Realdania: Fonde må godt blande sig i projekter

Af Anne Skovbro
Filantropidirektør, Realdania

Det kan være en jungle at finde rundt i, hvis man er en forening, der står med en god idé, og skal finde finansiering hos de filantropiske fonde og foreninger. Derfor har vi i fondene en vigtig opgave i at fortælle klart, hvad vi støtter og hvorfor. Og nogle gange bør vi også blande os i projekterne.

I tirsdags bragte Altinget.dk et debatindlæg om Foreningsdanmarks møde med Filantropidanmark af afdelingschef Lars Linderholm fra Ældre Sagens frivilligafdeling. I den forbindelse blev jeg i et interview bedt om at kommentere på et par af Lars Linderholms fem ideer til, hvordan fondene kan blive bedre til at støtte op om ansøgerne og deres projekter.

Alle detaljer kan ikke komme med i sådan et interview. Derfor er jeg glad for muligheden for at uddybe Realdanias synspunkter her.

Og lad mig sige med det samme. Det, jeg opfatter som Lars Linderholms hovedbudskab – at ansøgeres møde med de filantropiske fonde og foreninger skal være præget af åbenhed over for projekterne og høj gennemsigtighed om krav til projekt og ansøgning – hér er jeg enig på alle hylder.

Men på ét centralt punkt er jeg ikke enig med Lars Linderholm. Nemlig, når han siger, at filantropiske fonde og foreninger helst bør blande sig uden om indholdet i de enkelte projekter.

Pointen er ikke, at vi skal bestemme, fordi vi kommer med økonomisk støtte. Men at projektejer og vi som støttegiver i samarbejde skal pulje den nødvendige viden sammen, for at projektet skal lykkes bedst muligt.

Anne Skovbro
Filantropidirektør i Realdania

For i Realdania blander vi os nogle gange. Man kan ligefrem sige, at vi ser det som en af vores vigtige opgaver at blande os, idet vi stiller midler til rådighed for at kvalificere projekter med ekstra viden.

Forskel på projekter
Jeg taler ikke for, at vi som støttegiver skal blande os i alle projekter. Nogle projekter er enkle og lige til højrebenet, hvor vi som filantropisk forening ikke kan bidrage med noget særligt. Det kan for eksempel være mindre restaureringer, ph.d.-stipendiater, mange ildsjæleprojekter, udstillinger og så videre.

Men der er også de store og mere komplicerede projekter, som vi har mange af i Realdania.

Et eksempel: En forening vil gerne have støtte til en ombygning eller et anlægsprojekt. Ansøgeren har ikke tidligere erfaringer som bygherre. Her er vores store styrke, at Realdania har gennemført mange af den slags projekter.

Vi kan derfor bidrage med viden om, hvordan man sikrer en god driftsøkonomi efter ombygningen, og vi kan hjælpe med byggeprocessen og sørge for, at projektejeren får den gode rådgivning, som projektet har brug for.

Vi gennemfører løbende evalueringer af, hvad bevillingsmodtagerne oplever, når vi engagerer os. Den seneste undersøgelse (foretaget af Oxford Research med 100 % anonymitet for respondenterne) viste, at 66 % er "meget tilfredse", mens 31 % er "tilfredse" med Realdanias bidrag til at styre projekterne, mens kun 3 % er "utilfredse", og 0 % er "meget utilfredse".

Det, som ofte efterspørges af bevillingsmodtagerne, er netop viden og erfaring fra lignende projekter.

Forundersøgelser og modningsprojekter
Vi engagerer os også på andre måder: Eksempelvis støtter vi ofte forundersøgelser i de mere komplicerede projekter. Forundersøgelser er et vigtigt værktøj til at få alle vigtige udfordringer klarlagt på forhånd, inden spaden stikkes i jorden. De belyser vigtige spørgsmål om forholdet mellem anlægsudgifter og driftsomkostninger, om forretningsplaner, om langsigtet holdbarhed med videre, og de giver dermed en vigtig realisme omkring et projekt.

Jeg har aldrig oplevet, at en forundersøgelse ikke bidrager med information, som projektejeren ikke synes er nyttig at få med, før et projekt går i gang.

Ved de helt store tiltag igangsætter vi desuden såkaldte modningsprojekter. De har til formål at invitere alle relevante aktører indenfor i projektudviklingsprocessen, før projektet føres ud i fuld skala. Modningsprojekterne er eksempler på, at vi inddrager alle dem, der ved noget og er vigtige aktører inden for det pågældende område, før vi sætter et større initiativ i gang.

Det gør vi for at teste ideer og metoder og for at sikre, at projektet får det rigtige fokus. Det vidensgrundlag, der kommer ud af modningsprojekter, vil typisk efterfølgende danne grundlag for større indsatser.

Det handler om samarbejde
I Realdania har vi i det hele taget fokus på nogle af de større samfundsproblemer, som ikke kan løses af én part alene. Det kan kun ske gennem samarbejder – med ildsjæle, virksomheder, foreninger, den offentlige sektor og andre filantropiske fonde og foreninger. Vi skal have del i hinandens fagligheder og dyrke viljen til at samarbejde ligeværdigt, ordentligt og i øjenhøjde med hinanden.

Min vigtigste pointe i forhold til Lars Linderholms forslag er, at projekter er forskellige. Man kan ikke skære dem alle over én kam, hvilket jeg i parentes bemærket i øvrigt er sikker på, at Lars Linderholm sagtens kan være enig med mig i, når det kommer til stykket.

De risici, der er forbundet med et stort restaurerings- eller anlægsprojekt, er større, end de er ved for eksempel et mindre ildsjæleprojekt. Derfor er kravene til projektformuleringerne og til projektorganiseringerne også større.

Når Realdania støtter projekter i millionklassen, hvor også projektejeren ofte bidrager med millioner, er vi nødt til kvalificere grundlaget for vores støtte ved at tilføre al den nødvendige viden. Ellers ville vi efter min mening kunne beskyldes for at handle uansvarligt med vores betroede midler.

Og pointen er ikke, at vi skal bestemme, fordi vi kommer med økonomisk støtte. Men at projektejer og vi som støttegiver i samarbejde skal pulje den nødvendige viden sammen, for at projektet skal lykkes bedst muligt.