Sociale indsatser kan være en god forretning

SOCIALØKONOMI: Slutevalueringen af Det Sociale Vækstprogram vidner om et stort vækstpotentiale hos de medvirkende socialøkonomiske virksomheder – både på både de økonomiske og de sociale bundlinjer.

Et cateringfirma drevet af kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund, en IT-virksomhed, hvis medarbejdere har en autisme-diagnose og en stilladsvirksomhed, der ansætter tidligere indsatte. Det er bare nogle af de i alt 32 socialøkonomiske virksomheder, der i løbet af de seneste tre år har deltaget i Det Sociale Vækstprogram, hvis formål har været at styrke disse virksomheder gennem forretningsudvikling.

Nu viser resultaterne, at virksomhederne har haft en flot fremgang i perioden. 281 flere personer er kommet i uddannelse, job eller beskæftigelsesforløb via en af de 32 virksomheder, hvilket svarer til en stigning på 32 procent i forhold til antallet af ansatte før forløbet. Og samtidig beskriver udsatte personer i virksomhederne, at de har gennemgået en betydelig faglig og menneskelig udvikling, hvor både deres arbejdsevne, trivsel og livskvalitet er blevet styrket.

Begejstring hos ministeren
Vækstprogrammet er udført af den Sociale Kapitalfond efter opdrag fra Erhvervsministeriet, og nu hvor resultaterne er fremlagt, giver det anledning til stor begejstring hos den daværende erhvervsminister og nuværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V):

”Jeg har besøgt mange socialøkonomiske virksomheder og har med egne øjne set, hvordan de giver støtte til mennesker, der har komplekse udfordringer, og som står på kanten af arbejdsmarkedet. Virksomhederne er med til at styrke de menneskers livskvalitet og arbejdsevne – og giver dem mulighed for at være en del af arbejdsfællesskabet,” siger han og fortsætter:

”Det glæder mig derfor meget, at forretningsudvikling kan styrke socialøkonomiske virksomheders bæredygtighed og vækst, så de kan hjælpe endnu flere udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet. Det er noget, jeg som beskæftigelsesminister er særligt optaget af.”

Kommerciel succes, der leder til social succes
På Grennesminde i Taastrup har man mere end 30 års erfaring med at drive socialøkonomisk virksomhed, og her er direktør Hanne Danielsen stor tilhænger af, at man tager det forretningsmæssige aspekt seriøst i de socialøkonomiske virksomheder. Forretningsaspektet giver nemlig virksomhedens udsatte unge en mulighed for at se, at deres arbejde skaber værdi for samfundet, forklarer hun:

”Her på Grennesminde, der laver vi for eksempel nogle af de vogne, man kører børn rundt med inde i Zoologisk Have,” siger hun og fortsætter:

”Det betyder, at når vores unge er i Zoologisk Have, så står der faktisk nogle vogne fra Grennesminde. Og det betyder alverden, for så er det, de producerer, jo ægte og ikke bare en kunstig måde at holde dem beskæftiget.”

Desuden giver arbejdssammenhængen ifølge Hanne Danielsen udsatte mennesker mulighed for at være en del af et mere ligeværdigt arbejdsfællesskab end traditionelle sociale indsatser:

"Det er forbudt at bruge ordet, at vi hjælper de unge her på Grennesminde. Vi hjælper ikke nogen som helst, vi arbejder sammen, vi er kollegaer. Og ordet kollega betyder rigtig meget for os," siger hun.

Det samme mener professor Thomas P. Boje, som blandt andet har forsket i socialøkonomiske virksomheder:

”Det fine og det gode er, at mennesker, der ellers har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, kommer ud i en social sammenhæng. De får et socialt netværk og de får et arbejde som gør, at de bliver vurderet som fuldgyldige medlemmer af det danske samfund,” siger han.

Thomas P. Boje mener derfor, det vil være et plus, hvis endnu flere udsatte ledige kan blive beskæftiget i socialøkonomiske virksomheder:

”Mange udsatte mennesker ville måske have en bedre chance, hvis de kom i en socialøkonomisk virksomhed, end hvis de kom i et eller andet skånejob eller lignende i en ordinær virksomhed, hvor de jo helt klart markerer sig som en mindre effektiv eller værdifuld arbejdskraft.”

