Debat

Ny debatbog: Vil de unge Europa?

BOGUDDRAG: Man skal være en dygtig studerende, have et godt studiejob og sikre sig en attraktiv praktikstilling. Har unge i dag overhovedet tid og rum til at bekymre sig for Europa?

Der er brug for unge, der vil Europa og vil verden. Og der kommer flere af os i disse dage, skriver Emil Drevsfeldt og Narcis George Matache.
Der er brug for unge, der vil Europa og vil verden. Og der kommer flere af os i disse dage, skriver Emil Drevsfeldt og Narcis George Matache.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
Simon Friis Date
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Emil Drevsfeldt og Narcis George Matache, Europæisk Ungdom

Samfundet har ændret sig markant i løbet af det sidste årti. Digitalisering, iPhones, apps og trådløse forbindelser. Tid og sted er ikke længere to sammenhængende faktorer. Vi kan være flere steder samtidig, og vi kan være online 24/7. Verden ændrer sig, og dermed ændrer kulturer sig. Forudsigelighed og gentagelighed er ikke længere en del af samfundets mønster. I hvert fald ikke når det kommer til de nye generationer. Udviklingen går stærkt.

Storhedstid
Forandringen i samfundet og særligt blandt unge mennesker har haft en enorm betydning for Europæisk Ungdom. Fra en storhedstid i 1990’erne, hvor Europa og verden mente, at freden nu endelig var kommet til det europæiske kontinentet med Murens fald og Sovjetunionens sammenbrud. Nu skulle det europæiske folk forenes, og grænserne skulle fjernes. Denne positive fortælling om et fredens Europa, om et Europa samlet i EU i en stadig tættere union blandt befolkningerne i Europa. Denne fortælling og denne tro, som mange unge tidligere har haft på fremtiden, har det seneste årti med endeløse kriser definitivt gjort en ende på. Finanskrisen, der eskalerede i 2008, udviklede sig til gældskriser i mange sydeuropæiske lande, til en terrorkrise, flygtningekrisen og nu en legitimitetskrise for det etablerede system i Europa.

Tænk bare på Brexit og på det amerikanske præsidentvalg. Det har for Europæisk Ungdom ændret verden, og det har ændret vores medlemmers syn på verden. Europæisk Ungdom er skabt som et tværpolitisk forum, hvor venstre- og højreorienterede kan mødes og diskutere visionerne for Europa og for vores fælles fremtid. Også internationalt med andre unge, der også tør drømme på Europas vegne. Men det seneste årti, fyldt med kriser, har gjort det enormt svært for Europæisk Ungdom at være dette tilholdssted for unge europæiske idealister. Som kriserne kom, kort efter østudvidelsen i 2004, startede en historisk nedgangsperiode for mange ungdomsorganisationer, herunder særligt Europæisk Ungdom. Vi var ikke i stand til at håndtere denne ændring i samfundet og se de konsekvenser, de store samfundskriser havde for de unge. Kun takket være en håndfuld unge igennem de sidste år er det lykkedes at holde Europæisk Ungdom i live med ganske få hundrede medlemmer.

Digitalt pres, CV og arbejdsmarked
Den europæiske drøm, om man vil, havde og har svære vilkår i Danmark. Vi måtte gøre noget. Unge var ikke som før; de kommer ikke af sig selv, fordi de tror på noget bestemt. Forandringen i samfundet, hvor tid og sted er blevet fragmenteret, har skubbet på denne udvikling. Unge, der er født i den digitale tidsalder, har flere digitale end menneskelige relationer. Det personlige nærvær er i høj grad blevet erstattet med et digitalt pres, hvor ensomheden og stress for unge er mere reglen end undtagelsen.

De store samfundskriser, der har accelereret denne udvikling, skyldes i store træk de grundlæggende vilkår, vi alle lever under i dag, nemlig globalisering og frihandel, hvilket har ført til markant øget konkurrence mellem unge. En konkurrence, vi oplever om at få det bedste og fedeste job. - Hvis overhovedet et job. Dette er en oplevelse, mange unge sidder med. - En opfattelse af en konstant mangel på job og dermed en konstant usikkerhed om, hvorvidt det er muligt at finansiere sit liv i fremtiden. Dette er som udgangspunkt ikke en ny problematik. Ungdomsgenerationer har altid haft et eller andet problem med at komme ind på arbejdsmarkedet, men det globale pres, der er kommet via frihandel, fri bevægelse, digitalisering, sociale medier, ophøret af tid og sted, det har for unge generelt betydet et enormt fokus på optimering af CV, søgen efter den gyldne idé som iværksætter, eller for en række unge følelsen af, at der alligevel ikke er nogen jobs derude, hvorfor man lige så godt kan give op.

