Lokale og Anlægsfonden: Pas på med mål og politikker for frivilligheden

DEBAT: Kommunerne omfavner det frivillige arbejde voldsomt med mål og politikker for frivilligheden. I sidste ende kan det kvæle det frivillige engagement, skriver direktør for Lokale og Anlægsfonden Esben Danielsen.

Af Esben Danielsen
Direktør, Lokale og Anlægsfonden

I mit daglige virke i Lokale og Anlægsfonden møder jeg frivillige ildsjæle over hele landet. Ildsjæle, der skaber de mest utrolige ting og som laver det lange, seje træk. Der flyttes bjerge og skabes umulige resultater blandt mennesker, der vil hinanden i stærke fællesskaber.

Tidligere arbejdede jeg i mere end 15 år hos Roskilde Festival og har der set, hvilken utrolig kraft, der kommer ud af folks engagement. Jeg har arbejdet med det tæt hele mit arbejdsliv, så jeg ved virkelig, hvad den frivillige indsats kan. Men jeg ved også, hvornår den knækker, forsvinder, ebber ud eller bare bliver til ingenting.

Pas på med mål og politikker
Frivilligt engagement kommer indefra. Fra hver person inspireret af en sag, løftet af de andre og anderkendt af en omverden. Motivationen er skiftende og meget forskellig fra person til person. For nogen er det det sociale, andre søger faglige udfordringer eller vil være med til at bestemme. Og for mange giver det en ny identitet og et stærkt livsindhold.


Børn og unge bygger og reparerer selv i en boligforening i Roskilde.

Frem for alt drives engagementet af, at det er sjovt, det er givende, og det kan passes ind i ens liv med familie, arbejde og alt muligt andet. Indsatsen skifter og varierer – engagementet går op og ned. Hvis man kan rumme det, respektere det og nære det, ja så kan det utrolige ske.

Men pas nu på. Hvis vi ovenfra vil bestemme, sætte mål og politikker for, hvad de frivillige skal engagere sig i, så kan hele energien forsvinde. Se bare hvad der er sket i mange professionelle sportsklubber, hvor økonomi og mesterskaber er altafgørende. Mange steder er klubånden og det frivillige engagement forsvundet. Det er blevet professionelt, og folk får løn.

Skal gro nedefra
Nogle steder går det så stærkt, at kommunerne ikke kan vente. Man laver egne ”frivilligorganisationer” med ansatte som organisatorer og ender ofte som konkurrent til foreningslivet, fordi kulturforvaltningen eller biblioteket bliver en stærk arrangør og organisator.

Der er intet galt i at bakke foreningsfolkene op, men overtager man, når de lige taber engagementet, så kommer de ofte slet ikke tilbage. Og så bliver det ofte bare megadyrt og besværligt, for det er mange gange nemmere at lede og organisere ansatte end en masse frivillige.

Et lille ord bliver ofte glemt, og det rummer balancen mellem succes og fiasko: HVORFOR?


Når frivillige gør det selv, ser det ud på sin egen måde. Foto af indgangen til klatrehallen Blocs & Walls.

Hvorfor skal de frivillige være med? Hvorfor skal opgaverne laves på ny? Hvorfor er det bedre end før? Fortsæt selv. Hvis svaret på "hvorfor" ikke er stærkt og engagerende, så holder det ikke ret længe.

Og et stærk svar er ikke: FOR AT SPARE PENGE. Det kan godt være, vi ikke har råd i samfundet, men hvordan skal det være udgangspunktet for en masse engagement? Der er masser af penge at spare, hvis folk vil og bobler af begejstring. Men det er som et godt parforhold, det kommer ikke over en nat. Det skal bygges op, fungere i med- og modgang og hele tiden næres med respekt.

Det er supergodt, at politikere, organisationer og samfundet vil det frivillige engagement. Det handler om at ville hinanden, skabe et stærkt demokrati og fællesskab. Men det gror nedefra og det kræver tid, næring og tålmodighed.

Forrige artikel Mellemfolkeligt Samvirke: Civilsamfund sikrer udvikling nedefra Mellemfolkeligt Samvirke: Civilsamfund sikrer udvikling nedefra Næste artikel Ungdomsorganisationer: Vi vil skabe reel forandring til COP22 Ungdomsorganisationer: Vi vil skabe reel forandring til COP22