KL: Samskabelse giver bedre lokalsamfund

Af Michael Ziegler
Formand, KL's Løn- og Personaleudvalg

Velfærd er ikke bare lig de ydelser, der produceres af det offentlige – og særligt af kommunerne. Velfærd er noget, vi skaber i fællesskab. Men hvis den velfærd skal opretholdes og videreudvikles, kræver det, at vi i kommunerne finder nye veje til at løse vores opgaver. En af vejene er at nytænke og styrke samspillet mellem det offentlige, borgerne selv, lokalsamfundet og det private erhvervsliv. Vi skal udvikle det, vi kalder fremtidens velfærdsalliancer.

Velfærdsalliancer handler om at bringe alle ressourcer i lokalsamfundet i spil og har været et stort fokus i KL, siden vi i 2014 lancerede oplægget "Velfærdsalliancer – sammen er vi bedst". Målet var at få landets kommunalbestyrelser til at sætte samskabelse på dagsordenen og i højere grad åbne op for og gå i dialog med de mange aktører i lokalområdet, som kan bidrage til udviklingen af nye velfærdsløsninger.

Når man går sammen med lokalsamfundet og andre aktører om at løse en opgave, bidrager alle parter med deres unikke kompetencer. Det er samskabelse og betyder, at summen af indsatsen bliver større end det, de enkelte parter hver især bringer med sig. Det giver bedre velfærd, bedre lokalsamfund og større livskvalitet for den enkelte.

Velfærdsalliancer handler om at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage medansvar og vare på sig selv og har lyst til at bidrage til fællesskabet i samspil med det offentlige.

Michael Ziegler
Formand for KL's Løn- og Personaleudvalg

Velfærdsalliancer er ikke en sparedagsorden
Skeptikere af konceptet velfærdsalliancer mener, at vi ukritisk flytter opgaver, som kommunen burde tage sig af over på private eller frivillige aktører. Der er ingen tvivl om, at vi som samfund befinder os i en tid med stram økonomi, hvor vi skal sikre mest muligt velfærd for pengene. Men velfærdsalliancer er på ingen måde en sparedagsorden eller udtryk for, at kommunerne løber fra deres ansvar.

Velfærdsalliancer er en ny arbejdsform i kommunerne og et nyt samspil i samfundet som helhed. Det er udtryk for, at kommunestyret hele tiden er i udvikling. Velfærdsalliancer handler om at skabe et samfund, hvor flere borgere kan tage medansvar og vare på sig selv og har lyst til at bidrage til fællesskabet i samspil med det offentlige.

Generationsmøde og mentorordninger
Siden KL satte fokus på området, er et hav af velfærdsalliancer skudt op rundt omkring i landet. Eksemplerne er mange. Her kommer et par stykker:

I Lejre Kommune har kommunalbestyrelsen blandt andet afsat en million kroner, som borgere og foreninger kan søge midler fra til at gennemføre ideer, der skaber nye fællesskaber og gavner landsbyen eller lokalsamfundet. Det har blandt andet ført til et æblemosteri, hvor alle interesserede kan komme forbi og få deres æbler omdannet til gylden most, og en økologisk frugtlund, der fungerer både som et arbejdsfællesskab og som et grønt friluftsområde for naturglade borgere.

I Holstebro Kommune er en taskforce-gruppe med repræsentanter fra lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommunen gået sammen om at skabe fremtidens arbejdskraft ved at bringe udfordrede unges talenter i spil. Det betyder, at de private virksomheder har forpligtet sig til at hjælpe unge i uddannelse og job, blandt andet ved at tilbyde uddannelsespladser til de unge på virksomhederne.

Alliancen skal skabe værdi for alle parter
En ny undersøgelse fra Væksthus for Ledelse viser, at hvis velfærdsalliancen skal blive en succes, skal den skabe værdi for alle parter. Alle skal have noget på spil – og noget at vinde. Og alle skal være villige til at forlade egen banehalvdel. For i en velfærdsalliance er der ikke længere noget "dem" og "os". Hele strukturen er, at man udvikler og løser opgaver sammen og gør det uden for ens egen organisation.

Undersøgelsen viser også, at hvis det skal lykkes, så kræver det, at kommunerne tør tilpasse sig i forhold til den måde, de normalt organiserer sig på, når opgaver skal løses, fordi velfærdsalliancerne skaber behov for nye og anderledes processer, som rummer andre hierarkier og logikker end det klassiske bureaukratiske system.

Derudover skal kommunens topledere være i stand til både at spille sig selv på banen som idémagere, udviklere og facilitator og samtidig bygge bro mellem kommunen og de andre aktører.