Lars Midtiby: Livskvalitet for handicappede er en blind vinkel

INTERVIEW: Socialdemokratiets tidligere partisekretær fortæller om skiftet til Danske Handicaporganisationer, ambitionen om at ryge fredspibe med kommunerne og om at gøre handicappolitik til et politisk konsensusområde.

"Der var flere interne spændinger i Socialdemokratiet, end der er i Danske Handicaporganisationer."

Lars Midtiby griner tørt ved sammenligningen af hans tidligere og nuværende politiske platform.

Efter ni år som partisekretær for Socialdemokratiet tog han tidligere i år springet til Danske Handicaporganisationer (DH).

Som udgangspunkt som afdelingsleder for Afdelingen for Politik og Udvikling, men efter en overgangsperiode i 'mesterlære' hos tidligere direktør Poul Erik H. Petersen har Lars Midtiby nu sat sig til rette i direktørstolen.

"Det er stadig politik - blot afkoblet fra partipolitik, men med masser af socialt hjerteblod. Og DH er en organisation, som har et kæmpe potentiale til at fylde mere, end den hidtil har gjort. Så efter et halvt år i organisationen er jeg overbevist om, at jeg har ramt plet," siger han.

Handicappolitik skal være konsensusområde
Som partisekretær skulle Lars Midtiby få enderne til at mødes for knap 38.000 partimedlemmner, en velvoksen folketingsgruppe, 700-800 byrådspolitikere, regionspolitikere, lokalforeninger og en håndfuld europaparlamentarikere.

Nu favner han i stedet over 33 medlemsorganisationer i DH, som tilsammen har over 330.000 medlemmer med stort set alle tænkelige former for handicap.

"Det er en bredere form for politik, hvor man samarbejder med flere partier. For eksempel har vi et rigtig godt samarbejde med Dansk Folkeparti," siger han.

Det brede politiske samarbejde er ikke kun en praktisk nødvendighed, det er en ambition for Lars Midtiby, at de handicappolitiske landvindinger fremover skal støbes fast i brede politiske forlig.

"Handicapområdet bør være et politisk konsensusområde. Så det er en ambition for mig, at man på handicapområdet fremover samler mere på tværs," siger han.

Vagthunden skifter stil
Men det er ikke kun i Folketinget, at samarbejdet skal styrkes.

Ifølge Lars Midtiby skal interessevaretagelse på handicapområdet ikke bare handle om at kræve mere og bedre - og love bål og brand, når privilegier trues. Han håber at være med til at gennemføre et stilskifte, hvor rollen som løsningsorienteret samarbejdspartner kommer til at fylde mere i organisationen.

"Danske Handicaporganisationer skal være en blanding af vagthund, som er klar til at bide magthaverne i haserne, når de for eksempel vil lave tvangsflytninger af handicappede - og så en konstruktiv partner, som er med til at finde løsninger. Jeg vil gerne have, at det er rollen som løsningsorienteret partner, som kommer til at fylde mest, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi pludselig blive tandløse," siger han.

Særlig et bedre samarbejde med kommunerne står højt på ønskesedlen.

"Der er en kæmpe stor spillebane, hvor der bør være fælles interesser mellem handicaporganisationerne og kommunerne. Og det potentiale er slet ikke foldet ud endnu," siger Lars Midtiby.

Servicereform giver plads til nye dagsordener
Et bredt politisk flertal i Folketinget vedtog i starten af november en reform af Serviceloven - og satte dermed punktum for de seneste års altdominerende dagsorden på socialområdet.

Læs også: Handicappede jubler over ny servicelov

Set fra handicaporganisationernes bord var reformen en succes, fordi det lykkedes at afværge kommunernes krav om at slække på handicappedes rettigheder for bedre at kunne styre økonomien på området.

Men med serviceloven ude af billedet er der plads til nye dagsordener - og et mindre konfliktfyldt forhold til kommunerne.

"Det er en rigtig vigtig dagsorden at få etableret et mere udviklende samarbejde med kommunerne, så man arbejder mere systematisk med at finde bedre løsninger, som både kan være til hjælp for den enkelte borger og kommunernes økonomi," siger han.

Idealist med blik for bundlinjen
Det er bedre for borgeren og billigere for kommunen, hvis man giver den rigtige hjælp til at starte med, understreger Lars Midtiby, som kalder sig selv idealist med blik for bundlinjen.

"Jeg ved godt, at der er en økonomisk ramme, og at tingene skal hænge sammen, og jeg synes faktisk, at det er spændende at arbejde med at lave løsninger, som er bedre, uden at det nødvendigvis koster en formue," siger han.

Lige fra opvæksten på produktionsskolen, hvor faderen var forstander, har Lars Midtiby været optaget af, hvordan man kan udvikle mennesker og hjælpe dem med at overvinde deres begrænsninger.

Samme filosofi bør gælde på handicapområdet.

