Ungdommens Røde Kors får ny formand

NAVNE: Den medicinstuderende Troels Boldt Rømer overtog søndag formandsposten hos Ungdommens Røde Kors. Han afløser Amalie Sondorp Utzon, der har været formand siden 2013.

Mikkel Bødker Olesen

Troels Boldt Rømer er ny mand på formandsposten hos Ungdommens Røde Kors, skriver organisationen i en mail til Altinget. Han overtager tøjlerne fra Amalie Sondorp Utzon, der har været formand igennem de sidste fire år, og kommer nu til at stå i spidsen for 20.000 børn og unge. Han havde sin første dag som formand søndag, som afsluttede Ungdommens Røde Kors' landsmøde denne weekend.

Den nye formand læser til dagligt medicin på tredje år på Københavns Universitet og har siddet i Ungdommens Røde Kors’ landsstyrelse i et år. Han har dog været engageret i Ungdommens Røde Kors siden 2011 og har blandt andet været frivillig lektiehjælper, frivillig på et asylcenter og studiestøtte for indsatte i Horserød Statsfængsel.

Det bliver ikke noget nyt for Troels Boldt Rømer at skulle stå i spidsen for en organisation, for han var formand for Danske Skoleelever fra 2008 til 2011.

Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00