Rod i rederiet...og i fonden...og i styrelsen

God mandag og velkommen til din ugentlige havnerundfart gennem det civile farvand.

'Hov hov, hvorfor nu den maritime jargon fra morgenstunden?' tænker du måske. Det skal vi sige dig: Det er såmænd for at have en frisk og kæk indgang til den første historie, der handler om det hæderkronede rederi J. Lauritzen, som igen i 2016 tog vand ind.

Og hvad har det så med civilsamfundet at gøre? Jo, rederiet er ejet af Lauritzen Fonden, som nu igen må gribe i kassebeholdningen for at holde datterselskabet flydende.

J. Lauritzen havde sidste år et underskud på 45,6 millioner dollar – godt og vel 300 millioner kroner, skriver Berlingske her.

Og vi bliver i det pekuniære hjørne.

Den erhvervsdrivende fond, Wonderful Copenhagen, dækkede uretmæssigt en stor del af underskuddet ved det internationale melodigrandprix i 2014. Det er fondens daværende formand personligt ansvarlig for, og Søren Metz Mørch skal derfor betale en erstatning på 21 millioner kroner.

Den konklusion er Erhvervsstyrelsen nået frem til efter at have gransket de indvendinger, der var indkommet efter styrelsens foreløbige afgørelse fra sidste sommer.

Grandprixet endte med en samlet gæld på 46 millioner kroner. Heraf skyldte Wonderful Copenhagens grandprixselskab Danmarks Radio de 42 millioner. Men ifølge afgørelsen var fonden ikke forpligtet til at dække gælden til DR, skriver Berlingske.

Demokrati fra toppen
Vi er ikke helt færdige med regnskabsafdelingen.

Men vi rykker lige en tur op på ledelsesgangen, før vi vender tilbage til kolonnerne med indtægter og udgifter.

For en måned siden rykkede Søren Bojer Nielsen ind i et ganske spartansk direktionslokale med blot et skrivebord, en kontorstol, en computer, seks stole om et mødebord og fire nøgne vægge. Herfra skal den tidligere direktør i Det Obelske Familiefond føre Danmarks Naturfredningsforening ad nye veje med blot en enkelt direktør i stedet for det firkløver, som tidligere udgjorde foreningens kollektive ledelse.

Foreningens ledelsesmæssige sporskifte vil Søren Bojer Nielsen ikke kommentere. Derimod siger han til Altinget, at han ikke skal ind og spille stærk mand.

”Jeg har aldrig været, og jeg bliver aldrig den type leder, der spiller med muskler og viser, hvor stærk man er ved at smide halvdelen af personalet ud. Det har ikke noget med ledelse at gøre. Det er en falliterklæring,” siger han.

Og til en anden forening, Nykredit, som har været alt for meget forretning og alt for lidt forening. Det medgiver formanden, Nina Smith, i en artikel i Altinget.

"Medlemsdemokratiet er sandt at sige ikke noget, Nykredit har gjort meget ud af tidligere," siger hun og tilføjer:

“Foreningens bestyrelse var stort set den samme som koncernens bestyrelse, og foreningen fyldte ikke meget.”

Nina Smith trådte til for et års tid siden og har siden da arbejdet på at opbygge en mere synlig forening med et sekretariat og et tydeligere demokrati, fortæller hun her.

Rundtur på hospitalet
Og så til Røde Kors, som har taget på sig at gå ind i en af de institutioner, hvor man ellers mere opholder sig mere af pligt end af lyst.

Det er sygehuset, nærmere bestemt Aarhus Universitetshospital i Skejby, som efterhånden er blevet så stort og uoverskueligt, at patienterne kommer ind med skoldkopper og først finder ud igen, når de har fået leverpletter.

Derfor stiller Røde Kors med frivillige, der peger patienterne den rette vej, så de ikke ender i en blindtarm.

På hospitalet er der i øjeblikket 25 frivillige guider, der arbejder to gange om ugen hver. Men der kunne sagtens være flere, fortæller en af guiderne, 67-årige Ole Bøtkjær, til Jyllands-Posten.

”Vi er ikke nok frivillige. Der åbnes hele tiden nye afdelinger, og jeg har faktisk også svært ved at finde rundt en gang imellem,” siger han i artiklen her.

Og sporten kort
En australsk model har forhindret seksuelle krænkelser i sport, skriver Politiken.

