NGO'er tæt på ligestilling i bestyrelserne

LEDELSE: 42 procent af bestyrelsesmedlemmerne i de danske NGO’er, der arbejder internationalt med udvikling og nødhjælp, er kvinder. Det er langt højere end i erhvervslivet og skyldes blandt andet, at posterne er mindre prestigefyldte, siger forsker. NGO'ernes direktører er i overvejende grad mænd. (Artiklen præciseret)

Katrine Skamris fra Ghana Venskab er landets yngste NGO-formand (m/k). Som cand.merc.-uddannet bringer hun nødvendige kompetencer ind i NGO-miljøet. "Min uddannelse er ikke klassisk i forhold NGO-arbejde, men det bliver den,” siger hun. 
Katrine Skamris fra Ghana Venskab er landets yngste NGO-formand (m/k). Som cand.merc.-uddannet bringer hun nødvendige kompetencer ind i NGO-miljøet. "Min uddannelse er ikke klassisk i forhold NGO-arbejde, men det bliver den,” siger hun. 
Tyson W. Lyall

Bestyrelserne i de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer* ligner ikke dem, man finder i det private erhvervsliv.

I bestyrelseslokalerne hos NGO’erne sidder der nemlig typisk næsten lige så mange kvindelige som mandlige medlemmer.

Det viser en gennemgang af landets 22 største udviklings- og nødhjælpsorganisationer*, som Altinget: civilsamfund har foretaget. 

Her viser en optælling, at 92 af i alt 220 bestyrelsesmedlemmer er kvinder. Det svarer til 42 procent og er dermed på et helt andet niveau end i det private erhvervsliv, forklarer lektor Florence Villesèche fra CBS.

Så længe man kan levere professionelt, så er det meget få mennesker, som ikke viser en respekt og tillid

Katrine Skamris
Forkvinde, Ghana Venskab

Hun forsker blandt andet i netværkers betydning for kvinders adgang til bestyrelsesposter, og hun ser flere årsager til, at NGO-bestyrelserne ikke ligner erhvervslivets.

”Først og fremmest er bestyrelsesposterne i NGO'erne mindre prestigefyldte. Hvis man udelukkende kigger på sin karriereudvikling, så er en NGO ikke det bedste sted at prioritere kræfterne. Samtidig giver det ofte færre penge, da posterne tit er frivillige,” siger Florence Villesèche.

Ifølge Florence Villesèche viser forskningen på området, at der er sammenhæng imellem prestige, virksomheders størrelse og så antallet af mænd i bestyrelserne.

Amerikanske studier har konkluderet, at dette også gør sig gældende inden for NGO-miljøet.

”Desto større en NGO, desto mere ubalance imellem kønnene på ledelsesniveau,” siger hun om de amerikanske erfaringer.

Altingets undersøgelse har ikke kigget på forholdet mellem prestige, størrelse og kønssammensætning.

Optællingen viser dog, at NGO'ernes kønsbalance tippes markant på direktørniveau. Her er blot fire af 21 direktører/generalsekretærer således kvinder (Aktion Børnehjælp har ingen generalsekretær eller direktør, red.).

Når kvinderne alligevel er bredt repræsenteret i bestyrelserne, skyldes det ifølge CBS-forskeren, at der generelt er flere kvinder ansat i sektoren.

”I forhold til rekruttering af bestyrelsesposter ved vi, at netværket stadigvæk spiller den største rolle. I et netværk er der stor sandsynlighed for, at der befinder sig mennesker, som ligner en selv. Det gælder for uddannelse og social status, men også for køn.”

Et nyt, yngre kuld
I gennemgangen af bestyrelserne er der også indsamlet tal for bestyrelsesformændenes og direktørernes alder.

Opgørelsen viser, at den typiske danske NGO-leder er 52,4 år. Blandt de kvindelige ledere er gennemsnitsalderen 48 år, hvorfor mændene med gennemsnitsalderen 54 år trækker det samlede snit op.

Den yngste af alle lederne, er Ghana Venskabs forkvinde Katrine Skamris på 31 år. 

Hun ser ingen ulempe i hverken at være ung eller kvinde.

”Så længe man kan levere professionelt, så er det meget få mennesker, som ikke viser en respekt og tillid,” siger hun.

Hun ser til gængæld en decideret fordel i, at hun er cand.merc.-uddannet.

"Det er en nødvendighed at få nye kompetencer ind i en verden, hvor kravene ser anderledes ud, end de gjorde for få år siden,” siger hun og tilføjer: 

”Vi skal i højere grad konkurrere om midlerne og inddrage flere private virksomheder, og her giver min baggrund en fordel.”

Det kræver dog også nogle kampe at bringe nye perspektiver ind i miljøet, vurderer Katrine Skamris.

"Der er mange, der vil sige, at jeg ikke ved, hvad det kræver at arbejde med udviklingsbistand. Min uddannelse er ikke klassisk i forhold NGO-arbejde, men det bliver den.”

Og netop uddannelsesniveauet har ifølge Florence Villesèche betydning for, hvorfor de kvindelige bestyrelsesmedlemmer gennemsnitligt er yngre end deres mandlige kollegaer. Det er et mønster, som går igen på tværs af sektorerne, siger hun og forklarer:

"Kvinderne i de yngre generationer har indhentet uddannelseskløften, men der vil stadig være færre højtuddannede kvinder omkring de 50 og 60 år, end der er mænd. De fleste af de højtkvalificerede kvinder findes derfor i en lavere alderskategori."

