Peter Loft: Fondene skal hjælpes fremfor at bekæmpes

Af Peter Loft
Kommunaldirektør, Bornholms Kommune 

Altingets udgiver, Rasmus Nielsen, påpegede i en klumme fornylig den negative opfattelse af fonde, som efterhånden har bredt sig blandt beslutningstagere og meningsdannere.

Rasmus Nielsen citerer blandt andet professor Thomas P. Boje for et ønske om at give samfundet øget indflydelse på den måde, fondene administrerer deres uddelinger på. Professoren ønsker at samle alle fondenes uddelinger i en central pulje, som offentligheden under en eller anden form kan tage stilling til anvendelsen af.

I samme retning trækker flere initiativer taget af både den tidligere og den nuværende regering. Det har i årevis skattemæssigt være stort set umuligt at oprette en ny fond, fordi overdragelse af kapital til fonden vil udløse beskatning.

Skiftende regeringer har halvhjertet ønsket at ændre på dette forhold. Halvhjertet, fordi man ønsker at opkræve en afgift til staten for at acceptere stiftelse af en ny fond. Regeringen har også fremsat og gennemført flere forslag, der alle har til formål at begrænse fondenes mulighed for at udlodde midler til deres fundatsmæssige formål med skatterabat.

Anlægge et modsat synspunkt
Begge synspunkter synes at bunde i det synspunkt, at fondenes kapitaler ret beset tilhører samfundet. At fonde er udtryk for en skatteteknisk fidus, ved hjælp af hvilken stifteren af fonden kan slippe for at betale skat. Derfor bør fondes skattefradrag for udlodninger ophæves; det skal være forbundet med skattepligt at oprette en fond, og det skal være op til samfundets rette vogtere at beslutte, hvem og hvilke formål der skal tilgodeses ved hjælp af fondsuddelinger.

Man kan i virkeligheden udtrykke det på den måde, at fonden slipper for at betale 22 procent i skat, ved at uddele 100 procent til samfundsmæssige formål. Økonomisk set er det svært at betragte denne disposition som en fidus og som en skatteunddragelsesmanøvre. 

Peter Loft
Kommunaldirektør, Bornholms Kommune

I takt med at fonde i stigende grad er begyndt at agere inden for felter, hvor det offentlige tidligere var enerådende, er det blevet almindeligt at mene, at fondene, om ikke bør afvikles, så dog bør reguleres på en måde, så de kommer til at fungere ganske på linje med de offentlige instanser, de i vid udstrækning supplerer eller træder i stedet for.

Man kunne i stedet anlægge det modsatte synspunkt: At fonde oprettes på grundlag af privat opsparede og allerede beskattede midler, som stifteren og dennes arvinger giver afkald på, for i stedet at kunne opfylde almennyttige formål. Skattelovgivningen har hidtil været indrettet efter dette princip, således at fondene ikke bliver beskattet af deres uddelinger, i det omfang disse uddeles til almennyttige formål.

Fonde er ikke en skattefidus
Man kan i virkeligheden udtrykke det på den måde, at fonden slipper for at betale 22 procent i skat ved at uddele 100 procent til samfundsmæssige formål. Økonomisk set er det svært at betragte denne disposition som en fidus og som en skatteunddragelsesmanøvre. At man afstår fra at beskatte en uddeling til dækning af en udgift, som det ellers ville være naturligt, at det offentlige selv havde afholdt, er næppe heller en rimelig anledning til at kræve, at det er det offentlige, der skal bestemme, hvori de almennyttige uddelinger skal bestå.

Ud fra en lignende betragtning kan det næppe heller undre, at begejstringen blandt potentielle stiftere af nye fonde var behersket, da regeringen ønskede at åbne mulighed for, at man kunne forære sin formue til almenvellet mod at svare en afgift af det beløb, som fonden stiftes med. Det svarer til at tage sig betalt for at modtage en gave.

Gode eksempler fra virkelighedens verden
På Bornholm finansierer fonde i øjeblikket bygningen af et nyt stort samlet undervisningskompleks og en kulturel udstillingsbygning, ligesom der er aktuelle planer om at finansiere et større museumsbyggeri. Hertil kommer adskillige mindre, men absolut væsentlige projekter, som finansieres helt eller delvis af fonde. Endelig er eller vil en række forsøg inden for velfærdsområdet blive gennemført ved hjælp fra forskellige fonde.

Ingen af disse projekter ville være mulige uden fondenes mellemkomst. Dels ville det være umuligt at skaffe den offentlige finansiering; dels ville det forudsætte så omfattende forarbejder, analyser og særlige begrundelser, at projekterne ville blive kvalt ved fødslen.

Fonden er netop kendetegnet ved deres risikovillighed overfor nye metoder, deres fleksibilitet og handlekraft og ved ikke at forlange dokumentation for de effekter, som forsøget gerne skulle påvise.

Det er muligt, at det er et problem, at det offentlige af økonomiske årsager er nødt til at være tilbageholdende. Set i dette lys kan det ikke være et problem, men tvært imod en løsning, at fondene træder til i stedet. Derfor burde målet være at skabe forbedrede vilkår for fondene, men tendensen er desværre i øjeblikket den modsatte.

.....

Peter Loft er 59 år. Han er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 1980 og blev i samme år ansat i Skatteministeriet. Han blev departementschef i Skatteministeriet i 1993. Han blev hjemsendt i 2012. Peter Loft er Kommunaldirektør i Bornholms regionskommune og adjungeret professor på CBS. Peter Loft har udgivet bøgerne "Behøver det at være så indviklet" (2015) og "Hvem har ansvaret" (2016), sidstnævnte sammen med Jørgen Rosted.