Røde Kors: Ikke-offentlige midler øger agiliteten

Af Hanna Line Jakobsen
Præsident, Røde Kors

Jeg frivillig og ulønnet – og det giver altid en vis respekt hos politikerne. Men det er ikke derfor, de lytter. Det gør de, fordi vi bringer information direkte fra de frivillige, som agerer i en både hård og brutal virkelighed.

Røde Kors' kommunikation er båret af mennesker, som tager til frivillig handling for at gøre en forskel. Det gælder i Syrien som i Danmark. Det afkræver respekt og danner baggrund for den fortalerindsats, som vi prioriterer højt.  

Medmenneskelighed som vaterpas
Da Henri Dunant i 1859 var vidne til, hvordan 23.000 sårede soldater blev efterladt til hundene efter slaget ved Solferino, gik han i aktion. Han mobiliserede lokale frivillige, der hjalp på begge sider af konflikten. Det gav Dunant ideen til Røde Kors, der med medmenneskeligheden som pejlemærke hjælper de mest udsatte mennesker, når det etablerede system ikke slår til – uden at skele til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Heldigvis er der i Danmark en udbredt forståelse for, at man kan løfte rollen som partner og kritiker på en og samme tid.

Hanna Line Jakobsen
Præsident for Røde Kors i Danmark

Her i 2016 modtager vi løbende penge fra det offentlige til at løfte forskellige opgaver. For eksempel penge fra staten til at drive asylcentre og de såkaldte §18-midler til lokale sociale indsatser. Disse tætte samarbejder afholder os dog ikke i at være uenige med det politiske 'establishment'.   

Vi er ikke partipolitiske, men vi har holdninger på vegne af menneskerne, vi hjælper. Vores vaterpas er det grundlæggende princip om medmenneskelighed. Vi er sat i verden for at beskytte de mest udsatte i samfundet og har som udgangspunkt, at vi kan være i dialog med alle. På den internationale scene betyder det, at vi taler med alle konfliktens parter for at nå frem til nødstedte.

Partner og kritiker på samme tid
Henri Dunant var selv formidabel i sin fortalerindsats. Udover at koordinere upartisk hjælp til de sårede på slagmarken fik han overtalt regeringerne til at lave forpligtende regler for beskyttelse og hjælp til sårede, som blev grundlaget for den internationale humanitære folkeret.

På samme vis i dag. Vi har holdninger, og vi kommunikerer dem. Nogle gange i lukkede rum, og andre gange for åben mikrofon.

Eksempel: Det faktum, at vi er en kæmpe operatør på asylområdet, har ikke holdt os tilbage fra kritik. Vi har kritiseret teltlejrene, ikke fordi vi principielt er imod teltlejre, men fordi vi mener, de var et udtryk for signalpolitik, når der samtidig var ledig kapacitet i centrene. Vi er imod 3-årsreglen for familiesammenføring, som vi betragter som et urimeligt indgreb.

Heldigvis er der i Danmark en udbredt forståelse for, at man kan løfte rollen som partner og kritiker på en og samme tid, og vi oplever ikke, at vi får mundkurv på. Det er en stærk dansk tradition og en vigtig del af 'foreningsdanmark', som vi skal være stolte af.

Flere midler fra ikke-offentlige kasser
Røde Kors har ikke desto mindre arbejdet intensivt for at rejse flere midler fra ikke-offentlige kasser. I 2015 kom cirka 1/3 af vores indtægter fra indsamlede midler via vores genbrugsbutikker, fonde og virksomhedssamarbejder, støttemedlemmer, kampagner etc. Hvorfor nu denne ambition?

Det har vi gjort, fordi det giver frihed og agilitet på handlingssiden, hvilket vi også tror, styrker opfattelsen af os som uafhængig humanitær aktør. Det gør vores 209 afdelinger i stand til at agere nu-og-her på sociale behov, når de møder dem – for eksempel når børn lider afsavn.

Det gør os i stand til at hjælpe sårbare i oversete konflikter i verden og sætte handling bag ordene, hvis der ikke er politisk vilje til at engagere sig i en problemstilling ude eller hjemme.

Både politikere og borgere kan hvile i tryg forventning om, at vi fortsat vil indgå i kritisk dialog og fastholde kommunikationslinjerne til hele det politiske spektrum. Det at tale på de sårbares vegne er og forbliver en del af vores DNA.