Succesen har sine forudsætninger
Ifølge Den Sociale Kapitalsfonds administrerende direktør, Lars Jannick Johansen, vidner vækstprogrammet om, at der er en række faktorer, der har betydning for de socialøkonomiske virksomheders succes. Succesen kommer med andre ord ikke af sig selv.

Lars Jannick Johansen påpeger blandt andet, at er det en styrke at arbejde med et område, hvor det kan være svært at tiltrække ordinær arbejdskraft. Ligesom et godt samarbejde med interessenter også er en stor hjælp, når man vil have succes som socialøkonomisk virksomhed.

Socialt bevidste forbrugere
Derudover peger Lars Jannick Johansen på forbrugernes sociale bevidsthed som en væsentlig faktor for de socialøkonomiske virksomheders succes. Han mener således, det er en stor fordel at befinde sig på et marked, hvor branding og en god historie har betydning for kunderne:

”For alle virksomheder gælder det jo, at pris og kvalitet altid skal hænge sammen. Men for socialøkonomiske virksomheder er kvaliteten jo også den gode historie. Og den betyder jo også meget for os som forbrugere. Hvorfor skulle vi ellers købe mærketøj og så videre?” siger han.

Thomas P. Boje mener også, at forbrugernes sociale bevidsthed har en stor del af æren for de socialøkonomiske virksomheders aktuelle succes:

”Store dele af befolkningen er blevet mere bevidste om, hvad man støtter gennem sit forbrug. Der er et oprør imod masseproduktion, og der passer de socialøkonomiske virksomheder perfekt ind, fordi de må mange måder repræsenterer det stik modsatte,” forklarer han.

På Grennesminde kan Hanne Danielsen godt nikke genkendende til, at de gode historier giver nogle fordele hos kunderne, men hun oplever samtidig også, at samarbejdspartnerne selv har en stor velvilje:

”Jeg oplever det også meget som et spørgsmål om, at de simpelthen gerne vil være med til at lave løsningerne,” siger hun.

At den sociale velvilje går hele vejen rundt er Lars Jannick Johansen enig i. Han fortæller, at Den Sociale Kapitalfond oplever, at de virksomheder, de arbejder sammen med, ofte oplever den sociale indsats som en gevinst for alle parter:

”Det giver både mening for dem som ejere, det giver mening for medarbejderne, som er en del af noget større, og i øvrigt så giver det en fantastisk historie til forbrugerne om, at nu kan de faktisk købe socialt,” fortæller Lars Jannick Johansen.

Det offentlige skal bakke op
Selvom mange socialøkonomiske virksomheder ser ud til at have medvind, ændrer det ifølge Lars Jannick Johansen ikke på, at man har brug for støtte fra det offentlige system:

”Det kræver jo noget ekstra af en virksomhed at tage et socialt ansvar, og derfor er det selvfølgelig afgørende, at vi har et arbejdsmarkedssystem i Danmark, som giver muligheder for, at man som udsat ledig eller som virksomhed kan få hjælp og støtte til at tage det særlige ansvar, for eksempel i form af mentorordninger og muligheder for flexjob,” siger han.

Og ud over de generelle system-mæssige forudsætninger peger han også på, at den enkelte kommunes samarbejdsvillighed er afgørende:

”Har du en kommune, som forstår de sociale virksomheder, og som vil arbejde med de sociale virksomheder, så er det en rigtig god forudsætning for at få den her ligning til at gå op. Har du omvendt en kommune, som ikke vil investere noget i sine udsatte ledige, og som kun tænker kortsigtet, som ikke forstår virksomhedernes behov, ja, så er det svært,” siger Lars Jannick Johansen.

Professor Thomas P. Boje er enig i, at den offentlige understøttelse er nødvendig. Og han mener derfor, at politikerne bør udvise mest mulig tålmodighed og fleksibilitet for at give de socialøkonomiske virksomheder de bedste betingelser:

”De skal være parate til at acceptere, at det tager lang tid, og at folk bliver inkluderet på meget forskellig vis – nogle med 5 timer om ugen, nogle med 10 timer, og andre måske med 20 timer eller fuld tid,” siger Thomas P. Boje og tilføjer:

”Man må altså være parat til at acceptere skæve vinkler i forhold til sådan en virksomhed.”

Forrige artikel Lars Midtiby: Livskvalitet for handicappede er en blind vinkel Lars Midtiby: Livskvalitet for handicappede er en blind vinkel Næste artikel Partier åbner for gratis fondsstiftelse Partier åbner for gratis fondsstiftelse