Udsatte: Lokale initiativer må ikke glemmes i civilsamfundsstrategi

Af Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

”Venlighed avler venlighed,” skrev den græske digter Sofokles. Og sandt er det, at det er igennem hjælpsomhed og venlighed mellem mennesker, i mødet med næsten, at livet får mening og værdi. Civilsamfundet – frivilligt arbejde, deltagelse og engagement – udgør en uundværlig del af den lim, som holder samfundsfællesskabet sammen. Og snart fremlægger regeringen sin strategi for fremtidens civilsamfund.

Rådet for Socialt Udsatte har med stor interesse modtaget udspillet fra regeringens task-force på området. Det er et udspil med flere elementer, som Rådet for Socialt Udsatte bakker op om. Blandt andet, at flere socialt udsatte borgere kan deltage i frivillige fællesskaber. Det er en vigtig målsætning.

Frivillige fællesskaber bør være for alle.

Frivillighed skal ikke lappe huller i velfærden
Task-forcen mener, at der er behov for at styrke koblingen mellem frivillige fællesskaber og den kommunale indsats, blandt andet om løsningen af sociale udfordringer. Det kan give god mening. Men det er vigtigt, at frivilligt arbejde og engagement fortsat har en værdi i sig selv – og ikke trækkes på som en ressource, der skal lappe huller i velfærden.

Socialt udsatte med komplekse problemer skal fortsat kunne modtage en professionel indsats fra fagpersonale i det offentlige – her er der i øvrigt store huller, som det kræver helt andre ressourcer at reparere.

For at støtte op om de mindre, lokale frivillige sociale initiativer kan man med fordel lade sig inspirere af området for udviklingspolitik og humanitært arbejde, hvor der eksisterer en struktur for offentlig støtte til mindre ngo’er i form af CISU, en sammenslutning af flere end 270 folkelige foreninger i Danmark, som har adgang til en civilsamfundspulje.

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Det vigtigt, at tidens politiske prestigeprojekter om ”samskabelse” mellem etablerede ngo’er og det offentlige, som uden tvivl kan være rigtigt givende, ikke overskygger og sluger alle ressourcer på bekostning af den lokalt forankrede frivillighed og de små initiativer, som vokser ud af medborgerengagement og lokalt initiativ, og som oftest ikke kan stille med store forkromede setups, efterleve omfattende dokumentationskrav eller nedfælde og følge op på fine forandringsplaner.

Grundlæggende er det væsentligt at skelne mellem de professionelle ngo’er, som på baggrund af frivillige, men også lønnede medarbejdere, driver sociale tilbud for det offentlige, og de typisk mindre, lokalt forankrede initiativer, hvor det netop er frivilligheden, som er omdrejningspunktet, og hvor værdien i høj grad ligger i, at det ikke er professionelle indsatser, men medborgere, der hjælper andre medborgere.

Opret en civilsamfundspulje til de små foreninger
For at støtte op om de mindre, lokale frivillige sociale initiativer kan man med fordel lade sig inspirere af området for udviklingspolitik og humanitært arbejde, hvor der eksisterer en struktur for offentlig støtte til mindre ngo'er i form af CISU, en sammenslutning af flere end 270 folkelige foreninger i Danmark, som har adgang til en civilsamfundspulje.

Også Dansk Ungdoms Fællesråd og Danske Handicaporganisationer administrerer puljeordninger, som fordeler midler til mindre, lokalt forankrede frivillige initiativer.

Rådet for Socialt Udsatte håber, at regeringen lytter til task-forcens anbefalinger, som også peger på en styrkelse og udbredelse af de lokale frivilligcentre med støtte fra vores gode kollegaer i Frivilligrådet.

For det er rundt omkring i landet, at hjælpsomhed og venlighed mellem medborgere opstår på kryds og tværs af sociale baggrunde. Og det er i virkeligheden dét, som er den bedste kur mod ensomhed og mangel på mening i tilværelsen for os alle – til gavn for et stærkt og mangfoldigt samfundsfællesskab!