Kommuner samarbejder sjældent med moskeer

OVERSET: Religiøse mindretal kommer sjældent gennem nåleøjet, når kommuner etablerer projekter sammen med civile aktører. Forvaltningerne har blinde vinkler, mener Foreningen Nydansker.

Foto: Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Mange muslimske foreninger har ikke været opmærksomme på væsentligheden af at have en effektiv dialog med kommunen.

Brian Arly Jacobsen
Religionssociolog, Københavns Universitet

Det er mere undtagelsen end reglen, at kommuner laver frivilligprojekter i samarbejde med landets moskeer. Det viser KORAs og SDUs rapport om de kommunale chefers syn på frivillighed.

Her svarer blot fem procent, at de har haft et samarbejde med moskeer eller andre religiøse mindretal inden for det seneste år. Til sammenligning svarer 28 procent, at man kører frivillige projekter i samarbejde med folkekirken.

“Selvom andre trossamfund ikke kan forventes at være til stede i alle byer, er det påfaldende, at så få forvaltningsområder angiver at samarbejde med dem,” lyder det i rapporten.

Dokumentation

 De er blevet beskyldt for at opfostre Syrienskrigere, og oplysningsloven skal strammes for at bekæmpe radikalisering i moskeerne.

Men hvordan ser de muslimske og andre nydanske foreninger selv på deres virke, dagligdag og plads i det danske samfund?

Og kan de være med til at løse integrationsproblemerne?

Vi forsøger at finde svarene i vores artikelserie om den muslimske del af civilsamfundet.


Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her








0:000:00