Regeringen vil sikre non-profit virksomheder bedre konkurrencevilkår

VELFÆRDS-STRID: Non-profit organisationer glæder sig over regeringsgrundlaget, hvor der loves mere lige konkurrence på velfærdsområdet. Men deres kvaliteter kan blive kvalt i effektiviseringens navn, advarer forsker.

Selvejende daginstitutioner, plejehjem og herberger vil ifølge den nye regerings planer snart få bedre vilkår i konkurrencen med de offentlige velfærdstilbud.

Deres Brancheforening Selveje Danmark er begejstrede ved udsigten til mere fair og lige konkurrence mellem offentlige og private aktører. Det skal ifølge regeringsgrundlaget blandt andet sikres ved at stille strengere krav til kommunernes udregning af priser på deres egne tilbud, så man undgår at offentlige aktører stilles bedre end deres private konkurrenter:

”Nu har der jo været meget fokus på, at det er en sejr for de private virksomheder, men det kommer altså også vores medlemmer i non-profit sektoren til gode, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for,” siger Selveje Danmarks politiske konsulent Julie Mølgaard Thaysen.

Ulige vilkår
Regeringens udspil imødekommer en kritik fra blandt andre Dansk Erhverv og Selveje Danmark, der mener at konkurrencen mellem offentlige og ikke-offentlige aktører i dag sker på ulige vilkår:

”Sådan som reglerne er nu, er der meget store krav til, at de ikke-kommunale aktører skal skabe stor gennemsigtighed om alt, hvad der bliver brugt af midler – lige fra lønninger og HR-funktioner til at få slået sin græsplæne,” siger Julie Mølgaard Thaysen og fortsætter:

”Fordi de kommunale tilbud ikke er underlagt de samme regler om at tage alt med i den samlede pris, så er det faktisk slet ikke rimeligt at sammenligne prisen på et offentligt og et ikke-offentligt tilbud.”

Ifølge Julie Mølgaard Thaysen giver de ulige regler anledning til en skævvridning af konkurrencen i praksis, fordi mange indirekte udgifter ikke bliver medtaget i kommunernes egne prisberegninger. Og det kan i sidste ende stå i vejen for, at borgerne får adgang til det bedste velfærdstilbud til prisen:

”Hvis de kommunale tilbud virker kunstigt billige, så bliver de måske valgt på bekostning af nogle tilbud, som i virkeligheden er bedre, men som fejlagtigt fremstår dyrere,” siger hun.

Mistillid i samarbejdet
Hos kommunerne afviser man kritikken.

”Vi mener, at de nuværende regler for kommunernes afgivelse og beregning af kontrolbud er tilstrækkeligt klare og grundige, og det afspejler sig også i, at antallet af sager, hvor kommunernes praksis på området er blevet sat under lup og fundet fejlagtig, er begrænset,” siger specialkonsulent i Kommunernes Landsforening, Susanne Nørlund Munk.

Hun mener, at problemerne ikke ligger i regelsættet, men i en manglende tillid til kommunerne:

”Diskussionen om kommunernes afgivelse af kontroludbud dukker op med jævne mellemrum. Og lidt firkantet sagt, så bunder det i en manglende tillid til kommunernes intentioner og konkrete beregninger fra de private aktørers side,” siger hun og tilføjer:

”Langt det meste samarbejde mellem kommuner og private aktører fungerer godt og gnidningsfrit takket være tæt dialog, åbenhed og tillid parterne imellem, og samme dialog, åbenhed og tillid bør også præge procedurerne omkring afgivelse af kommunale kontrolbud. Det vil KL gerne støtte op om.”

Men Selveje Danmark mener, at mistilliden til kommunernes prissætning er velbegrundet, og de ser frem til en opstramning af reglerne på området.

Nonprofit-aktører kan noget særligt
Denne opstramning vil ifølge Thaysen ikke blot vil være til gavn for nonprofit-virksomhederne, men også til gavn for hele velfærdssamfundet.

Når de selvejende aktører får mulighed for at overtage flere velfærdsopgaver, vil det nemlig betyde større mangfoldighed i de forskellige tilbud, man som borger kan vælge imellem, mener hun:

”Styrken ved de selvejende organisationer på velfærdsområdet er, at de gør tingene på nogle forskellige måder og arbejder ud fra forskellige værdigrundlag – for eksempel en bestemt pædagogik, et bestemt religiøst grundlag eller noget helt tredje.”

