Medierne elsker, når tænketanke trækker boksehandskerne på

KAMPGEJST: Skarpe budskaber med indbyggede øretæver er en effektiv vej for tænketanke at komme i medierne. Men massiv omtale er ikke lig med tilsvarende stor politisk indflydelse, siger forskere. 

Et rask lille slagsmål øger mulighederne for at få mediernes opmærksomhed. Her er det nu boksning under lidt mere formaliserede former i Valby. 
Et rask lille slagsmål øger mulighederne for at få mediernes opmærksomhed. Her er det nu boksning under lidt mere formaliserede former i Valby. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Carsten Terp Beck-Nilsson

Skarpe budskaber og tørre tæsk er den direkte vej til at få politiske budskaber i avisernes spalter. Og det gør nogle tænketanke markant mere brug af end andre.

Det viser et speciale fra Aarhus Universitet, som dokumenterer, at medierne giver mest plads til de tænketanke, som formår at sætte gang i et godt politisk slagsmål. Og det er ganske logisk, mener professor Mark Ørsten fra Roskilde Universitet.

”Konflikt er jo i høj grad drivkraften i politisk journalistik. Så det er typisk den måde, man kommer højest op i overskrifterne på,” siger han.

Flest øretæver hos ideologerne
I sit speciale har Morten Hauge Larsen set på mediernes dækning af to typer af tænketanke – de ideologisk funderede, såkaldt advokerende tænketanke, som Cepos og AE-rådet og de mere sagsorienterede, såkaldte policy tænketanke, som DEA og Concito.

Det ligger ikke i vores interesse at få konflikt ind i en historie.

Martin Ågerup
Direktør, Cepos

Og når den første gruppe lancerer et udspil, er der i høj grad øretæver i luften – i hvert fald når udspillet optræder i mediernes spalter. I tre ud af fire tilfælde er artiklerne præget af konflikt, viser en optælling, Morten Hauge Larsen har foretaget.

Anderledes ser det ud, når policy tænketankene spiller nye ideer på banen. Her er der konflikt i hver anden artikel.

 

 

Konflikt giver opmærksomhed
Og noget kunne tyde på, at en stridbar linje giver bonus. For de advokerende tænketanke får i langt højere grad end policy tænketankene omtalt deres publikationer i medierne. I hver anden omtale af den første gruppe refererer medierne til et af deres udspil. Det sker kun, hver femte gang policy tænketankenes er i medierne, viser optællingen.

 

 

Mediebilledet stemmer overens med den videnskabelige opfattelse af de to typer af tænketankes tilgang til at udvikle politik. Her defineres de advokerende som mere konfliktsøgende, mens policy tænketanke er mere præget af konsensus.

Af samme grund er adjunkt ved Roskilde Universitet Jesper Dahl Kelstrup ikke overrasket over, at Cepos og AE-rådet fylder godt i mediedækningen.

”Det er velkendt, at de to institutioner er mere i medierne end nogle mere tværpolitiske tænketanke,” siger han og tilføjer:

”Det ligger også i præmissen, at man er mere villig til at indtage positioner i politiske konflikter. Det overrasker mig heller ikke så meget, at der er en høj grad af konflikt i de historier, de er med i,” siger han.

Alligevel tøver specialets forfatter, Morten Hauge Larsen, med at sætte de advokerende tænketanke i bås som en flok brushaner.

”Vi kan ikke vide med sikkerhed, om resultaterne afspejler tænketankene selv eller mediernes håndtering af dem,” siger han.

Cepos: Konflikt er et journalistisk valg
Og dermed foregriber han præcis den indvinding, der kommer fra direktøren for den borgerlig-liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup.

”Konflikten er et bevidst valg fra de journalister, der vælger at skrive om os. Det er meget sjældent os, som går til en journalist og siger: 'Der er godt konfliktstof i denne her historie',” siger Martin Ågerup.

Ifølge ham indgår konflikt ikke i de strategiske overvejelser, når Cepos lancerer et udspil.

”Vi vil da meget hellere have en historie, der nøgternt beskriver, hvad vi har fundet frem til uden at skrive om nogen, der er uenige med os. Så står vores historie da meget stærkere. Det ligger ikke i vores interesse at få konflikt ind i en historie,” siger Martin Ågerup.

AE: Vi går ikke efter at hidse Cepos op
Hos Cepos traditionelle modstander i bokseringen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, opfatter man sig heller ikke som nogle, der lægger op til strid, bedyrer direktør Lars Andersen.

”Vi skriver ikke bevidst vores notater på en måde, så vi kan være sikre på at hidse Cepos op. Men vi skriver da analyserne på en måde, så de fremstår klart i forhold til vores værdimæssige udgangspunkt,” siger han.

Lars Andersen påpeger, på linje med Martin Ågerup, at det ideelle set fra rådets synspunkt ville være, hvis medierne ikke pr. automatik gik på jagt efter det modsatte synspunkt.

”Det ville da den ideelle lancering af en analyse, at den står alene og ikke bare bliver skrevet ind i en diskurs, hvor man enten kan mene det ene, eller også kan man mene det andet,” siger Lars Andersen. 

Konfliktniveauet stiger
Selvom hverken AE eller Cepos tilstræber nævekampe i medierne, er konfliktniveauet alligevel stigende hos de to advokerende tænketanke, viser specialet.

