Klumme: Alternativets tre bundlinjer er ikke bare spil for hippiegalleriet

KOMMENTAR: Alternativets tre alternative BNP-bundlinjer er benhård business og ikke et kommunikations-show-off til omverdenen. Ude i verden er de blevet brugt i årevis. Herhjemme bruger både Novo og Mærsk dem, skriver Jon Kiellberg.

Det er altid nemt at skyde budbringeren ned, hvis man enten ikke ved bedre, eller vedkommende på forhånd har dømt modtageren ude! Det så vi med al tydelighed for nyligt, da Berlingske i en leder kaldte Alternativets nye politiske linje – de tre bundlinjer - for det rene nonsens og hokus pokus. Som der blandt andet stod:

”…man skal være kaospilot for at fatte dem. Ja, der har man opfundet noget, der hedder De Tre Bundlinjer” og ” … tankegangen, som ligger bag, er ikke hverken uskyldig eller naiv, den er dybt skadelig og med en rækkevidde, der er revolutionær i meget negativ forstand”.

Ofte er Uffe Elbæks parti blevet beskyldt for at leve på en anden planet, og det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men i dette tilfælde kunne man med rette spørge, hvilken planet Berlingskes lederskribent lever på? The triple bottom line er hverken blevet opfundet på et studenterværelse, på gøglerskolen AFUK eller i en hippierundkreds på Borgen.

Bundlinjer er benhård business
Begrebet ”de tre bundlinjer” er såmænd 23 år gammelt og blev for første gang beskrevet af John Elkington og uddybet i hans gennembrud tre år efter med bestselleren ’Cannibals with Forks’. I dag opererer både organisationer, virksomheder og sågar lande med det. Så det er nok lidt kålhøgent at skrive, at det er noget, som Alternativet lige fandt på i et trip i en politisk tipi.

På de hjemlige breddegrader skrev redaktør for K-Forum - og i øvrigt Berlingske-blogger - Timme Bisgaard Munk i starten af 00'erne om de tre former for regnskaber med de økonomiske, de bæredygtige og sociale poster på bundlinjen. Her refererede han meget passende til monetarismens fader, Milton Friedmans, klassiske udsagn: ”the Business of Business is Business”. De tre bundlinjer er nemlig benhård business og ikke et kommunikations-show-off til omverdenen – men en økonomisk kalkule: At det faktisk kan betale sig at investere i mennesker, sociale løsninger og vedvarende og bæredygtige initiativer.

For i takt med, at der er langt større fokus på virksomhedernes sociale ansvar, er virksomhederne i stadig større omfang blevet beskyldt for ikke at tage hånd om samfundet. I dag er det ikke længere tilstrækkeligt for virksomheder at generere økonomisk overskud og være omkostningseffektive.

Action speaks louder than CSR-words
Sandheden er, at det at tage et bæredygtigt og socialt ansvar er blevet et konkurrenceparameter. Mange virksomheder har set skriften på væggen såsom Mærsk, Novo Nordisk, Tesla og Carlsberg: Sociale og bæredygtige bundlinjer er ikke et do-gooder eller et ædelt og smart CSR-tillæg til det økonomiske regnskab. Det er derimod en forudsætning for vækst for virksomheden.

Man kan med rette stille sig det spørgsmål, om de større globale virksomheder overhovedet kan overleve på lang sigt, hvis de ikke har indtænkt et bæredygtigt og socialt ansvar i alle led af virksomheden og i alle forsyningskæder – blandt underleverandører, investorer, forbrugerne og ikke mindst: Medarbejderne. Et isoleret fokus på økonomisk overskud og profitmaksimering fra virksomhedernes side - kombineret med tvivlsomme CSR-projekter for at pudse profilen af - er efterhånden en saga blot. Ingen virksomhed - uanset størrelse - er længere en isoleret ø i det åbne hav.

