Om  
René Gade

René Gade genopstiller ikke

NAVNE: Alternativets René Gade har meddelt, at han ikke genopstiller til næste folketingsvalg.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix
Mikkel Bødker Olesen

Alternativets folketingspolitiker René Gade skrev tidligt tirsdag morgen, at han allerede nu, halvandet år efter folketingsvalg, har besluttet sig om ikke at stille op til næste folketingsvalg.

"Jeg skal iltes efter for ikke at blive suget ind i Christiansborgs usunde politiske kultur. Derfor genopstiller jeg ikke til næste folketingsvalg," skriver han på Facebook.

René Gade forsætter frem til næste folketingsvalg, og han skriver, at han synes, at jobbet som folketingspolitiker "er det måske fedeste i verden".

Han understreger desuden, at behovet for Alternativet er uforandret, men at der skal nye kræfter til, hvis han ikke skal blive suget ind i Christiansborgs usunde politiske kultur.

Dokumentation

Blå bog: René Gade
Født 31. januar 1982 i Silkeborg

Parlamentarisk karriere 
Folketingsmedlem for Alternativet i Vestjyllands Storkreds fra 18. juni 2015 til nu

Freds- og forsvarsordfører, skatteordfører, digital frihedsrettighedsordfører og it-ordfører, erhvervs- og iværksætterordfører.

Uddannelse og erhverv
Kandidatstuderende i film- og medievidenskab, Københavns Universitet, fra 2005 til 2007.
Bachelor i dansk og medievidenskab, Aarhus Universitet, fra 2001 til 2005.

Account director, Creuna Danmark, fra 2014 til 2015.
Kunde- og salgsdirektør, TM Partner A/S, fra 2013 til 2014.
Kommunikationschef, Silkeborg IF Invest A/S, fra 2011 til 2012.
Iværksætter og kommunikationsrådgiver, Dribling, Kommunikationspartiet, Pressesystemet og Renegade Leadership, fra 2006 til 2015.

Kilde: ft.dk


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

René Gade

Sekretariatschef, Danske Skoleelever, medlem, Dataetisk Råd
BA.mag. i dansk og medievidenskab (Københavns Uni. 2005)

0:000:00