 

 

Martin Ågerup mener, det primært bunder i manglende opfindsomhed hos journalisterne.

”Jeg synes godt, man kunne udvise en lidt større iderigdom med hensyn til, hvordan man bruger os i medierne. Det bliver meget sådan Cepos mod AE. Nogen gange kunne der være en værdi i bare at invitere en af os ind i et studie og lade os fortælle uden altid at sætte det op som konfliktstof,” siger han.

DEA: Klimaet kan blive for politisk
Tænketanken DEA er i specialet defineret som en policy tænketank og hører dermed til fredsduerne i tænketanksmiljøet.

DEA bruger da heller ikke konflikt alene som et middel til at komme i medierne, fortæller administrerende direktør Stina Vrang Elias. Tænketanken foretrækker at søge løsninger sammen med andre aktører i brede alliancer.

”Vi går efter at være samarbejds- og netværksorienterede snarere end konfliktsøgende,” siger hun.

Alligevel havner tænketanken fra tid til anden i politisk infight.

”Vi skal understøtte politikernes beslutningsgrundlag med viden og evidens. Derfor præsenterer vi som regel ikke nye analyser, når de politiske forhandlinger kører på højtryk, da det kan blive opfattet som unødig politisering. Alligevel kan der godt opstå konflikt, fordi der er så meget på spil,” siger Stina Vrang Elias.

I den type situationer sker det ind imellem, at DEA trækker næsen til sig.

”Nogle gange vil vi sige, at nu bliver det for politisk at komme med en analyse; nu er det op til politikerne at tage en beslutning. Og så holder vi os væk,” siger Stina Vrang Elias.

Opmærksomhed er ikke lig med indflydelse
Ifølge forskerne kan gennemslaget i medierne ikke oversættes direkte til indflydelse på lovgivningen.

”Det er jo aldrig helt til at vide, hvordan politikere tager ideer fra tænketanke. Men hvis de ikke har hørt om dem, så tager de dem i hvert fald ikke. Så i første omgang handler det om at blive hørt og set,” siger Mark Ørsten.

Men han pointerer, at timingen for budskaberne spiller en afgørende rolle.

”Det handler i høj grad om, hvorvidt politikerne står med et problem lige nu og her, hvor de kan bruge inputtet fra tænketankene til noget,” siger Mark Ørsten.

Og der er han på linje med Jesper Dahl Kelstrup

”En forudsætning for at få indflydelse er, at budskaberne passer med nogle trends, som politikerne opfatter som attraktive, og som de ser som en fordel at bruge i forhold til vælgerne. Og det er jo ikke altid tilfældet,” siger han.

Jesper Dahl Kelstrup nævner som eksempel en af Cepos mærkesager, skatten.

”I nogle perioder er der appetit på at sænke skatten; i andre perioder er der ikke. Lige nu har vi en diskussion om en finanslov, hvor Liberal Alliance presser på for at få skatten ned, mens DF trækker den modsatte vej. Resultatet af den forhandling vil ikke afhænge af, hvor meget Cepos har været i medierne,” siger Jesper Dahl Kelstrup.

Dokumentation

Data stammer fra specialet ”De nye fremspirende tænketanke i et medialiseringsperspektiv” af Morten Hauge Larsen fra Aarhus Universitet.

Morten Hauge Larsen har undersøgt konfliktniveauet i mediedækningen af to typer af tænketanke.

Det er sket ved at indsamle og analysere 477 artikel-omtaler af ni tænketanke fra otte landsdækkende dagblade og herefter opdele artiklerne i tre kategorier:

  • Ingen konflikt i artiklen
  • Tænketanken er part i en konflikt
  • Tænketankens publikation, forslag eller udtalelse er udgangspunktet for en konflikt

Artiklerne stammer otte landsdækkende dagblade: Jyllands-Posten, Berlingske, BT, Kristeligt-dagblad, MetroXpress, Politiken, Ekstra Bladet og Information.

Artiklerne er offentliggjort i en et-års periode fra 2008-09 og igen i den samme periode i 2014-15. I begge år er valgperioder taget ud, så de ikke påvirker resultatet.

Tænketankene er defineret således:

Advokerende tænketanke: Cepos, AE, Cevea, Kraka og Justitia

  • Vægter medieadgang højt,og offentliggør et højt antal publikationer og notater
  • Arbejder med opponerende projekter, satser på hurtig og radikal samfundsforandring

Policy tænketanke: Mandag Morgen, Concito, DEA og Europa

  • Skaber brede netværk og afholder konferencer for både private og offentlige interesser
  • Arbejder med konsensusorienterede projekter mhp. langsigtet samfundsforandring

 

Kilde: Morten Hauge Larsen: De nye fremspirende tænketanke i et medialiseringsperspektiv.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Andersen

Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

Mark Blach-Ørsten

Professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet
ph.d. (Roskilde Uni. 2003), cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1999)

Martin Ågerup

Direktør, Popoulos Analytics, fhv. direktør, Cepos, formand for Instituttet for Fremtidsforskning, i bestyrelsen for Den Berlingske Fond og Johan Schrøders Fond
BA of Science i økonomi og økonomisk historie (Bristol University 1989), MA i europæiske studier (Exeter Univ.) 1991

0:000:00