Det sociale BNP
Apropos ø har Australien, som det første land i verden, indskrevet en social bundlinje for virksomhederne i deres lovgivning. Her burde den danske regering tage samme skridt for at imødekomme de store sociale, miljømæssige og klimamæssige udfordringer, som vi står over for. Mange virksomheder er i gang med den transformation, hvor værdiskabelse i samfundet bliver en integreret del af forretningsstrategien og virksomhedens kernefortælling. Den udvikling bør regeringen bakke op om og ikke kun i form af smukke skåltaler i forbindelse med de 17 verdensmål.

For tænk, hvis vi så rent faktisk målte vores BNP på andet end økonomien? Et socialt barometer? I Bhutan måler de deres BNP i lykke, i Danmark gør vi det ud fra økonomi. Det er også fint, men tænk hvis vi havde et socialt eller bæredygtigt BNP-parameter. Eller tænk, hvis CEO's i de største C20-virksomheder fik bonus for, ikke kun at kunne vise sorte flotte tal på den økonomiske bundlinje, men i lige så høj grad blev målt på, hvordan de skabte nye velfærdsløsninger og miljømæssige hensyn i samarbejde med fonde, organisationer og kommuner.

Så kære Berlingske: Nej, økonomisk vækst er ikke alene en forudsætning for øget velfærd og velstand. De tre bundlinjer er et stigende økonomisk konkurrenceparameter og en forretningsmulighed. At virksomheder både investerer og opbygger deres forretning ud fra bæredygtige og sociale bundlinjer. Det er ikke hokus pokus halal-hippieland. Det er virkeligheden anno 2017.

------

Jon Kiellberg er rådgiver og direktør i Re-Mind, som er et specialiseret kommunikationsbureau, der arbejder med organisationers sociale, bæredygtige og økonomiske bundlinjer.

Forrige artikel Kunne nogen i civilsamfundet være så venlig at give Borgen et skud vitaminer? Kunne nogen i civilsamfundet være så venlig at give Borgen et skud vitaminer?
  • Anmeld

    Simon Justesen

    Interessant perspektiv

    For at blå politikere skal være med, bliver økonomien nødt til at være udgangspunktet for alt, åbenbart. Jamen værsgo, Jon Kiellberg har nu givet Simon Emil og co. en remse, de da må kunne forstå.

  • Anmeld

    Troels Dyhr Leighton · økonom, selvstændig

    målbarhed

    Det er fint med 3 bundlinjer - problemet er bare at der endnu ikke er nogen som har fundet en måde at gøre det. Miljø og social ansvarlighed bliver så let politisk - begge er typisk venstreorienterede mærkesager. Samtidig er økonomi niveauet over de to andre bundlinjer - det kan nemlig bruges til at skabe bedre miljø og bedre social situation. Personligt kunne jeg godt tænke mig højere personlig frihed og mindre stat - skal det så være 4 bundlinjer? Beklager - uanset om det er velbeskrevet, er det stadig en illusion.

  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    Én bundlinie

    Vel nok det bedste sted for personlig udvikling er erhvervslivet. At gøre Mærsk til et socialkontor er skadeligt for alle parter. BNP er vor sociale markør.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Politisk nysprog om manipulation

    Alternativets 3 bundlinier lider af den skavank, at de ikke er værdifaste, men derimod kan manipuleres med nysproglige politiske tilpasninger til hvorledes f.eks. Uffe Elbæk ønsker at se verden.

    Så med sit ønske om disse 3 budlinier adskiller Uffe Elbæk sig ikke fra Vladimir Lenin, der også mestrede kunsten at omskrive ethvert kaos til lykkeland og enhver undertrykkelse til proletariatets sejr.