Det er vores oplevelse, at de nuværende generationer, der er kommet ind på jobmarkedet, ikke var underlagt samme pres fra en digital og globaliseret verden. Det har betydet, at de mere legitimt kunne bruge tid på frivilligt engagerende arbejde og samtidig være sikre på at få et job, når de var færdiguddannet. Uagtet hvordan man ser på udviklingen de sidste mange år og forklaringen på denne, så er frivilligt, socialt og politisk arbejde under et andet pres end tidligere. For Europæisk Ungdom er det blevet et grundvilkår, at vi konkurrerer om de unge med attraktive praktikstillinger, undervisning, gode studiejobs og andet, som unge mennesker tager sig til. Vi konkurrerer om deres tid og deres gunst i håbet om, at de vælger os til. I højere grad end tidligere vælger de os til ud fra et jobperspektiv. Nødvendigvis ikke fordi de har en indre lyst og engagement til at ændre lokalsamfundet eller verden.

Hvordan forandrer man en organisation?
Dette er den virkelighed, vi befinder os i. Med for få medlemmer de sidste år som konsekvens af globaliseringens pres og det faktum, at vi arbejder med EU - et tema, der for mange føles meget menneskefjernt, kalder på handling. Vi forsøger hos Europæisk Ungdom at vende skuden, eller rettere: at tilpasse vores organisation, så vi er i stand til at modstå de mange udfordringer, vi står overfor. Vi forsøger at imødekomme de problemer, mange unge står overfor, netop ved at kombinere det frivillige arbejde og CV-plejen. Det virker måske en smule paradoksalt, men det er vores overbevisning, at vi dels bliver bedre borgere, arbejdere og medlemmer, hvis vi konstant søger at give noget tilbage til samfundet, samtidig med at vi udvikler os selv.

Netop for at imødekomme de problemer, vi som unge står overfor, har vi hos Europæisk Ungdom forsøgt at ændre opfattelsen af det frivillige arbejde. Ved at fremhæve de åbenlyse fordele man får ud af medlemskabet, som netop taler til unges aspiration. Det er dog svært at skære alle over én kam, folk er forskellige, og dertil kræves mange forskellige løsninger. Et vigtigt redskab til at få unge til at deltage er dog, at vi som organisation tydeliggør de kompetencer, man tilegner sig som frivillig. Vi hjælper dem med at udvikle kompetencer til at komme foran i køen. Om det så er at arrangere små møder med en oplægsholder, til en stor international debat, en konference, en billig studietur eller træning i at skrive læserbreve eller ansøgninger til job og projektpuljer. Der er mange ting, som vi organisationer laver, som vi kan sælge os selv på. Vi giver unge muligheden for at prøve og blive endnu bedre til det, de synes er spændende. Samtidig er det enormt vigtigt, at de unge opdager det sociale og aktivistiske miljø, som ligger gemt i organisationen. Her er nemlig plads til udfoldelse, til leg, til morskab, til politisk diskussion og plads til at fejle. - Og til at prøve igen. For det er nemlig det vigtigste, at vi gennem vores samvær med andre opdager glæden ved fællesskabet. Det er således tosidet og måske en smule paradoksalt at være medlem af Europæisk Ungdom. Når lysten til at være med og bidrage optræder samtidigt med behovet for selvpromovering, og nogen vil endda kalde det CV-rytteri, handler det fra foreningens side om at balancere dette.

Engagementsniveau?
Men hvad gør man, hvis man intet har at tilbyde sine medlemmer, hvis nogen medlemmer? Dette har været en prøvelse og er fortsat en prøvelse for en række lokalafdelinger i Europæisk Ungdom. Det er først og fremmest nødvendigt at opbygge en form for kapacitet, ikke bare nok engagement og lyst, men også faglig viden er nødvendigt. Eksemplet bygger på, at Europæisk Ungdom har udviklet sig til et såkaldt house brand, hvor mange forskellige interesser og faggrene er samlet, hvilket betyder, at aktiviteter og medlemmer spænder vidt.

