 rekordmange penge, nemlig hele 4,2 milliarder kroner. Det skal ses i forhold til, at fonden siden 2010 sammenlagt har uddelt godt 10 milliarder kroner.

Årsagen til det store milliardbeløb er de tre milliarder, der sidste år blev doneret til Steno Diabetes Center Copenhagen. Og fonden bebuder, at donationerne næste år formentlig bliver endnu højere. Det skyldes, at der er planer om lignende centre flere steder i landet, skriver Berlingske her.

Så store beløb kom Egmont Fonden trods alt ikke op på i 2016. Men små 100 millioner kroner røg alligevel ud i samfundet fra Gutenberghus i Vognmagergade.

Pengene gik blandt andet til flygtningebørn og anbragte børn.

Og i Bjerringbro fik 65 millioner kroner ben at gå på. Poul Due Jensens Fond, der ejer 88 procent af virksomheden Grundfos, støttede tre områder: vand til verdens fattigste, forskning og læring samt inklusion af sårbare grupper på arbejdsmarkedet i det centrale Jylland.

Ugen, der kommer
Det ligner ikke den mest begivenhedsrige uge i verdenshistorien, vi er på vej ind i, men fat mod: Fredag er Altinget vært for en heldagskonference om effektstyring i fonde og foreninger. Det finder sted i Børssalen hos Børsen i København fra klokken 9 og dagen ud.

Vi skal lige runde to skarpe hjørner, før vi slutter af. I dag, mandag, fylder advokat for bestyrelsesformand for Levende Menneskerettigheder Thorkild Høyer 70. Og tirsdag fylder Per Have, adm. dir. i Mads og Bitten Clausens Fond og bestyrelsesformand for Schackenborg Fonden, 60 år. 

Slut herfra. Nu har I fri til at komme ud i forårssolen og knække anemoner med nakken. 

Vi skrives ved om en uge.