  • Anmeld

    Henrik Rosendahl Kristiansen · Biolog, Ph.D

    ISEAL Code of Good Practices for Social & Environmental Responsibility

    De tre bundlinjer er i princippet grundlaget for de certificerings-standarder der tager udgangspunkt i ISEAL. Et eksempel er Marine Stewardship Council, hvor primærfiskeri eller virksomheder i forsyningskæden (chain of custody) kan blive MSC certificerede som bæredygtige. Det stiller krav til bl.a sporbarhed. Akvakultur producerer ca. halvdelen af konsumfisk. Derfor er der udviklet en Aquaculture Stewardship Council standard baseret på ISEAL og med fokus på miljømæssig og social ansvarlighed. Et gennemgående princip er løbende forbedring dvs. ud fra den bedste realiserede praksis i branchen strammes MSC og ASC kravene i standarden år efter år.

  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    Best practise, the real thing

    Henrik Rosendahl Kristiansen, best practise er velkendt inden for flere brancher. Men det er ikke noget statsmagten og forskruede fanatikere skal blandes ind i.

    Tag bare grunden med frøen på Amager Fælled ud til motorvejen, som fanatikerne hyler op om. Men stedet har intet med natur at gøre. Man kan opleve natur i Geelskov eller Gribskov, hvor jeg ofte kommer. Det er den ægte vare. Jeg tillader mig at tvivle på, om folkene fra hylekoret nogensinde kommer på Amager Fælled.

  • Anmeld

    Svend

    Besøg virkeligheden

    @Bertel Johansen, foretag et besøg i virkelighedens verden og observer hvorledes der fifles med tal overalt, virksomhedsregnskaber inkl.
    Noter dig hvor uenige statistikere og økonomer kan være om de samme forhold.
    Hvis du følger den politiske debat bare overfladisk, må du nødvendigvis indse, hvordan politikere udlægger landets økonomi forskelligt med opbakning af “kompetente” økonomer. Hvis du kigger på både private og offentlige projekter f.eks. indenfor it eller byggeri vil du erfare, at tallene er både bøjelige og forvirrende for selv talmagikere og eksperter.
    Derfor kan tallene lige så lidt anvendes som garanti for, at tingene kører, som de forventes.
    Og derfor er det vel også at det netop er økonomer, der i denne tråd tager stærkt til genmæle. Et trepunktsregnskab ville jo reducere deres indflydelse og efterhånden rive magikerhatten af dem.

  • Anmeld

    Troels Dyhr Leighton · Økonom, selvstændig

    @Svend

    du er så sjov som de andre. I foreslår 3 bundlinjer, men konkrete ideér til hvordan man gør blæser i luften. Det er som at foreslå fusionsenergi til at løse verdens energiproblemer - det har ingen hold i virkeligheden

  • Anmeld

    Svend

    De konkrete tal

    @Troels, tal er konkrete - i en vis forstand - det medgiver jeg. Men regnskaber blæser i vinden i uhyggelig grad. En kort gennemgang af “dagens aviser” dokumenterer den kendsgerning med al ønskelig tydelighed. Og forsøg på at bortforklare det, kan kun ske på baggrund af holdninger og ønsketænkning.
    Du tør vel også erkende, at der indenfor den økonomiske “videnskab” findes forskellige skoler, opfattelser og metoder, der sammenlagt bevirker, at samtalen med økonomer kan blive lige så luftig som med politikere. Eller tør du ikke være så saglig?

  • Anmeld

    Troels Dyhr Leighton · Økonom, selvstændig

    @Svend

    jeg vedkender at økonomiske fremskrivninger og metoder ikke er præcis videnskab og har mange skoler, men usikkerhederne ved BNP som mål er relativt små. Diskussionen drejer sig om man skal have flere bundlinjer - og ift. være konkret og upolitisk, så er BNP det eneste som dur.

  • Anmeld

    Jeppe Tandal Nielsen

    Økonomi over de andre bundlinjer

    Forståer ikke det med at økonomi er over de andre bundlinjer. Hvis jeg skal være helt ærlig er jeg fuldstændig ligeglad med, om vi har balance på BNP, hvis vores økologiske system og naturen bryder sammen på grund af, at vi driver rovdrift på ressourcerne for at skabe vækst. På samme måde ville jeg ikke bryde mig om at bo i et samfund, hvor social ubalance gør, at man skal forskanse sig bag jerngitre, hvis man er rig og hvor man er dømt til fattigdom, hvis man er uheldigt at blive syg eller arbejdsløs.

