Best practise: Lynvurdering af fondsansøgninger gavner alle parter

KVIKT: Nordea-fonden tilbyder brugere en lynvurdering af ansøgninger. Det er en fordel for både ansøgere og fonden, der undgår at spilde tid på ideer, som alligevel aldrig var sluppet igennem nåleøjet. Professor forventer, at andre fonde vil lade sig inspirere af tiltaget.

<div><i>48
timer - det er det Nordea-fonden skal bruge for at vurdere, om en
ansøgning har en chance.</i></div>
48 timer - det er det Nordea-fonden skal bruge for at vurdere, om en ansøgning har en chance.
Foto: Colourbox
Tyson W. Lyall

”Jo nemmere adgang vi har til dem, desto bedre er det for os.”

Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen, taler om de gode ideer.

Dem har han og Nordea-fonden fået bedre adgang til, efter at de i marts 2016 indførte en såkaldt ’hurtig vurdering’ via deres hjemmeside.

Her kan håbefulde ansøgere inden for 48 timer få en vurdering af, om deres ansøgning har nogen gang på jorden – og hvad de i så fald skal gøre fremadrettet.

Målene med lynvurderingerne er:

  • At forbedre brugerservicen.
  • At virke mere tilgængelige.
  • At minimere tidsspilde.

Indtil videre har lynvurderingerne været en stor succes, forklarer Henrik Lehmann Andersen.

”Vi får med den nye funktion præsenteret langt flere projektideer. Det giver os bedre mulighed for at følge med i markedet og i nye trends,” siger han.


Fordel 1: I øjenhøjde og mindre utilnærmelig

Henrik Lehmann Andersen mener generelt, at fondene har en udfordring i forhold til at komme i øjenhøjde med sine ansøgere. Fonde opfattes ofte som utilnærmelige, mener direktøren, som selv har prøvet at sidde på den anden side af bordet.

"Jeg kender følelsen af nervøsitet, inden man skal henvende sig til en fond.”

”Ansøgerne sidder med deres hjertebørn i hænderne, og jo færre barrierer de mødes med, desto mindre nervøse bliver de for at gå til os,” siger han.


Fordel 2: Kort fra idé til handling

Derfor glæder det særligt Henrik Lehmann Andersen, at fonden kan se, at de fleste henvendelser under ’hurtig vurdering' kommer fra mobile platforme.

”Det vil sige, at mange sidder og udfylder ansøgningen, samtidig med at de taler om projektet. Eksempelvis sidder man til bestyrelsesmøde i den lokale fodboldklub og kontakter os med det samme. Det har været en øjenåbner for os,” siger Henrik Lehmann Andersen.


Faldgrube: Risikerer for hurtige afslag

Henrik Lehmann Andersen er dog meget opmærksom på, at lyn-ansøgningerne ikke må føre for hurtige afvisninger med sig.

”Den største faldgrube er, at vi risikerer at afvise nogle, som ikke skulle have været afvist. Det kan være, at der har ligget mere i ideen eller i projektet, end vi umiddelbart kunne se på den korte præsentationen,” siger han.


Afvist ansøger: En kæmpe hjælp

En af dem, som har oplevet en tidsbesparelse ved Nordea-fondens lynvurdering, er ph.d.-studerende Pia Elisabeth Nørrisgaard fra Dansk BørneAstma Center.

Hun brugte funktionen til at få vurderet en mulig støtte til et forskningsprojekt. Men da fonden ikke støtter enkeltstående ph.d.-projekter og heller ikke har fokus på hendes forskningsområde, fik hun hurtigt afslag.

Aldeles fordelagtigt, mener Pia Elisabeth Nørrisgaard, som tidligere har sendt mange fondsansøgninger afsted, men aldrig før har oplevet en lignende funktion.

”Det er den mest geniale funktion. Især når jeg tænker på, hvor lang tid jeg har brugt på at skrive ansøgninger og få afslag. Det er en kæmpe hjælp at få så hurtigt et svar, så man ikke spilder sin tid,” siger hun.


Professor: Undgår spildte kræfter

Ifølge professor Anker Brink Lund, som er leder af Center for Civilsamfundsstudier ved CBS, er der kommet mere fokus på forenkling af ansøgningsprocesser blandt danske fonde.

”Det sker i erkendelse af, at mange ansøgere bruger mange forgæves kræfter,” siger han.

I universitetssystemet regner man, ifølge Anker Brink Lund, eksempelvis med, at en gennemsnitlig fastansat forsker bruger over to arbejdsuger om året på ansøgninger.

Ved at minimere antallet af afviste ansøgninger ”er det til gavn for alle parter”.

Anker Brink Lund forventer, at flere fonde vil lade sig inspirere af Nordea-fondens tiltag, men noterer sig også, at det langt fra er alle fonde, som har Nordea-fondens muskler.

”Det kræver, at den enkelte fond har et sekretariat, som kan svare inden for 48 timer. Men de fonde, der har ressourcerne til at lave denne type funktion, vil få bedre ansøgninger.”


Faktaboks: Sådan fungerer 'hurtig vurdering':

• Nordea-fonden etablerede funktionen ’hurtig vurdering’ 16. marts 2016 på fondens hjemmeside.

• Funktionen giver brugere mulighed for at udfylde et kort skema på få minutter.

• Fonden giver inden for 48 timer svar på, om det er relevant for brugeren at søge midler hos Nordea-fonden.

• Hvis fonden vurderer, at formålet er relevant, oplyses brugeren om, hvordan den egentlige ansøgning skal gribes an.

• Fonden fik fra 16. marts – 12. december 2016 i alt 1.585 henvendelser.

Kilde: Nordea-fonden.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Lehmann Andersen

Direktør, Nordea-fonden og Tietgenfonden, formand, Fondenes Videnscenter
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1992)

0:000:00