Studerende skal finde løsninger på samfundsproblemer

FORSKERSPIRER: Med støtte fra Tuborgfondet opretter Studenterhuset i København et laboratorium, hvor de unge blandt andet skal finde nye veje til en bæredygtig fremtid.

I Studenterhusets nye initiativ vil studerende på tværs af forskellige uddannelser komme til at arbejde sammen. 
I Studenterhusets nye initiativ vil studerende på tværs af forskellige uddannelser komme til at arbejde sammen. Foto: Jenny Chi
Edris Qasimi

Hvad skal der til, for at flere flygtninge gennemfører universitetet, og hvordan kan vi bidrage til en mere bæredygtig fremtid? Det er nogle af de spørgsmål, studerende i København skal kaste sig over i et nyt samfundslaboratorium, som Studenterhuset opretter.

Københavns Universitet og Tuborgfondet støtter projektet med henholdsvis en halv og to en halv millioner kroner, som både skal dække lønnen til en projektleder og til at finansiere nye initiativer, som de studerende sætter i gang.

Ifølge Studenterhusets direktør, Jacob Ørum, er der et kæmpe potentiale at trække på i de unge.

“De studerende er faktisk allerede med til at drive store projekter som Ungdommens Røde Kors, Roskilde Festival og Distortion. Men mange ønsker også at være med i noget større og samfundsrelevant,” siger Jacob Ørum.

Sammenlignet med England, hvor universiteterne har en tradition for at engagere sig i samfundsrelevante forhold, halter de danske universiteter bagefter på samfundsengagement, fremhæver Jacob Ørum.

“I Oxford og Cambridge har man for eksempel en lang historik med frivillige organisationer af studerende, som arbejder på at skabe bedre forhold for landets fattige, eller som blander sig i politiske spørgsmål uden at være en del af et politisk parti,” siger han.

Mentorhjælp til flygtninge
Et oplagt sted at starte er på universitetet selv. Her blev Studenterhuset opmærksomme på et problem, da tre unge med flygtningebaggrund begyndte i praktik hos dem.

De studerende ville færdiggøre deres uddannelser i Danmark, men havde ingen ide om, hvor de skulle begynde og hvordan. For flygtninge som dem var der næsten ingen hjælp at hente, opdagede Jacob Ørum. Han fortæller, at Københavns Universitets optagelsessystem er så stort og komplekst, at selv de danske studerende har svært ved at navigere rundt i det.

”Som flygtning bliver man optaget på universitetet som en dansker. Deres baggrund bliver ikke registreret nogen steder, og deres særlige behov bliver derved også overset. Modsat de internationale studerende, som får en mentor, står flygtninge helt alene med mange spørgsmål,” siger Jacob Ørum.

Projektets første laboratorium skal derfor arbejde på at etablere en ny mentor-ordning, hvor de flygtninge, som ønsker at starte på universitetet eller allerede er i gang med en uddannelse, kan få hjælp til alt fra helt praktiske spørgsmål til de mere kulturelle og samfundsmæssige.

Bæredygtighed bag ørerne
Et andet laboratorium skal beskæftige sig med FN’s 17 verdensmål, som blev vedtaget i 2015. De handler blandt andet om grøn omstilling, at afskaffe ekstrem fattigdom og at sikre bedre sundhed.

”Når de studerende vil lave frivilligt arbejde, vil de gerne se en mening med det. Noget, de kan relatere til. Et blankt stykke papir eller en hvid tavle motiverer dem ikke. Det er de store visioner, de sigter efter," siger Jacob Ørum.

Tredje og sidste led i projektet er et frit laboratorium, hvor de unge selv kan udtænke innovative projekter og sætte emner på dagsordenen.

Hos Tuborgfondet har man en målsætning om at støtte initiativer, hvor de unge engagerer sig mere i samfundet. Den viden, gejst og energi, som findes blandt unge mennesker, skal sættes fri og omsættes til handlinger til gavn for fællesskabet, fortæller Nanna Bang, som er programansvarlig i Tuborgfondet.

“Vi er meget optaget af, hvordan unge mennesker kan være med til at udvikle fremtidens bæredygtige samfund. Derfor håber vi, at laboratoriet kan sætte gang i en debat og nye initiativer på området.”

Hos Københavns Universitet er man særligt begejstret for projektets mentor-ordning for flygtninge og støtter gerne initiativer, som engagerer de unge mere i samfundet.

“Laboratoriets temaer er emner, som ligger Københavns Universitet meget på sinde, og vi glæder os til samarbejdet,” siger Lykke Friis, prorektor på Københavns Universitet.

Det er meningen, at initiativet i fremtiden skal køre videre som et selvstændigt projekt og spredes til studerende på andre universiteter.

“Vi håber, at projektet får en sneboldseffekt og spreder sig til flere universiteter og samler flere studerende. Og når de en dag træder ud på arbejdsmarkedet som læger, jurister eller ingeniør, håber vi, at de har bæredygtighed bag ørerne og tænker grønt. Det vil projektet forsøge at realisere,” siger Jacob Ørum.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00