Sociale virksomheder vil ud af snærende bånd

RUMMELIGHED: Vi kan hjælpe flere udsatte ledige, hvis vi slipper for kravet om fem ordinært ansatte for hver medarbejder i skånejob, lyder det fra de socialøkonomiske virksomheder. LO bakker op, men DA vender tommelfingeren nedad.

Imran Lajqi og Fatima Sarac er to af de kvinder, som har syet boligtekstiler hos den socialøkonomiske systue Place de Bleu på Nørrebro. 
Imran Lajqi og Fatima Sarac er to af de kvinder, som har syet boligtekstiler hos den socialøkonomiske systue Place de Bleu på Nørrebro. Foto: Emil Monty Freddie
Carsten Terp Beck-Nilsson

Slip de socialøkonomiske virksomheder fri, og lad dem hjælpe de allersvageste ledige ind på arbejdsmarkedet.

Den melding kommer fra to brancheorganisationer for sociale virksomheder forud for et samråd onsdag. Her skal beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) gøre rede for regeringens holdning til socialøkonomiske virksomheder.

De to brancheorganisationer, Selveje Danmark og Kooperationen, vil have sociale virksomheder undtaget fra det såkaldte rimelighedskrav, som betyder, at der skal være fem ordinært ansatte for hver medarbejder på særlige vilkår.

”Vi har en masse mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet. Og samtidig har vi nogle socialøkonomiske virksomheder, som gerne vil skabe et arbejdsmarked for handicappede og andre. Men det kan de ikke få lov til,” siger Jon Krog, som er direktør i Selveje Danmark.

Vi er simpelthen bange for at skærpe konkurrencen i forhold til de virksomheder, som ikke drives med støtte fra det offentlige.

Jørgen Bang-Petersen
Chefkonsulent, DA

”Det er barokt at opstille det krav, at man ikke kan skabe et arbejdsmarked for udsatte mennesker, medmindre man har fem ordinært ansatte for hver udsat medarbejder, man har,” siger han.

Sværere at hjælpe de svageste
Onsdagens samråd udspringer af en konkret sag om en café i Aarhus, hvor de fleste medarbejdere er førtidspensionister i skånejob. Under en forsøgsordning har caféen og lignende socialøkonomiske virksomheder været undtaget fra rimelighedskravet, når de ansætter førtidspensionister. Men nu står forsøget til at ophøre, og det går ud over 78 førtidspensionister på landsplan.

Vi må sige løbende sige nej til kvinder, som henvender sig. Og det er jeg enormt ærgerlig over.

Trine Alette Panton
Daglig leder, Place de Bleu

Rimelighedskravet rammer imidlertid ikke kun førtidspensionister, men alle typer udsatte ledige, pointerer Susanne Westhausen, som er direktør for brancheforeningen Kooperationen. Hun mener, at kravet bør lempes for alle socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med de ledige, der er meget langt fra arbejdsmarkedet.

”Rimelighedskravet sætter en meget snæver grænse, som gør, at der ikke kan skabes bare tilnærmelsesvis det samme antal jobs for udsatte ledige, som de socialøkonomiske virksomheder ellers ville kunne,” siger Susanne Westhausen.

Indvandrerkvinder lærer dansk
På Nørrebro har Trine Alette Panton lige nu to indvandrerkvinder i praktik i sin socialøkonomiske systue Place de Bleu. Men hvis det stod til hende, var der flere.

”Vi må sige løbende sige nej til kvinder eller kommuner, som henvender sig. Og det er jeg enormt ærgerlig over. Vi har selvfølgelig ikke plads til alle, men vi ville gerne have tre-fire stykker i praktik ad gangen, hvis det var muligt,” siger hun.

Kvinderne, som laver boligtekstiler for Place de Bleu, taler typisk dårligt dansk, har et skrøbeligt helbred og kun lille erfaring med det danske arbejdsmarked.

Derfor består en vis del af arbejdet i danskundervisning – på et meget konkret plan.

”Vi gennemgår for eksempel en lønseddel eller snakker om, hvordan man betaler skat, eller hvordan man gebærder sig, når man har med det danske sundhedsvæsen at gøre,” fortæller Trine Alette Panton.

Hun fortæller, at de kvinder, som er dygtige og ressourcestærke nok, har en reel mulighed for at blive ansat i virksomheden på enten fuld eller nedsat tid. 