Fra at bestå af måske lidt for faste rammer har vi gjort det muligt for vores medlemmer med meget forskellige udgangspunkter at mødes i vores forening om forskellige emner. Alle med det fælles udgangspunkt, at vi er europæere og ønsker et stærkt samarbejde i EU. Et godt eksempel er vores grønne aktivister, hvor vi har gjort det muligt at samle ressourcer, personer og penge for at lave arrangementer med en grøn dagsorden, og hvor det har været naturligt at få folk uden for vores organisation til at melde sig ind på grund af det specifikke emne. Et andet eksempel er unge mennesker med særlig interesse for de kreative fag. Vi har samlet en gruppe af dem under vores navn, hvorigennem de så har diskuteret, øvet og fremstillet kunst, som efterfølgende er blevet vist på udstillinger i Danmark og i Europa. Gennem vores organisation har de samlet sig og produceret kunst til samfundet. Vi har givet dem en platform for at gøre det, de er bedst til, og samtidig er de blevet en del af os, så de bidrager også til vores sag. De kan samles hos os, under vores house brand, under en fælles, proeuropæisk paraply, som de så giver tilbage til i form af engagement og frivilligt arbejde i andre sammenhænge.

Udvander vi engagementet?
Nogen vil mene, at vi med dette træk udvander det at være Europæisk Ungdom, og at vi misser vores hovedmål, nemlig et Danmark, der er fuldgyldigt medlem af EU. Men netop ved at lade andre end universitetsstuderende; ofte statskundskabsstuderende eller andre samfundsvidenskabelige studerende komme ind i vores forening, har dette givet inspiration til nytænkning. De grønne aktivister, eksempelvis, har således bidraget med kreative kampagner om miljøet og den grønne omstilling. Naturligvis med en EU- eller Europa-vinkel. Hvilket er fordelen ved vores forening, da der ofte er et europæisk perspektiv på mange af de problemstillinger, vi oplever i vores samfund, både lokalt og nationalt. På trods af en brændende passion for enkelte emner er det lykkedes under vores paraply at styrke lysten og behovet for at høre til et sted mange gange. Det har således resulteret i fantastiske input til den videre udvikling af foreningen, både politisk og organisatorisk.

Omstruktureringen har også haft en effekt på selvstændiggørelsen af vores unge medlemmer, hvor nye ungdomsledere opstår, og initiativerne vokser frem. Tilskyndelsen til at eksperimentere med idéer og en accept af fiasko har øget engagementet fra almindelige medlemmer. Det har givet dem et mere stressfrit og komfortabelt miljø væk fra CV-rytteriet og karrieopbygningen, som foregår på studiet og mange andre steder.

Fællesskabets betydning
Hvis vi ser bort fra det ovenstående: den mindre rigide organisationsform, strukturering af medlemmer i mindre grupper, diversificering i medlemmers interesser og interessefællesskaber, tiltrækning af niche-aktiviteter og en øget selvstændiggørelse, er det vigtigt at understrege en betydningsfuld faktor for alle sociale og frivillige foreninger. Nemlig det sociale samvær i den virkelige verden. Udvekslinger af meninger, erfaringer, diskussioner i samme fysiske rum på samme tid skaber stærke sociale bånd, som er værdsat af de fleste medlemmer, og det er formodentlig hovedårsagen til den vækst, vi hos Europæisk Ungdom oplever. At føle sig tryg, omgivet af bekendte, venner, tætte venner, og ja - endda kærlighed. Det skaber stabilitet, tillid og en tro på en bedre fremtid. En tro, som over dobbelt så mange unge mennesker i dag tager del i, i forhold til for få år siden, og som netop har sikret en økonomisk og organisatorisk overlevelse de næste mange år.

Der er brug for unge, der vil Europa og vil verden. Og der kommer flere af os i disse dage. For vi er en generation af unge, der vil et forpligtende fællesskab i Europa. Hos Europæisk Ungdom er vi klar over, at vi er på dybt vand med mange både sat i søen. Vi har mange idéer i gang, og vi er heldigvis flere end tidligere, der vil løfte den opgave og ånd, som tidligere har huseret i vores forening. I modgang kommer fremgang, når verden bliver mere nationalistisk, mere snæversynet og mindre på alle måder, så er det, at vi frivillige foreninger skal være et rum for mangfoldighed, lighed, håb, kærlighed og tro på en bedre fremtid for alle unge, både i Danmark og i resten af Europa.

 

Indlægget er et kapitel fra bogen "De Engagerede", som er udgivet af Ungdomsbureauet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2019)

Narcis George Matache

Politisk næstformand, Europæisk Ungdom

0:000:00