"Blind fokus på nedskæringer og umiddelbare økonomiske gevinster er den største trussel mod handicappedes vilkår. Løsningen skal ikke bare være, at man fratager mennesker nogen rettigheder, fordi det er for dyrt. Det kunne jo også være, at man kunne udvikle nogen mennesker til, at de ikke havde behov for den hjælp," siger han.

Handicappede står uden job trods flaskehalse
På beskæftigelsesområdet er der masser af potentiale for mennesker med handicap, som aldrig bliver forløst på grund af manglende opmærksomhed og fordomme. Og det skal der gøres noget ved, mener Midtiby.

"Beskæftigelsen for mennesker med handicap har været faldende over en årrække, samtidig med at man begynder at tale om mangel på arbejdskraft og strammer ydelserne. Det betyder jo, at der er nogle mennesker med handicap, som bliver enormt pressede, og som reelt kommer til at leve i fattigdom, hvis de skal være på de ydelser i lang tid," lyder analysen fra DH-direktøren.

Visionen om at skabe et mere inkluderende samfund er en af de vigtigste politiske dagsordener i dag, mener han.

"Jeg tror på, at det kan lykkes at skabe et mere inkluderende samfund. Men det er klart, at det er et kæmpe problem, hvis man både strammer for adgangen til førtidspension, reducerer kontanthjælpen og ikke lykkes med at skabe beskæftigelse for de grupper, man rammer," siger Lars Midtiby.

Efterlyser fokus på livskvalitet
Men midt i iveren for at udvikle mennesker og drive flest muligt i retning af arbejdsmarkedet, skal man ikke glemme, at der er nogen mennesker, som har så store begrænsninger, at hverken uddannelse eller beskæftigelse giver mening.

Men det er nærmest en blind vinkel i dansk politik i øjeblikket, mener Lars Midtiby, som efterlyser en socialpolitik, som fokuserer på livskvalitet.

"Det er nok et af de steder, hvor der er allermindst politisk opmærksomhed lige nu. Der er brug for større ambitioner i forhold til at fokusere på livskvalitet og sundhed for de mennesker, som står helt uden for arbejdsmarkedet," slutter han.

Forrige artikel Naturfredningsforening har fundet ny direktør Naturfredningsforening har fundet ny direktør Næste artikel Sociale indsatser kan være en god forretning Sociale indsatser kan være en god forretning
  • Anmeld

    Ulla Møller-Christensen · Leder af Vejby Bo og Beskæftigelse

    Fokus på livskvalitet

    Kære Lars Midtiby
    Tillykke med udnævnelsen som direktør for DH.
    Hvor blev jeg glad for at læse, at du vil sætte fokus på livskvalitet for mennesker med handicap, hvor uddannelse og beskæftigelse ikke giver mening.
    For 7 år siden oprettede jeg et bo- og beskæftigelsetilbud i Nordsjælland , hvor målgruppen er mennesker med autisme , hvis funktionsniveau gør, at de har brug for betydelig støtte i dagligdagen. En målgruppe, der før førtidsreformen, fik tilkendt pension og kom i beskyttet beskæftigelse eller skånejob, hvor de fik en arbejdsidentitet., men de klarede det fordi de var i rammer der tilgodeså deres behov for støtte. Efter reformen oplever vi unge der evt. efter endt STU, hvor det er blevet afklaret, at de ikke kan klare tilknytning til det ordinære arbejdsmarked, søges om pension og de kommer for rehabiliteringsteamet, hvor der er indhentet speciallægeerklæringer, hvor der foreligger udtalelser fra fagpersoner der har kendt dem i flere år - ud fra disse papirer vurderes svært udfordrede mennesker på under 30 min. til at skulle i 3 årigt ressourceforløb for at sikre alle udviklingsmuligheder - vi taler om mennesker med livslangt handicap, som har brug for støtte hele livet og som måske 23 årig, nu har brugt mindst 3 - 4 år på afklaring og så "tildeles" de yderligere 3 år, hvor der ingen forudsigelighed er omkring hvad de skal, hvor der tilknyttes nye fagpersoner, der skal lære dem at kende, hvor de får perioder med ingen aktivitet mellem evt. praktikker, psykologsamtaler osv. Det er rigtig svært at skabe rammer for livskvalitet for disse mennesker på de betingelser og vi oplever et tydeligt skred hos vores egne beboere, der er i disse forløb, men også på de henvendelser vi får fra kommunerne i forhold til borgere, der mangler støttet botilbud og beskæftigelse. Vi må i dag sige nej til borgere, der før var oplagte i vores målgruppe, men som på grund af få lidt støtte har fået svære behandlingskrævende følgediagnoser, som gør de kommer uden for vores målgruppe. Havde vi fået dem ind tidligere, så vil jeg våge at påstå de aldrig var kommet så langt ud, at de nu er behandlingskrævende. Hvilket jo på den lange bane er langt dyrere for kommunerne og endnu værre er, at det udsætter disse mennesker for helt unødvendige udfordringer og stort tab af netop LIVSKVALITET.