Ny analyse: Her er de stærkeste trends i den europæiske fondsverden

Snævrere fokus, større satsninger og en klar tendens til at revidere strategien, hvis virkeligheden viser sig at være anderledes end antaget.

Det er nogle af de strømninger, der præger fondene både i Danmark og verden omkring os. Det viser en ny analyse foretaget af konsulentfirmaet Kraft & Partners for Trygfonden.

Gennem samtaler med aktører i fondsverdenen, forskere og eksterne observatører har konsulentfirmaet kortlagt fondenes bevægelser og er kommet frem til tre hovedkonklusioner baseret på 25 underliggende tendenser, trends og megatrends.

Sammenlagt tegner det et billede af en fondssektor under hastig forandring, vurderer partner i Kraft & Partners, Markus Bjørn Kraft.

”Vi kan se, at der er sket en markant udvikling i fondsverdenen inden for de seneste to-tre år. Det betyder, at en række af fondene arbejder langt mere fokuseret og fleksibelt. Samtidig er de blevet mere synlige og fokuserede på den effekt, de skaber,” siger han.

Fleksibilitet er en stærk tendens
I rapporten opridser Kraft & Partners tre hovedstrømninger, der beskriver fondenes udvikling:

• De er blevet mere fleksible i deres strategier og organisering
• De har styrket deres samlede position i samfundet og positionerer sig mere i forhold til hinanden
• De er blevet mere målrettede og har større fokus på effekten af deres investeringer.

Ikke mindst fleksibiliteten er en stærk tendens, anfører Markus Bjørn Kraft.

”I gamle dage lavede man femårs-strategier og holdt fast i dem, mens man troede, at verden tilpassede sig fondsverdenen. Nu er fondene blevet meget mere opmærksomme på hele tiden at udnytte de muligheder, som der er i omverdenen for at få en større synlighed og effekt af deres uddelinger,” siger han.

Nye udfordringer kræver hurtig respons
Det har medført, at fondene som minimum evaluerer strategien en gang om året, fortæller han. Og hos TrygFonden genkender direktør Gurli Martinussen det stigende behov for fleksibilitet fra sin egen organisation. Under den overordnede paraply ”tryghed i Danmark” har fonden defineret 11 samfundsproblemer, som den gerne vil bidrage til at løse.

”Det er jo lidt skiftende ting, der skaber utryghed. Det medfører, at der dukker nye udfordringer op. Så for at være klar til hurtigt at gribe den forandring, der sker i omverdenen, har vi en aftale om at revidere vores strategi årligt, så vi kan være fleksible,” siger Gurli Martinussen.

En anden effekt af den øgede fleksibilitet er, at flere fonde har fået plads til at reagere særligt hurtigt på pludseligt opståede udfordringer og muligheder, pointerer Markus Bjørn Kraft.

”Nogle af fondene ønsker at kunne træffe hurtige beslutninger, når de ser et interessant projekt, eller der opstår en akut problemstilling. Så vil de kunne træffe en beslutning inden for et par uger i stedet for at vente et halvt eller helt år med at bevilge penge,” siger han.

Fondene har brug for at demonstrere agilitet
Fra Bruxelles observerer direktøren for European Foundation Centre, Gerry Salole, den europæiske fondsbranche. Også han ser tegn på, at fondene er blevet mere fleksible og hurtigere til at tilpasse sig tidens krav.

”Jeg tror altid, fondene har været agile og organiske, men de bliver tvunget til at demonstrere mere synlig agilitet nu, fordi samfundet bevæger sig hurtigere nu end tidligere,” siger Gerry Salole og tilføjer:

”I 1950'erne, 60'erne, 70'erne og 80'erne var tingene mere forudsigelige, end de er i dag. Jeg tror, det er det, der reflekteres i fondenes udvikling.”

Fonde går efter store satsninger
De tre hovedkonklusioner i analysen fra Kraft & Partners bygger på 25 underliggende tendenser, trends og megatrends – med megatrends som de mest markante tegn på forandring.

De 25 stærkeste tendenser, trends og megatrends på fondsområdet lige nu. Kilde: Danske & Internationale Fondstrends 2017, Kraft & Partners.

En af de nye trends er såkaldte big bets – det vil sige større satsninger på et smalt defineret område.

”Nogle af fondene begynder at fokusere på meget få indsatsområder, men til gengæld større indsatser for at få en større effekt på de områder, de arbejder med,” siger Markus Bjørn Kraft.

Herhjemme peger han på Egmont Fonden, som har snævret sin strategi markant ind og nu arbejder målrettet på, at alle unge i 2030 skal være i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I England har Rowntree Foundation skåret sine fokusområder ned fra fire til et og satser i de næste fem år på at knække fattigdom.

Det er en tendens, som Gerry Salole også følger i det europæiske fondslandskab.

”Det er et udtryk for, at de problemer, fondene prøver at tackle, er blevet mere komplicerede. Når du forsøger at løse store problemer med begrænsede ressourcer, kræver det, at du arbejder fokuseret,” siger Gerry Salole.

Han påpeger, at mange store satsninger bliver foretaget af en stribe fonde i fællesskab. Og det er en god udvikling.

”Når man skal løse komplekse problemer, tager man mere risiko. Og hvorfor ikke gøre det sammen med andre? På den måde får man også en fælles læring. Og en af de største gevinster ved filantropiske midler ligger netop i muligheden for at afprøve nye løsninger,” siger Gerry Salole.

TrygFonden vil ikke snævre ind
De store satsninger er en af de trends, som har fanget Gurli Martinussens opmærksomhed.

”Tankegangen er interessant, hvis man virkelig vil have impact. Spørgsmålet er så, hvordan man vælger, hvad det er, der skal være fondens big bets,” siger hun.

TrygFonden har allerede et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om at skabe et røgfrit Danmark i 2030.

”Det kan man godt kalde et big bet. Men vi vil ikke kun gøre det. Vi vil også arbejde med fysisk aktivitet og reduktion af alkoholforbruget inden for det overordnede fokusområde Lev Sundt,” siger Gurli Martinussen.

Fondsdirektøren understreger, at TrygFonden ikke har nogen planer om at snævre ind og sætte alt på ét bræt.

”Men jeg vil med stor interesse følge de fonde, der laver de her big bets – for eksempel dem, der siger, at de vil afskaffe fattigdom i et bestemt område. Det er interessant, om det kommer til at ske,” siger Gurli Martinussen.