Ny general vil styrke Care Danmarks samarbejde med erhvervslivet

Mandag har 43-årige Rasmus Stuhr Jakobsen første arbejdsdag som Care Danmarks generalsekretær, hvor han afløser 65-årige Niels Tofte. 

Men selvom Rasmus Stuhr endnu ikke er startet officielt, har han allerede påbegyndt to do-listen.

”Jeg vil komme med et øget fokus på nye partnerskaber, særligt med private virksomheder,” siger han.

Rasmus Stuhr fastslår samtidig, at han kommer til en organisation, som har en solid erfaring med at kombinere bistand og business. Man har produceret grøntsager i samarbejde med Coop i Kenya, og i øjeblikket kører man et projekt med Arla, som har investeret i den afrikanske mælkesektor. Ambitionen er at forbedre de lokale bønders produktion og samtidig optimere Arlas indtjening.

Jeg kommer til at udfordre virksomhederne i forhold til, om man kan lave forretning i mere ustabile stater. For det mener jeg faktisk godt, man kan.

Rasmus Stuhr Jakobsen
Ny generalsekretær i Care Danmark

”Care Danmark har været ekstremt dygtige til at forvalte og forstå de forskellige incitamentsstrukturer og på den baggrund skabe nogle rigtig fine partnerskaber med virksomheder,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Han trækker på en årelang erfaring fra nødhjælpssektoren i blandet andet Dansk Flygtningehjælp og FN-systemet. Nu træder han dog ind til en ny virkelighed i en NGO, som omsatte for omkring 100 millioner i 2016. Et langsigtet partnerskab med Danida finansierer en tredjedel af indsatsen, som typisk består af langsigtet udviklingsarbejde i relativt stabile lande som Tanzania, Kenya og Ghana. 

Og selvom Rasmus Stuhr Jakobsen kommer fra nødhjælpsbranchen abonnerer han på Care Danmarks forståelse af, hvordan man bedst løser problemer i udviklingslandene.

”Selvom jeg mest har arbejdet med nødhjælp, har jeg aldrig været i tvivl om, at man får mest for pengene, hvis man sætter ind, før et problem vokser sig til at blive en stor og kompleks katastrofe,” siger han.

Fokus på klima
Rasmus Stuhr fastslår samtidig, at man vil bevare det store fokus på at håndtere klimaforandringerne.

”Care Danmark har en faglig ekspertviden omkring klima og klimatilpasning. Det er jo højaktuelt og rammer især klodens fattigste samfund hårdt. Fordi de ikke har modstandskraften til at håndtere de forandringer,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen, som er bekymret over udviklingen.

”Vi står i den situation i udviklingsbranchen, at problemerne er vokset os over hovedet," siger han.

Skal man den situation til livs, kræver det, at man involverer kommercielle aktører i opgaveløsningen, mener Rasmus Stuhr Jakobsen. 

“Vi bliver nødt til udvide ressourcebasen og innovere vores forståelse af bæredygtighed. Og her det oplagt at tænke på private virksomheder og få dem med ind i fællesskabet for at gøre lagkagen større. Så der kommer flere ressourcer til at løse de udfordringer, vi står over for,” siger han.

Ressourcerne skal ikke komme ved, at virksomhederne donerer penge til et projekt. Man skal skabe stabile og varige forandringer ved at acceptere, at de går ind i et samarbejde for at skabe et afkast.

”Når en virksomhed skal bidrage med problemløsningen i Tanzania, skal det være på egne præmisser; fordi der kan være noget forretning for dem," siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Søger mod ustabile områder
Care Danmark vil også begynde at se mod nye lande i de kommende år. Fokus vil stadig være på det langsigtede arbejde i stabile områder, men indsatsen vil blive suppleret med projekter i ustabile lande som Somalia og Sydsudan.

”Vi vil i min tid ved roret se en bevægelse hen imod en større indsats i skrøbelige stater. Der er ingen tvivl om, det er der uligheden og fattigdommen er størst. Så vi kan skabe mest merværdi i de lande,” siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

Man vil primært forsøge at finansiere de nye indsatser ved at række ud til nye internationale donorer inden for EU og FN. Men også her vil man rette et fokus mod det private erhvervsliv.

Når virksomheder går ind på nye markeder, er de ellers ofte optaget af, at der er ro og så lidt korruption som muligt. Men Rasmus Stuhr Jakobsen insisterer på, at virksomheder kan tjene penge i regioner med meget svage regeringer.

”Jeg kommer til at udfordre virksomhederne i forhold til, om man kan lave forretning i mere ustabile stater. For det mener jeg faktisk godt, man kan,” siger han og fortsætter.

”Nogen skal være firstmoverne, som tager nogle økonomiske risici. Det ville nemlig sætte gang i jobskabelsen, som jeg tror på også kan være med til at skabe ro og stabilitet.”

Somalia har i årevis været martret af borgerkrig, men de fleste har stadig en mobiltelefon. De vidner om, at der er et marked for dem, der tør løbe risikoen.

”Man kan sælge diverse elektroniske løsninger. Men det kunne også være en innovativ form for affaldshåndtering, hvor danske virksomheder helt sikkert har noget at byde ind med,” siger han.