I tal: Ngo’ernes vækst og omsætning

FAKTA: Få overblik over de største danske udviklings- og nødhjælpsorganisationers omsætning og vækst fra 2009-2015.

Væksten i branchen for danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer er eksploderet siden 2009.
Væksten i branchen for danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer er eksploderet siden 2009.Foto: Colourbox
Kasper FrandsenRasmus Dahl Løppenthin

Mens regeringen trak i håndbremsen til hjælpen til verdens fattigste i 2015, trykkede de danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer speederen i bund.

Fra 2014 til 2015 øgede organisationerne således deres omsætning med 800 millioner kroner, som de kan bruge ekstra til at hjælpe med penge til både akut nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter.

Væksten skyldes blandt andet, at danskerne punger mere ud ved indsamlinger og tv-shows, samtidig med at også store internationale organisationer støtter i stor stil.

Det viser en gennemgang som Altinget har foretaget af 22 af de største udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Danmarks årsregnskaber for 2015.

Unicef er vokset mest fra 2014 til 2015
Unicef, der er FN’s børneorganisation, er med 67 procent vokset mest i 2015 blandt organisationerne. Dansk Flygtningehjælp, der havde endnu et rekordår i 2015 med en omsætning på ca. 2,6 milliarder kroner, står for ca. halvdelen af den samlede vækst med en øget indtjening på ca. 400 millioner kroner fra 2014 til 2015.  

Ud over Dansk Flygtningehjælp har især Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors også skaffet flere penge til at hjælpe ude i verden.

Kontinuerlig vækst siden 2009
Væksten i branchen for danske nødhjælps- og udviklingsorganisationer er i det hele taget eksploderet siden 2009, viser Altingets opgørelse.

Hvert eneste år siden 2009 er den samlede omsætning således vokset. Samlet set har organisationerne ca. 7,4 milliarder kroner at gøre godt med i 2015 – svarende til vækst på næsten 80 procent i perioden.

Her går væksten stærkest
Altinget undersøgte i 2015 væksten blandt 18 danske ngo’er, der arbejder internationalt. Her tegnede der sig det samme billede af, at organisationernes omsætning buldrer afsted.

Nedenfor kan du få overblik over hvilke af de 18 organisationer, der i perioden 2009-2014 havde størst vækst, og hvor meget NGO’erne polstrede sig.

 

Dokumentation

Altinget indsamlede i efteråret 2016 data fra 22 af de største udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Danmark.

De deltagende organisationer var: ADRA Danmark, Red Barnet, Læger Uden Grænser, WWF, Verdensnaturfonden, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, Verdens Skove, Dansk Folkehjælp, Røde Kors i Danmark, BØRNEfonden, Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Denmark, CARE Danmark, Caritas Danmark, Danmission, SOS Børnebyerne, Ghana Venskabsgrupperne, Aktion Børnehjælp, Plan Danmark, Unicef, Vedvarende Energi, Danish Muslim Aid.

*Sex og Samfund, Aids-Fondet, UN Women, WTF har ikke haft mulighed for at medvirke i undersøgelsen.

Altinget indsamlede desuden i 2015 data fra 18 af de største udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Danmark.

Organisationerne var: Danmission, Sex og Samfund, Dansk Folkehjælp, WWF Verdensnaturfonden, BØRNEfonden, Dansk Flygtningehjælp, CARE Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors i Danmark, ADRA Danmark, SOS Børnebyerne, Caritas Danmark, Verdens Skove, Aids-fondet, Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid Denmark, IBIS, Red Barnet, Læger Uden Grænser.

* 3F, Ghana Venskabsgrupperne, Sex og Samfund, Dansk Folkehjælp, Vedvarende Energi og Ulandssekretariatet har ikke haft mulighed for at være med i undersøgelsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00