Nationalistiske friluftsfolk, en civil strategi og Lars med den røde fane

Godmorgen, og velkommen til det første af denne uges fem civile nyhedsbreve. Ja, du læste rigtigt. Fra i dag vil Altinget: civilsamfund hjemsøge din mailboks alle ugens hverdage med artikler, debat, guides og andet guf fra det civile Danmark. Velbekomme.

Efter således at have badet os i vores egen skønhed er det blevet tid til de egentlige nyheder. Og dem har der været ikke så få af i den forgangne uge.

Lad os starte med en flok spejdere (der i virkeligheden ikke er spejdere) og et logo, der sender de forkerte signaler. Det handler om friluftsfolkene i FDF, som i en rundspørge blandt 1000 mennesker har fået at vide, at organisationens skjold med dannebrog er nationalistisk. Det mener 36 procent af de adspurgte, og for at føje spot til skade tilføjer 48 procent, at logoet er gammeldags.

Det ærgrer forståeligt nok formand Jonas Kolby Laub Kristiansen.

”Det ærgrer os, at vi ses som gammeldags og nationalistiske, når det ikke er vores eget billede. Vi vil derfor i de kommende måneder tage fat på vores identitetsobjekter, fordi vi tror på, at vi nænsomt kan modernisere til noget bedre,” siger han i artiklen her til Kristeligt Dagblad.

På sin hjemmeside går FDF dog lidt i rette med avisens vinkling på logoprocessen og understreger, at organisationen ikke er på vej væk fra noget, der var, men snarere på vej mod noget mere.

Religionskamp i civilsamfundet
Og vi bliver hængende i det religiøse lidt endnu.

Frygten for at muslimske værdier skal presse danskheden i baggrunden, sætter for tiden skarpe aftryk i civilsamfundet. 

I Aarhus vil kommunen indføre ekstra kontrol med foreninger, der holder til i eller lige op ad kirker og moskéer. Det er en skærpelse af det tilsyn, der i forvejen føres med foreninger, som får lokaletilskud.

”Det, vi gerne vil sikre os, er, at der ikke er nogen, der får aktivitetsstøtte eller lokaletilskud til noget, der ikke er tilskudsberettiget efter Folkeoplysningsloven. Det vil sige alt, hvad der ikke har noget med folkeoplysning at gøre, men mere har karakter af religiøse udøvelser,” siger rådmand for kultur- og borgerservice Rabid Azad Ahmad (R) til DR.

Og det er ikke kun i Aarhus, det muslimske civilsamfund er under luppen. Den socialdemokratiske leder, Mette Frederiksen, har bebudet, at partiet ønsker at fjerne tilskuddet til friskoler, hvor et flertal af eleverne har udenlandsk baggrund.

Det vil imidlertid ikke kun ramme de muslimske skoler, men også rive tæppet væk under en række kristne privatskoler, skriver Kristeligt Dagblad. For eksempel Svanevej Privatskole på Nørrebro.

”Hvis forslaget skulle blive lov, ville det betyde, at en dansk 94 år gammel friskole, som er grundlagt af adventistkirken og fortsat bygger på kristne grundværdier, måtte lukke. Med det elevgrundlag, vi har i det københavnske nordvestkvarter, er det utænkeligt, at vi ville kunne klare os som ren betalingsskole,” siger skoleleder Jakob Callesen til avisen.

Det socialdemokratiske forslag har da også fået den radikale partileder Morten Østergaard på banen. I et indlæg hos Ræson taler han dunder og skriver blandt andet, at Mette Frederiksens vendetta mod de muslimske skoler er i lodret strid med den demokratiske dannelse, hans børn forhåbentlig lærer i skolen.

”Det er et sundt demokratisk princip, at ingen skal straffes for handlinger begået af andre, når man selv er uskyldig. Det princip vil jeg fastholde over for de muslimske skoler, som lever op til lovens standarder. Det samme burde Socialdemokratiet gøre, hvis de vil ære det Danmark, vi kender,” skriver Morten Østergaard i indlægget, der kan læses her.

Strategiproces for civilister
Danmark skal have en ny civilsamfundsstrategi. Arbejdet med at forberede den foregår lige nu i en task force under Socialministeriet. Men hvad strategien kommer til at indeholde, er ikke til at blive klog på.

Altinget forsøgte i den forgangne uge at lokke et par ord ud af socialminister Mai Mercado (K). Men det var med begrænset succes. En ting slog ministeren dog fast. De økonomiske rammer for landets sociale organisationer bliver ikke grundlæggende forandret.

”Som konservativ minister kommer jeg ikke til at rive alt op med rode. Jeg ser ikke for mig, at jeg kommer til at præsentere en strategi, der indebærer en totalomlægning af økonomien,” sagde ministeren i artiklen her.

Både Mai Mercado og minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), har bebudet, at strategien blandt andet skal gøre det lettere at få socialt udsatte med i civilsamfundet.

