Professor: Deloittes rapport om frivilligt arbejde kræver metodiske bemærkninger

Af Lars Skov Henriksen
Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

I sidste uge gav en lille rapport på 21 sider fra det private konsulentfirma Deloitte anledning til stor debat på Altinget.

Nu har jeg læst rapporten, og den kræver nogle bemærkninger.

Debatten handlede om de mulige beskæftigelsesfremmende effekter af frivilligt arbejde. Det første, der er værd at bemærke, er, at undersøgelsen, som rapporten formidler resultaterne af, ikke er designet til at belyse effekten af frivilligt arbejde på beskæftigelse. Det har en betydning.

Undersøgelsens resultater 
Undersøgelsen er designet til at belyse mulige fortrængningseffekter af øget frivilligt arbejde på lønnet arbejde. Med andre ord, har øget brug af frivillige i bestemte funktioner den effekt, at lønnede ansatte erstattes af frivillige?

For at belyse dette sætter undersøgelsen særligt fokus på en bestemt type af frivilligt arbejde, som man kalder ulønnet, frivilligt arbejde til forskel fra andre typer frivilligt arbejde. Ulønnet, frivilligt arbejde er defineret som frivilligt arbejde, ”der kan udbydes som almindeligt lønarbejde”, fx jurist i en retshjælp eller socialrådgiver på et krisecenter.

Hvis ministerier og andre er interesserede i disse problemstillinger, så kræver det imidlertid en koordineret statslig investering i opbygning og vedligeholdelse af denne infrastruktur af data, frem for at gennemføre små og spredte undersøgelser.

Lars Skov Henriksen
Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet

Gruppen af ledige, der i undersøgelsen har udført den type frivilligt arbejde, udgør ca. 200 svarpersoner, svarende til cirka 6 procent af de i alt cirka 2800 undersøgte ledige. Af den særlige gruppe af ledige, der har udført frivilligt, ulønnet arbejde har en mindre del benyttet sig af en forsøgsordning, der har givet lov til at udføre ulønnet, frivilligt arbejde i op til 15 timer om ugen uden at blive modregnet i deres ydelse i stedet for de maksimale 4 timer, der ellers er tilladt.

Det, rapporten forsøger at give svar på, er, hvor mange ledige, der kan forventes at benytte sig af de udvidede muligheder for at udføre frivilligt, ulønnet arbejde, hvis forsøgsordningen blev gjort permanent, og hvad fortrængningseffekten i så fald ville være.

Ud over denne særlige gruppe finder undersøgelsen en noget større gruppe af ledige på godt 600 svarpersoner, der har udført andre former for frivilligt arbejde som eksempelvis spejderleder, sportstræner eller opgaver for humanitære organisationer.

Endelig er der en gruppe ledige på godt 1900 svarpersoner, der ikke har arbejdet frivilligt. Det, som gav anledning til debatten i sidste uge, er en lille tabel på side 20 i rapporten, der viser sammenhængen mellem de tre grupper af ledige og længden af deres seneste sammenhængende dagpengeperiode.

Rapporten skal læses rigtigt
Her viser det sig, at gruppen af ledige, der har udført såkaldt ulønnet, frivilligt arbejde har en gennemsnitlig dagpengeperiode på 32 uger, mens gruppen af ledige, der ikke har udført frivilligt arbejde har en dagpengeperioden på ca. 26 uger. Debatten har imidlertid overset to helt afgørende forhold.

For det første, at forskellen mellem de 32 uger og de 26 uger er en ukontrolleret sammenhæng. Det vil sige, at beregningen ikke tager højde for, at der kan være forskelle i sammensætningen af de to grupper. Det fremgår af rapportens note fem, side 20, at hvis man tager højde for forskelle i køn, alder, dagpengehistorik mv., så reduceres forskellen til at være 28 uger over for 26 uger. Altså en forskel på 2 uger i stedet for 6 uger.

Forskellen er stadig signifikant, men mit gæt vil være, at rapporten, hvis den var blevet læst rigtigt, nok ikke havde trukket helt så dramatiske overskrifter, som tilfældet blev.

For det andet fremgår det af samme tabel, at der ikke er forskel på ledighedsperioden for de ledige, der har udført almindeligt frivilligt arbejde, og andre ledige. Det er derfor ikke korrekt, når Henning Jørgensen udtaler, at rapporten giver anledning til bekymring, fordi frivilligt arbejde tilsyneladende øger folks ledighed. Man kan ikke generalisere fra den særlige gruppe af ledige, der har udført ulønnet, frivilligt arbejde til frivilligt arbejde som sådan.

Selektionsproblemer i undersøgelsen
Dette fører videre til to yderligere problemer ved undersøgelsen, som ikke diskuteres tilstrækkeligt i rapporten. Det første handler om, hvorvidt der kan være et såkaldt selektionsproblem i undersøgelsen.

Selektionsproblemer er almindelige i samfundsvidenskabelige undersøgelser. I dette tilfælde drejer det sig om, hvorvidt gruppen af ledige, der har udført ulønnet, frivilligt arbejde kan tænkes at være en gruppe med særlige kendetegn. Man kunne forestille sig, at de ledige, der har benyttet sig af muligheden for at arbejde flere timer frivilligt, udgør en særlig (selekteret) gruppe.

Rapporten nævner, at den særlige gruppe ikke nævneværdigt adskiller sig fra andre ledige, når det gælder køn og alder. Men det, vi ikke kan vide, er, om gruppen adskiller sig på andre faktorer, vi ikke kan observere, fx motivation, ’employability’, psykiske belastninger osv. Hvis dette er tilfældet, så er det ikke nødvendigvis det ulønnede, frivillige arbejde, der er årsagen til den længere ledighedsperiode.

Jeg ved ikke, om det forholder sig sådan, men jeg synes ikke, at rapporten tilstrækkeligt grundigt diskuterer disse forbehold (også selv om analysen kontrollerer for længden af ledighed forud for forsøgsperioden). Dette fører videre til det næste problem, der drejer sig om, at undersøgelsen er designet som en tværsnitsundersøgelse af i alt ca. 2800 ledige. Det vil sige, at den giver et her og nu billede, der er velegnet til at belyse fordelinger og sammenhænge, men som principielt ikke kan adskille, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.

Undersøgelse af udviklingen over tid 
Hvis vi vil vide noget om effekter eller virkninger af frivilligt arbejde, så skal vi benytte os af longitudinelle design, der for eksempel kan følge den samme gruppe af personer over tid og for eksempel undersøge, om øget frivilligt arbejde over tid fører til mindsket ledighed eller det modsatte.

Vi har allerede data i de nationale frivillighedsundersøgelser gennemført i 2004 og 2012, der blandt andet i kraft af en indlejret panelstruktur og i kraft af kobling til registeroplysninger, som giver sådanne muligheder. Og vi har også dygtige ph.d.- studerende, der i øjeblikket arbejder med at belyse disse komplekse sammenhænge.

Hvis ministerier og andre er interesserede i disse problemstillinger, så kræver det imidlertid en koordineret statslig investering i opbygning og vedligeholdelse af denne infrastruktur af data, frem for at gennemføre små og spredte undersøgelser.