”Det er fantastisk – også for unge kvinder”
Når blikket rettes mod bordenden og formandsstolen, skubbes balancen en smule mere til mændenes fordel hos NGO’erne.

Blandt bestyrelsesformændene er 64 procent således mænd, mens 36 procent er kvinder.

Blandt de 36 procent kvinder er – foruden Katrine Skamris – blandt andet Læger Uden Grænsers formand Heidi Christensen og præsident i Røde Kors Hanna Line Jakobsen.

Katrine Skamris ser ingen grund til, at de nævnte ikke skulle få selskab af flere kvinder.

”Jeg kan kun opfordre til at gå ind i bestyrelsesarbejdet. Det er fantastisk – også for unge kvinder. Vi kan sagtens bidrage med en masse,” siger hun. 

En af hendes egne opgaver består i at lede Ghana Venskabs strategiske partnerskabsmøder i Ghana.

Trods en kulturforskel i landet, ”hvor ældre mænd har en anden status end en yngre kvinde”, mener Katrine Skamris, at hun ligefrem kan have en fordel.

”Der er også en nysgerrighed og interesse i mig, fordi jeg ikke er, ’som det plejer at være’. Det kan jeg også bruge strategisk. Og det bringer nogle gode dialoger med sig.”

Få kvindelige direktører
Hvor Katrine Skamris ikke er i overvældende undertal som kvindelig bestyrelsesformand, ser tallet som nævnt anderledes ud på direktørniveau. 

Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen, direktør Bolette Christensen fra BØRNEfonden, direktør Gwen Wisti fra Plan Danmark og Ghana Venskabs generalsekretær Lene Marie Andreasen udgør således de 19 procent af landets kvindelige NGO-direktører.

Dermed går NGO’erne heller ikke uden om traditionelle ledelsesmønstre, siger Florence Villesèche.

”Vi kan se klassiske tendenser repræsenteret i tallene for NGO’erne. Når vi ser på formandsposter og direktørposter, så falder antallet af kvinder. Det er en typisk tendens – også i fag, som ellers er domineret af kvinder. Skoleinspektører, sygehusledere og lignende vil eksempelvis ofte være mænd.”

"Hvis jeg siger præsident"...
En aktuelt undersøgelse fra DI konkluderer, at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de danske børsnoterede selskaber i 2016 lå på 20,1 procent.

Det afviger dermed betragteligt fra NGO'ernes tal, men vidner dog om en udvikling i retning af mere ligestilling, fremgår det af undersøgelsen.

For de største børsselskaber (large cap-selskaber, red.) er man eksempelvis gået fra 10 procent generalforsamlingsvalgte kvinder i bestyrelserne i 2008 til 26 procent i 2016.

For virksomheder med over 50 ansatte er andelen af kvinder i CEO-poster ifølge undersøgelsen gået fra ca. 7 procent i 2002 til over 12 procent i 2015.

Dermed er de kvindelige direktører både kraftigt underrepræsenteret på Børsen og i NGO'erne, hvilket ifølge Florence Villesèche blandt andet bunder i sociale forventninger.

”Hvis jeg siger ’præsident’, ’minister’ eller ’bestyrelsesformand’, er en 40-årig kvinde så det første, som falder dig ind? Formentlig ikke. Den type forventninger reproduceres ofte. Det sker i mindre grad hos NGO’erne, men vi ser det stadig.”

* Kl. 08.30 den 19. januar er artiklen blevet opdateret og præciseret. Det fremgik ikke af den oprindelige version, at de 22 NGO'er, som er omtalt i artiklen, specifikt er udvalgt blandt dem, som beskæftiger sig med internationalt hjælpearbejde indenfor udvikling og nødhjælp. Derfor er den brede beskrivelse "NGO" enkelte steder i teksten udskiftet med formuleringen "udviklings- og nødhjælpsorganisationer". 

Dokumentation

Altinget: civilsamfund har set på kønsfordelingen i direktioner og bestyrelser hos de 22 største udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Danmark. Størrelsen er målt på omsætning i 2015. Oplysningerne er indhentet fra organisationernes egne hjemmesider 11. januar 2017.

De medvirkende organisationer er:
ADRA Danmark
Red Barnet
Læger Uden Grænser
WWF Verdensnaturfonden*
Folkekirkens Nødhjælp
Dansk Flygtningehjælp
Verdens Skove
Dansk Folkehjælp
Røde Kors i Danmark
Sex og Samfund
BØRNEfonden
Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Denmark
Aidsfondet
Oxfam IBIS
CARE Danmark
Caritas Danmark
Danmission
SOS Børnebyerne
Ghana Venskabsgrupperne
Aktion Børnehjælp
Plan Danmark
Unicef

* Peter Bonne Eriksen blev udpeget som midlertidig generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden i stedet for Gitte Seeberg, som fratrådte stillingen i august 2016. Bo Øksnebjerg tiltræder stillingen 1. marts 2017.

Research af Susan Vendelbo Caspersen og Jeppe Rohde Fransson.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Skamris

Økonomi- og administrationschef i Globalt Fokus, forperson, Ghana Venskab
cand.merc. (Handelshøjskolen i Aarhus)

0:000:00