Det har fået et par sociale aktører til at vejre morgenluft. I Altinget talte Michael Wulff fra Kirkens Korshær og Per Bach fra Sociale Entreprenører i Danmark varmt for at lempe de skatteregler, der blokerer for at oprette timebanker, hvor borgere kan bytte tjenester med hinanden.

”Timebankerne er et værktøj, der kan skabe sammenhængskraft i vores samfund. Det er kernen, og ved at fokusere ensidigt på skatteværdien af ydelserne har man misset en mulighed for at udvikle et redskab, man kan styrke lokalsamfund med,” sagde Per Bach i artiklen her.

Party i provinsen
Og apropos lokalsamfund. På Bornholm er det svært at få økonomien til at hænge sammen i medborgerhusene i Tejn og Allinge. Derfor bliver husene lejet ud til private fester.

Det lyder jo alt sammen meget hyggeligt. Men medborgerhusene får støtte fra kommunen. Og så bliver udlejningen pludselig et problem, for det kan være konkurrenceforvridende i forhold til private restauratører, lyder meldingen fra kommunen ifølge Bornholms Tidende.

Ejeren af restauranten Margueritten i Allinge tager dog konkurrencen fra Medborgerhusene med knusende ro.

”Jeg har det ikke dårligt med, at de udlejer lokaler. De er en del af lokalsamfundet, og hvis de fortsætter med at leje ud til småfester, er det fint med mig. Det ville være synd, at stederne forsvinder, fordi der ikke er økonomi til at drive dem,” siger han til avisen i en artikel, der ikke er lagt på nettet.

Hos Bornholms Regionskommune konstaterer kulturkonsulent Louise Krogsriis, at det med konkurrenceforvridning er noget kompliceret noget.

”Vi er i gang med et større kortlægningsarbejde, så vi kan komme til bunds i det her. Vi havde håbet, vi var færdige nu, men der er også mange andre opgaver,” siger hun til avisen. Heller ikke den artikel er tilgængelig på nettet.

Mange bække små
Og så til fondene. 

Det kan nok være, Danmarks 25 største fonde står for 70 procent af donationerne, når man tæller kroner og øre. Men opgjort i antal kommer 85 procent af alle fondsbevillinger fra små og mellemstore fonde, skriver nyhedsbrevet Danmarks Fonde.

Og princippet om mange bække små kan have stor betydning – ikke mindst i det lokale, pointerer professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier på CBS.

”For den enkelte ildsjæl, der får 10.000 kr. til et projekt, kan det betyde rigtig meget at modtage en fondsbevilling. Og her har de små og mellemstore fonde en stor rolle at spille, fordi de står for langt hovedparten af antallet af bevillinger,” siger profesoren til Danmarks Fonde.

Og fra små bække til noget, der vel retteligt må betegnes som en gigantisk brusende flod.

It-milliardæren Bill Gates har netop givet 64 millioner aktier til en samlet værdi af 29 milliarder kroner væk, skriver Fyens.dk

Hvem han har givet aktierne til, står ikke klart. Men et kvalificeret gæt er, at de er havnet hos verdens største filantropiske fond, Bill & Melinda Gates Foundation, som hovedparten af hans donationer tidligere er gået til. Fonden arbejder primært med at forbedre sundhedstilstanden på verdensplan og bekæmpe ekstrem fattigdom. 

Lars med fanen
I den mere kulørte afdeling finder vi en fane, nærmere bestemt en rød fane.

Den luftede Lars H. Nielsen, som er med i bestyrelsen for foreningen Fair Bidragssats. Onsdag eftermiddag promenerede den enlige fanebærer frem og tilbage foran Nykredit i Glostrup. Målet var at mobilisere den storkøbenhavnske fagbevægelse i valgkampen til repræsentantskabet i Forenet Kredit, der omfatter Nykredit og Totalkredit. Valget finder sted lige efter nytår.

Ugen, der kommer
Det civile Danmark er stadig lidt feriemat. Ud over det her med at Altinget: civilsamfund begynder at udkomme dagligt (se, hvor listigt vi fik sneget den lille oplysning ind igen, red.), sker der ikke meget i denne uge.

Tirsdag er der dog en ikke uvæsentlig deadline – nemlig for aflevering af høringssvar til den kommende databeskyttelseslov. Og det bliver interessant at se, om lovgiverne har husket at tænke de mange tusinde foreninger ind i arbejdet.

Onsdag afholder Globalt Fokus og Udenrigsministeriet dog ambassadørmøde om Danmark som donor og udenrigspolitisk aktør i en tid, hvor civilsamfundet er under pres. Fire danske ambassadører sidder i panelet fra 11 til 12.45 hos Globalt Fokus i Rysensteensgade 3 i København.

Runde fødselsdage er der ingen af i denne uge.

Det var alt, hvad vi havde fantasi til at dele med jer i denne ombæring. Men jo mere I foretager jer derude, jo mere har vi at fortælle om en uge, når vi er tilbage med et nyt civilt overblik.