  • Anmeld

    Svend

    BNP som målestok

    Jeg tror faktisk, at det kræver en økonom at finde på, at BNP er en god måde at konstatere hvorvidt det går godt eller skidt for et lands borgere.
    Hvis vi overfisker sildestammerne måler økonomerne det som noget positivt for BNP. Hvis der kommer mange trafikofre eller epidemiramte ind på hospitalerne, synes økonomerne at det er rigtigt godt for vores BNP, hvis en storm fejer tagene af husene i et område er det rigtigt godt for vores alle sammens BNP, hvis skattevæsnet køber et it-system til milliarder, som aldrig kommer til at fungere er det godt for vores BNP!?
    Ja, men, vil økonomer ytre, det er den eneste sikre måde at regne på. Tallene lyver ikke.
    Nej, men det gør de økonomiske modeller desværre oftest.
    Selvfølgelig er der et eller andet, der hikker, hvis bedemændene har bidraget ekstraordinært positivt til årets BNP.
    Prøv dog at reflekter over verdens tilstand; se op fra regnearket et øjeblik.
    Kunne der være andre måder at tale om verdens tilstand på end det, der kan opgøres i kroner og ører...?
    Det er godt for vores BNP at kæmpe lastbiler buldrer gennem middelstore byer lige op ad skolevejen. Er det også godt for din datter, der skal begynde i skolen?

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    BNP lyver ikke - men BNP er IKKE politik

    Til Sven, Jesper m.fl. I har ganske ret i at BNP i sin form IKKE skelner imellem hvad den økonomiske aktivitet dækker. Og derfor er det danske BNP også hjulpet godt op på grund af planøkonomien til vindmøllerne og de mange energisparetiltag på varmebudgetterne og ekstrapriserne på økologiske grise og den højere pris på de økologiske gulerødder, og når der hygges omfartsveje så lastbilerne IKKE "buldrer forbi skolen" (hvad de jo ikke gør ret mange steder mere), så stiger BNP også.

    Prøv lige at abstrahere fra Jeres idiosynkrasier, og betragt BNP som det det er: Et godt udtryk for, om der er gang i samfundet på en måde der skaber muligheder for job og liv og aktivitet, og lad os så i øvrigt drive politik ved siden af.

  • Anmeld

    Svend

    BNP uden løgn

    BNP lyver ikke. Nej, det må man da i al fredsommelighed indrømme. Hvordan skulle det kunne? Det er jo blot en præmis. Opstillet og godkendt af nogle, der er blevet enige om, at det er en udmærket model for at vise visse sider af vores samfund.
    Der er imidlertid andre sider af samfundet, som BNP ikke kan vise noget om, og som det trods BNP’s uformåenhed ville være meget relevant at vide noget om.
    Det er ikke idiosynkrasi at ville søge kendskab til, hvad MRSA potentielt kan skaffe os i vente, fordi der er mange, der har det ønske. Det er ikke idisynkrasi at ønske et marked, hvor der er plads til økologiske varer, fordi der er mange med dette ønske. Det er ikke idiosynkrasi at ønske dieselbiler ud af byerne, fordi der bliver flere og flere om den tanke. Det er ikke en idiosynkrasi at ønske Amager Fælled friholdt for mere byggeri, fordi der er rigtigt mange mennesker, der ønsker det således.
    Idiosynkrasi er, når der kun er en snæver kreds om et synspunkt. Men vi er vist efterhånden mange, der ønsker os supplementer til BNP for at give borgerne adgang til at bredere og mere nuanceret virkelighedsbillede.
    Jeg er opmærksom på, at en lille gruppe i samfundet er forblændet af tal, BNP og nu også Singularitet. Det er blandt dem, du skal søge idiosynkrasi. Ikke blandt dem, der søger ind til en kerne af uromantiseret virkelighed bag om blind tro på verdens kvantificerbarhed.
    Det er et dårligt argument for bevarelse af et eneste mål (BNP), at vi ikke har noget bedre. Det er et dårligt forsvar for åndelig fattigdom, at vi ikke kan finde på noget bedre.

