Debat

Specialisterne: Socialøkonomiens største barriere er adgang til risikovillig kapital

DEBAT: Banker ikke er gearet til at låne ud til virksomheder, der ikke har som mål at generere profit. Det hæmmer socialøkonomiske virksomheders vækstmuligheder, skriver Charlotte Holmer Kaufmanas, chef for forretningsudvikling i Specialisterne.

Ida Routhe
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Charlotte Holmer Kaufmanas
Chef for forretningsudvikling, Specialisterne, tidligere leder, Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder

En global trend i disse år er investeringer, der skaber sociale forandringer, samskabelse mellem offentlige og private og produktion med tre bundlinjer. Socialøkonomiske virksomheder er en del af den bevægelse, og måling af effekten af den sociale værdi, de skaber, er essentiel for den videre udvikling.

Disse virksomheder skaber social værdi og velfærd gennem erhvervsdrift. De uddanner, kompetenceafklarer, ansætter udsatte borgere eller bygger bro til arbejdsmarked eller uddannelse, arbejder for at undgå madspild, sælger produkter fra fattige lande, producerer film, reparerer cykler – diversiteten er stor og effekten ligeså.

Virksomhederne er et supereffektivt (politisk) redskab til sociale udfordringer, og andre lande har set lyset meget tidligere end Danmark. Gevinstpotentialet er undersøgt og dokumenteret af Kora, COWI og Rockwoolfonden. Det kan betale sig, også før den sociale effekt tælles med.

Socialøkonomiske virksomheders største hindring for vækst er adgang til risikovillig kapital. De traditionelle kanaler såsom banker er ikke gearet til at være långivere til virksomheder, der ikke har som mål at generere profit.

Charlotte Holmer Kaufmanas
Chef for forretningsudvikling i Specialisterne

Per Stig Møller sagde for nyligt, at når man privatiserer så meget i øjeblikket, så bliver det profitten, der bliver formålet og ikke velfærdsydelsen. Men man kan roligt sætte opgaver i udbud, indgå partnerskaber og rammeaftaler med socialøkonomiske virksomheder, da de er designede til at skabe løsninger og resultater på det sociale område med geninvestering af overskud eller investering i sociale formål.

Samarbejde med kommunerne
Mange kommuner synes måske, at ydelserne er dyre. Men mange af disse borgere kommer fra specialtilbud, der har været endnu dyrere. Og når man mødes med embedsmændene i voksenhandicap og i jobcentret, så kunne alle godt have ønsket, at der var investeret i tidlige indsatser i de tidlige år, så opgaven ikke blev så dyr og omfattende senere.

De socialøkonomiske virksomheder har spidskompetencer på området. Borgere kommer til os med en forhistorie, der har resulteret i systemmodstand, opgivethed, social angst, lavt selvværd og en følelse af aldrig at være blevet lyttet til. Alene at møde dem på deres professionelle kompetencer, lytte, bygge relationer op og støtte dem skaber gode resultater og udvikling.

En barriere er det kortsigtede perspektiv i kommunale budgetter og forvaltningssøjler. En anden er manglen på tværgående glidende overgange, hvilket betyder at potentialet tabes på gulvet.

Offentlige indkøb udgør 3-400 milliarder kroner årligt, hvor bare en procentdel købt hos socialøkonomiske virksomheder ville få mange flere udsatte borgere i beskæftigelse.

Samarbejde med virksomheder
Socialøkonomiske virksomheder har ofte gode erfaringer med samarbejde med virksomheder, der skal have afklaret, uddannet og rekrutteret medarbejdere. I Klar til Start-projektet kommer 85 procent i beskæftigelse hos Fakta, og hos Specialisterne samarbejder vi med SAP, HP og Microsoft om at rekruttere medarbejdere.

En analyse fra Den Sociale Kapitalfond viser, at godt 35 procent af de små og mellemstore virksomheder i 2013 havde mindst én person ansat i støttet beskæftigelse. Der et potentiale for at gøre det endnu bedre. Når en konsulent med autisme finder fejl, der sparer kunden flere hundrede tusinde kroner, så bliver den værdi, konsulenten skaber, meget tydelig.

Efter lukning af Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder med udgangen af 2015 mangler vi endnu at se resultatet af det fokus på fremme af de socialøkonomiske virksomheders vækstvilkår, som Troels Lund Poulsen ellers lovede ved etableringen af regeringens Dialogforum for Samfundsansvar. Vi håber på, at den nye minister sætter handling bag løftet.

Socialøkonomiske virksomheders største hindring for vækst er adgang til risikovillig kapital. De traditionelle kanaler såsom banker er ikke gearet til at være långivere til virksomheder, der ikke har som mål at generere profit. Her er altså fortsat en gylden chance for solid, social effekt.

Og én ting er helt sikkert – de socialøkonomiske virksomheder står klar med kompetencerne, hvis kommuner og virksomheder giver os opgaverne.

Dokumentation

Hvad er socialøkonomiske virksomheders styrker, begrænsninger og potentiale? Det diskuterer et debatpanel i den kommende tid.

Følg debatten her, og send dit indlæg til [email protected], hvis du også vil være med.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Holmer Kaufmanas

Vicedirektør, Karisefonden
bibliotekar (Danmarks Biblioteksskole 1993), master i projektledelse og procesforbedring (Roskilde Uni. 2013)

0:000:00