Klumme: 5 gode grunde til at ”Rodskud” bør være pligtlæsning for samskabere

KLUMME: Interesserer du dig for samspillet mellem kommuner og civilsamfund? Så er der ingen vej udenom at læse ”Rodskud”, der bør blive den nye grundbog i samspil, skriver Ia Brix Ohmann.

Jeg læser mange bøger. Og i disse år bliver der skrevet et hav af bøger om velfærd, samskabelse, frivillighed og fællesskaber. En af disse skiller sig ud fra de andre og bør være obligatorisk læsning for alle, der interesserer sig for nye former for samspil mellem kommuner og civilsamfund. Det er der fem gode grunde til.

Bogen hedder “Rodskud”, udkom på Gyldendal i marts og er skrevet af tre forskellige mennesker: borgmester Jacob Bundsgaard fra Aarhus, Johannes Lundsfryd, der både er selvstændig konsulent og formand for den socialdemokratiske byrådsgruppe i Middelfart, og formand for Frivilligrådet og sekretariatschef for Hjem til Alle, Vibe Klarup. De har forenet sig for at komme med et manifest for fællesskabelse.

Hvorfor skal du læse bogen?

1: Bliv opdateret på de vigtigste samfundsmæssige udfordringer
Bogens første kapitel, “Staten er kørt fast i komplekse problemer”, beskriver de komplekse problemer, som vi kæmper med i 2017: klimaudfordringerne, livsstilssygdomme, flygtninge, social udsathed, urbanisering og udkantsudfordringer. Ikke at det går dårligt i Danmark, men problemerne presser vores velfærdsinstitutioner, og det tegner ikke til, at mere vækst klarer ærterne. Her er der masser af henvisninger til nye tal og rapporter. Kapitlet er spækket med 36 af de i alt 104 fodnoter, som bogen indeholder. Og det er tydeligt, at de tre forfattere ikke opererer med en siloopdelt verden, men tænker i helheder.

2: Svaret ligger i lokale løsninger
Staten og nationale beslutninger og lovgivning kan ikke alene løse disse komplekse problemer. Her går de tre skribenter så vidt, at de siger, at de beslutninger, der træffes i Folketinget, i vid udstrækning spænder ben for lokale løsninger. Og så kommer de ellers med eksempel efter eksempel på, hvordan kommuner sammen med borgere, frivillige og virksomheder arbejder på en helt ny måde, der både er pragmatisk og præget af ressourcesyn. Det illustreres for eksempel med Samsøs rejse til at blive energiselvforsynende, Middelfarts udvikling af en ny forretningsmodel for energirenovering, Vejles arbejde for at blive resilient og de mange eksperimenter på plejehjem, daginstitutioner og Åben Skole, hvor borgerne i lokalområdet inviteres indenfor og opfinder helt nye fællesskaber. Jeg skyder på, at der er over 100 fede historier, som er lige til at blive glad i låget af.

3: Ordet samskabelse bliver erstattet af fællesskabelse
Ligesom jeg selv gør, bokser de tre forfattere med at finde det rigtige ord for det der mylder af liv, gå-på-mod og innovative løsninger, der vokser op nedefra – som en form for rodskud – i disse år. Nogle kalder det samskabelse. Men ifølge forfatterne er begrebet allerede udhulet af styringstænkning og management teori. Det er blevet til en konsulentmetode, der underbygger New Public Management frem for en politisk vision. Kunne ordet fællesskabelse med fokus på relationer, engagement og det fælles bedste træde i stedet som nyt politisk mål?

4: Menneskesynet
Vi skal tilbage til Platons gode samfund, siger de tre forfattere. Ifølge Aristoteles er vi mennesker politiske dyr, og det ligger i vores natur at finde sammen i fællesskaber med andre mennesker. Det genkender jeg fra andre bøger, fx Simon Sineks ”Leaders eat last” (se denne video fra 99U om bogens essentielle budskab: https://www.youtube.com/watch?v=ReRcHdeUG9Y) eller Jonas Norgaard Mortensens ”Det fælles bedste”. Heri beskriver Jonas personalismen som en filosofisk forståelse af mennesket som et relationelt væsen, der har brug for et tæt samspil med vores medmennesker for at trives og udvikle vores potentiale.

Forfatterne påpeger, at der er forskel på åbne og lukkede fællesskaber. Når vi samler os med dem, vi ligner, og kun tager vare på vores egne snævre interesser, så gavner det ikke nødvendigvis det fælles bedste. Kommunerne har en vigtig rolle som facilitatorer og brobyggere mellem de mange lokale fællesskaber, og lokale politikere har en særlig rolle som stewards på de politiske visioner.

5: New Public Management truer fællesskabelse
Økonomisk teori har erstattet sociologi som det primære grundlag for at organisere den offentlige sektor. Det kender vi i Danmark som styringsparadigmet New Public Management (NPM).

NPM ser mennesker alene som individer, der maksimerer deres eget udbytte, og konkurrence som afgørende for at skabe en effektiv offentlig sektor. Dette syn clasher med forståelsen af mennesker som relationelle væsener, der vokser i samspillet med andre. Vi kan ligefrem tale om en dehumanisering af den offentlige sektor, siger forfatterne. Resultatet er en sagsbehandler, der alene følger reglerne og dermed bliver upersonlig, fremmed, systemets repræsentant og en potentiel modstander af sund fornuft. Derfor er NPM ”en trussel mod den almindelige sunde fornuft og mod den tillid, der er helt afgørende i alle menneskelige relationer”, som forfatterne skriver.

Lidt malurt midt i begejstringen
De tre forfattere er alle Socialdemokrater med stort S. Bogen er fyldt med eksempler på socialdemokratiske kommuner, der opfører sig som ”moderne pionerkommuner” i modsætning til for eksempel Brixtoftes Farum, som satte gang i 90’ernes store udliciteringsbølge. Jeg kunne godt have undværet denne promovering af partipolitik, da jeg synes, at fællesskabelse reelt går på tværs af partiskel.

Når det er sagt, tager de tre forfattere også livtag med fagbevægelsen og de gamle frivillige foreninger, som er imod kommunernes forsøg på organisere mere frivillighed. Fagbevægelsen frygter, at det koster job. Og de frivillige foreninger frygter, at det helt særlige relationelle i frivilligheden bliver instrumentaliseret, så frivillige reelt bare bliver til gratis arbejdskraft i en kommunes sparebestræbelser.

”Spørgsmålet er, om ikke disse organisationer tager fejl. Om ikke fagbevægelse og foreninger læser udviklingen i borgernes nye former for engagement ind i en kontekst, som hører en anden tid til,” skriver forfatterne.

Inspireret af bogen, tænker jeg, at hvis jeg erstatter ordet ”frivillighed” med ”fællesskabelse” i mit virke, så får jeg mulighed for at tale om dette engagement på en hel ny og visionær måde!

Et lille hip til Gyldendal: Hvor ville det være dejligt med et stikordsregister – så jeg hurtigt kan finde historierne om Samsø og Middelfart frem eller kan slå op på ”fællesskabelse”. For denne bog vil uden tvivl være en vigtig del af mit pensum, når jeg for eksempel skal undervise socialrådgiverstuderende i social innovation på UC Syd i Esbjerg til efteråret.

 

Ia Brix Ohmann er facilitator, social entreprenør og indehaver af Overlap.dk. Hun har i mere end 25 år arbejdet som projektleder, konsulent og souschef i blandt andet Ældre Sagen, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Klummen er fast tilbagevendende og alene udtryk for skribentens egen holdning.