    Når et firma fremstiller produkter og hælder dem i en dåse flåede tomater, stiger vores BNP. Men fordi vi er en slags fornuftsvæsner burde vi også kere os om en måling af hvor mange mennesker, der får kræft af at æde disse tomater. Det kan BNP’et ikke - det Lan blot i sin lalleglæde konstatere, at alt går godt. Men det lyver ikke, og det fortæller, at der er råd til mere eller mindre velfærd.
    Bor vi på den samme planet?

  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    En rodebutik

    Svend, du blander tingene sammen. I en ordentlig debat må man holde begreberne adskilt. BNP måler den samlede produktion. Punktum.

    Sygdom, sundhed, dieselbiler, økologi, dåsetomater, ernæring, hygiejne, affaldshåndtering, uddannelsesniveau, vidensniveau, skovkvalitet, trafikkultur, retfærdighed, korruption, politisk kultur o.m.a. er andre samfundsegenskaber, som man også kan fokusere på. Men man må tage en ting af gangen. Ellers bliver det en ubrugelig rodebutik ligesom ovre hos Alternativet.

  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    En rodebutik

    Svend, du blander tingene sammen. I en ordentlig debat må man holde begreberne adskilt. BNP måler den samlede produktion. Punktum.

    Sygdom, sundhed, dieselbiler, økologi, dåsetomater, ernæring, hygiejne, affaldshåndtering, uddannelsesniveau, vidensniveau, skovkvalitet, trafikkultur, retfærdighed, korruption, politisk kultur o.m.a. er andre samfundsegenskaber, som man også kan fokusere på. Men man må tage en ting af gangen. Ellers bliver det en ubrugelig rodebutik ligesom ovre hos Alternativet.

  • Anmeld

    Ole Gerstrøm · Økonom, Tidl. MF

    En rodebutik

    Svend, du blander tingene sammen. I en ordentlig debat må man holde begreberne adskilt. BNP måler den samlede produktion. Punktum.

    Sygdom, sundhed, dieselbiler, økologi, dåsetomater, ernæring, hygiejne, affaldshåndtering, uddannelsesniveau, vidensniveau, skovkvalitet, trafikkultur, retfærdighed, korruption, politisk kultur o.m.a. er andre samfundsegenskaber, som man også kan fokusere på. Men man må tage en ting af gangen. Ellers bliver det en ubrugelig rodebutik ligesom ovre hos Alternativet.

  • Anmeld

    Svend

    Blandingsforhold

    @Ole. Jeg blander netop ikke tingene, men du læser og svarer som en politiker.
    Jeg siger: BNP måler hvad det måler, og det lyver ikke. Punktum.

    Der er imidlertid en række andre forhold i samfundet, som det er lige så vigtigt at skaffe sig et overblik over, måske ligefrem vigtigere. Punktum.
    Og derfor argumenterer jeg for, at vi skal være obs på det, så vi ikke forledes til at antage, at hvis BNP er godt, så er den hellige grav vel forvaret.

  • Anmeld

    Jeppe Tandal Nielsen

    Vigtigt at forstå samfundet ud fra andet end BNP

    Ja, det er lige præcis rigtigt vigtigt at forstå og måle samfundet ud fra andre parametre end BNP. Hvis vi udelukkende ser BNP som eneste kriterium for succes i et samfund, får vi slet ikke øje på de vigtige udfordringer vores samfund står overfor. Danskernes forbrug svarer til 3,6 jordkloder og de ressourcer, som jorden kan gendanne på et år, var i år opbrugt 2. august. Sådanne problematikker kan jeg ikke få øje på ved at kigge på BNP alene.