Kooperationen: Socialøkonomi er ikke et mirakel, men et succesfuldt redskab

Af Susanne Westhausen
Direktør, Kooperationen

Når oplægget til denne debat stiller spørgsmålet, om socialøkonomiske virksomheder er rummelige nok, er det logiske følgespørgsmål: ”I forhold til hvad?” For mig er socialøkonomiske løsninger netop eksempler på kombinationer af rummelighed, fantasi og værdi, som civilsamfundet kan kreere, når vi virkelig sætter os det for.

Desværre bliver socialøkonomiens potentiale ofte misforstået, særligt fra politisk hold. Her forelsker mange sig stormende for efterfølgende at blive skuffede, når det viser sig svært at udvikle gazelle-virksomheder med en medarbejderstab, der ofte og naturligvis udgøres af vores samfund mest udfordrede borgere.

Hvad kan socialøkonomien?
De socialøkonomiske virksomheder er ikke mirakelmagere. Men de kan noget særligt, der bunder i deres kombination af det bedste fra erhvervslivet og civilsamfundet.

De socialøkonomiske virksomheder er ikke mirakelmagere. Men de kan noget særligt, der bunder i deres kombination af det bedste fra erhvervslivet og civilsamfundet.

Susanne Westhausen
Direktør i Kooperationen

De er virksomheder, men formålsdrevne og fællesskabsbaserede: Det er det sociale formål, der styrer, og hvert et ledigt minut og tjent krone bliver brugt herpå. Samtidig inddrages medarbejdere, kunder og interessenter i centrale beslutninger, hvilket giver en nær forståelse af (lokal)samfundets behov og fremmer aktivt medborgerskab.  

De er non-profit, men driver forretning: Forretningen giver indtjening, men bruges også på andre måder; som en motor og arena for at skabe forandring: Til at skabe gode og rummelige arbejdspladser, bedre produkter eller lokale servicetilbud.

Specialister i rummelighed
De socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med arbejdsintegration, skaber muligheder for de mennesker, ordinære virksomheder ikke længere har plads til. Her taler vi for eksempel om utilpassede unge, psykisk sårbare, handicappede, socialt udsatte og andre, som i de socialøkonomiske virksomheder bliver en del af et arbejdsfællesskab og får del i opkvalificering, sociale fællesskaber og arbejdsmarkedet. Det kan disse virksomheder, fordi deres primære formål netop er at forbedre deres målgruppes levevilkår.

De socialøkonomiske virksomheder leverer flotte resultater og er en entydig gevinst for såvel de mennesker, de arbejder med, som for sammenhængskraften i vores samfund og de statslige/kommunale budgetter. Ofte lykkes man dog mere på trods af, end på grund af den helt store offentlige opbakning: De kommunale jobcentre er lykkelige for at kunne finde tilbud til de mest udfordrede borgere, men har ikke mulighed for at sende de nødvendige ressourcer med.

Socialøkonomien i klemme
Så når man forventer mirakler for billige penge, er det at strække elastikken lidt stramt, hvis man samtidig forventer, at de socialøkonomiske virksomheder hele tiden kan løfte lidt mere.

Men måske ligger en del af løsningen i – og her bliver jeg glad – at flere og flere af civilsamfundets iværksættere og ildsjæle genopdager de principper, der i 100 år har ligget til grund for andels- og kooperativbevægelsen: At vi som borgere ofte er de bedste til at finde lokale løsninger på vores lokale problemer. Og det uanset, om det handler om gode rummelige arbejdspladser, om rent drikkevand, om alternativ energi eller økologisk mælk, så kan de principper bruges til at skabe virksomheder som arena for at løse vores hverdagsproblemer og skabe et bedre samfund.