I mere end ti år har det nemlig været et lovkrav, at idrætsforeninger skal have aktive strategier for at forhindre seksuelle krænkelser af børn, hvis de vil have offentlig støtte. Og den model bør vi importere, mener lektor Jan Toftegaard Støckel fra Syddansk Universitet.

”Børn har krav på krænkelsesfrie miljøer i idræt. Derfor er det naturligt, at vi i Danmark bruger den australske model, hvor ansvaret og forpligtelsen bindes op på de børnepolitikker, som kommunen allerede har på andre områder,” siger han her.

Dansk Idrætsforbund bakker op om, at foreningerne laver leveregler for, hvordan man kan undgå krænkelser af børn og unge. Men DIF foretrækker at bygge på frivillighed frem for lovkrav.

I de professionelle fodboldspilleres fagforening, Spillerforeningen, er pengejagten gået ind. Pengene skal bruges til en kampagne, der bekæmper homofobi i fodbold, og foreningen har allerede modtaget 667.500 fra landsholdet til kampagnen. Men der er brug for flere penge til at brede kampagnen ud, skriver Jyllands-Posten.

»Det er en holdningsbearbejdende kampagne, så det vil tage noget tid og kræve en stor indsats. Spillerforeningen skal nok sørge for, at kampagnen kører i mange år, men det er klart, at vi kan lave en større og bredere kampagne, hvis vi kan finde endnu flere midler,« siger Mads Øland, direktør i Spillerforeningen, i artiklen. Den kan læses her, hvis du har abonnement.

Ballade i bogholderiet
Og således kom vi elegant tilbage til regnskabsafdelingen, som vi jo lovede tidligere i overblikket. For de forenede fodboldspillere er ikke de eneste i foreningsdanmark, som savner penge. Det samme gør en række foreninger, som egentlig syntes, at de havde fået lovning på penge fra Socialstyrelsen.

Lyder det velkendt?

Jamen, det er det da også. For det er ikke første gang, Altinget skriver om foreninger, som havde fået et brev om tilsagn på satspuljemidler, men som fik en lang næse i stedet.

Sidste år genåbnede Socialstyrelsen nemlig – til stor overraskelse – en pulje og meddelte 22 foreninger, at de måtte søge en gang til om penge, som de ellers havde modtaget et tilsagnsbrev om.

Det skyldtes, at styrelsen havde fundet ud af, at der manglede lovhjemmel til at uddele penge til projekter, der løb over flere år.

Og nu er der altså en række foreninger, som oplever et dejavu. En af dem er Blå Kors, som ærgrer sig grundigt over forløbet.

“Det har været et frustrerende forløb. Vi oplever, vi får et tilsagn, som dækker over flere år, og skal så genansøge midlerne i 2016 og 2017. Det virker ualmindeligt kluntet og bureaukratisk,” siger generalsekretær Christian Bjerre i artiklen her.

Og der er flere kritiske røster fra bogholderiet. For en ændring af folkeoplysningsloven betyder, at kommuner fremover skal offentliggøre regnskaber fra alle forenininger. Og det er der stor utilfredshed med, skriver DR. 

Ændringen i lovgivningen skyldes en skærpet indsats over for foreninger, der modarbejder demokratiet, men den rammer altså alle foreninger. Og i Aalborg kritiserer formanden for de Samvirkende IdrætsForeninger, at man pålægger foreningerne mere administrativt arbejde. Og han bakkes op af Danmarks Idrætsforbund, som kalder de nye krav meget uhensigtsmæssige.

"Når man arbejder med antiradikalisering, så handler det om ekstremt få klubber, som jeg tror kommunerne godt er klar over hvem er. Det som er ærgerligt er, at man kommer til at ramme 100 procent, at man kræver ekstra bureaukrati og resurser fra samtlige foreninger," siger politisk konsulent i DIF Lasse Bak Lyck. 

Ugen, der kommer
Efter dette, indrømmet, noget pengefikserede overblik over den forgangne uge er det tid til et blik ind i fremtiden – i hvert fald den allernærmeste.

Og lad det være sagt med det samme: Det er hurtigt overstået.

Du kan starte ugen med Ulighedens Topmøde. Det er tænketanken Cevea, som inviterer i samarbejde med en række fagforbund. Topmødet sætter fokus på den nye usikkerhed på det danske arbejdsmarked. Og det er i DGI-Byen mandag klokken 9, det sker.

Og det var så alt fra denne uges civile overblikkenslager. Vi skrives ved i næste uge.