Og ifølge flere eksperter har non-profit aktørerne da også en positiv rolle at spille på velfærdsområdet:

”Historisk kan vi se, at nogle af de frivillige organisationer har været mindst lige så gode som statslige institutioner – og nogle gange bedre – til at klare folk med særlige problemer,” siger Peter Abrahamson, der er lektor i sociologi ved Københavns Universitet. Han uddyber:

”Måske skyldes det, at de har en hær af dedikerede frivillige, som føler sig forpligtet over for organisationen, og som ikke skal have løn.”

Professor Thomas P. Boje forsker i velfærdssamfundet ved RUC, og han mener, at nonprofit-aktørernes største kvalitet er deres medmenneskelige tilgang til det sociale arbejde:

”Der er jo ikke tvivl om, at organisationer som Lions Club, Ensomme Gamles Værn og lignende kan noget særligt i forhold til ældrepleje, fordi de har det der mål med, at det ikke bare er et spørgsmål om vækst og effektivitet – det er også et spørgsmål om tryghed, intimitet og nærvær.”

Konkurrence kvæler kvaliteten
Men Thomas P. Boje advarer samtidig mod, at konkurrenceudsætningen af velfærdstilbud kan ende med at underminere non-profit organisationernes værdier og kvaliteter:

”Når der tales om fair og lige konkurrence på velfærdsområdet, så betyder det, at man accepterer en tankegang, hvor velfærd gøres til et spørgsmål om effektivitet, og hvor tingene skal gøres så billigt som muligt.”

Dette medfører ifølge Thomas P. Boje dels, at nonprofit-institutioner i effektiviseringens navn må opgive frivilligheden og overlade arbejdet til professionelle.

”Det vil sige, at det ikke bliver de frivillige, der deltager i udførslen af arbejdsopgaven. Og så kommer de her organisationer i mangt og meget til at ligne de private eller offentlige aktører,” siger han.

Desuden mener han, at konkurrencen går ud over kvaliteten i non-profit institutionernes arbejde, fordi værdier som tryghed og social ligestilling udvandes af hensynet til økonomiske kalkyler:

”Hvis vi gør velfærd til et spørgsmål om, hvor man får mest for pengene, så vil det gå ud over de svageste. For har du et handicap eller lignende, så skal der måske postes flere penge i dig for at få dig bragt op på et bestemt niveau. Du er med andre ord en dårlig investering,” siger han.

Kvalitet på skrift?
På Københavns Universitet er Peter Abrahamson knap så bekymret for udliciteringen af de kommunale velfærdsopgaver:

”Så længe både finansieringen og reguleringen ligger hos kommunerne, så tror jeg, at de fleste borgere knap nok mærker forskel på, om velfærden leveres af offentlige, private eller selvejende aktører,” siger han.

Samtidig anerkender Ambrahamson dog, at konkurrenceudsættelse af velfærd kan bruges som en anledning til velfærdsforringelser.

”Man kan jo sagtens forestille sig kommunalbestyrelser eller socialudvalg, som øjner en chance for at spare nogle penge og tror, at der er penge at hente. Og der er penge at hente, men ikke uden at forringe service,” siger han.

Men ved at skrive et præcist udbudsmateriale kan kommunerne fastholde kvaliteten i vældfærden:

”Kommunen har jo mulighed for at specificere i udbudsmaterialet, at man ønsker en kvalitet af den og den størrelse, og så må udbyderen så indrette sit udbud efter det. Så på den måde får det her udbudsmateriale en meget vigtig rolle,” siger Peter Abrahamson.

Thomas P. Boje tror dog ikke på, at kvaliteten i den konkurrenceudsatte velfærd kan sikres via et nedfældet udbudsmateriale.

”Det, man ser på, er kvantitative mål for, hvor mange man kan forsyne med mad, eller hvor mange man kan holde opsyn med ad gangen. Men kvalitative mål såsom karakteren af opsynet eller differentieringen mellem om en borger er svagt eller stærkt handicappet, det tager man ikke tilstrækkeligt hensyn til,” siger han.

Thomas P. Boje mener derfor ikke, at regeringens lovning om mere fair og lige konkurrence vil være lykken for de selvejende institutioner.

”Det lyder så flot i regeringsgrundlaget med fair og lige konkurrence, men mange af de non-profit virksomheder, som virkelig tager det alvorligt, at de skal varetage de mest sårbares vilkår, har svært ved at klare konkurrencen mod de private virksomheder.”

Forrige artikel Fonde spreder sig i forskningens fødekæde Fonde spreder sig i forskningens fødekæde Næste artikel Naturfredningsforening har fundet ny direktør Naturfredningsforening har fundet ny direktør