Virksomhederne er jo blåstemplede
Rimelighedskravet er indført dels for at sikre, at firmaer ikke ansætter folk med løntilskud i stedet for ordinært ansatte; dels for at undgå, at virksomheder med offentlige penge i ryggen udsætter andre selskaber for ublu konkurrence.

Susanne Westhausen understreger, at fritagelsen kun bør gælde firmaer, som lever op til de fem krav i ordningen om registrerede socialøkonomiske virksomheder. Det betyder blandt andet, at de har et socialt formål, og at ejerne kun kan trække et meget begrænset udbytte ud af virksomhederne.

”De virksomheder har jo fået et blåt stempel om, at de ikke er her for at skabe profit, men for at lave nogle særligt rummelige arbejdspladser,” siger hun.

LO og DA på kollisionskurs
I fagbevægelsen er der lydhørhed over for de sociale virksomheders argumenter.

Næstformand i LO, Ejner K. Holst, glæder sig over at være indkaldt til den arbejdsgruppe, som skal se på forsøgsordningen for førtidspensionister i støttet beskæftigelse. Men han mener, at gruppens fokus er for snævert.

”Vi mener, den nuværende forsøgsordning skal videreføres. Men det er ærgerligt, at beskæftigelsesministerens nye arbejdsgruppe kun fokuserer på førtidspensionister. Det er en meget lille gruppe mennesker, og det er beklageligt, at den ikke bliver udbredt til at omfatte flere,” siger Ejner K. Holst og fortsætter:

”Vi ser socialøkonomiske virksomheder som en rigtig vigtig del af det rummelige arbejdsmarked. Og vi mener, at rimelighedskravet generelt skal lempes i forhold til de registrerede socialøkonomiske virksomheder, som arbejder med målgruppen, så vi kan få flere udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet,” siger han.

Anderledes skeptisk stiller arbejdsgiverne i DA sig. Her vil chefkonsulent på arbejdsmarkedspolitik Jørgen Bang-Petersen afvente en evaluering af forsøgsordningen, før han tager endeligt stilling til dens skæbne.

”Vi synes, vi skylder forsøget en status, så vi kan få vurderet, om det var en god ide eller ej at lempe reglerne,” siger han.

Endnu mere skeptisk er han i forhold til generelt at slække på rimelighedskravet for de socialøkonomiske virksomheder.

”Rimelighedskravet er jo til for at forhindre konkurrenceforvridning. Og derfor er vi betænkelige over for at ændre på det. Vi skal have sikkerhed for, at det ikke fører til skærpet konkurrence i forhold til de virksomheder, som ikke drives med støtte fra det offentlige,” siger Jørgen Bang-Petersen.

Hvilken konkurrenceforvridning?
På Nørrebro har Trine Alette Panton svært ved at se det konkurrenceforvridende i det, Place de Bleu foretager sig.

”Jeg bruger 20-30 procent af min tid på socialfaglig støtte til kvinderne hos Place de Bleu. Jeg har lige siddet og hjulpet en af mine ansatte med at søge penge til en tandlægeregning. Den slags gør en almindelig arbejdsgiver ikke,” siger hun.

Hos Kooperationen afviser Susanne Westhausen også enhver snak om konkurrenceforvridning. For godt nok følger der penge med fra det offentlige, men de bliver ædt op af de ekstra opgaver, en social arbejdsgiver må påtage sig i forhold til sine medarbejdere, mener hun.

”Det kan være hjælp til at komme op og afsted om morgenen; ekstra instruktion på arbejdet og hjælp til at interagere med det offentlige,” siger Susanne Westhausen og fastslår:

”Det betyder, at den vare, som produceres i en socialøkonomisk virksomhed, ikke vil være billigere end en tilsvarende vare produceret i en konventionel virksomhed.”

Og selv hvis der skulle foregå konkurrenceforvridning, er det på et yderst begrænset niveau, pointerer Jon Krog fra Selveje Danmark.

”Der er kun omkring 80 registrerede socialøkonomiske virksomheder. Så selv hvis der skulle være en lille flig af konkurrenceforvridning, er det samfundsmæssigt set på et minimalt niveau. Og den opgave, de løser, er af langt større betydning end den smule konkurrenceforvridning. Hvis vi vil have et arbejdsmarked, der også skal rumme udsatte, så må vi altså også tage konsekvensen. Ellers er det hykleri,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørn Neergaard Larsen

Formand for Metroselskabet, fhv. beskæftigelsesminister (V), fhv. adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1975)

0:000:00