KL: Frivillighed er centralt i udviklingen af velfærden

Hvordan sikrer kommunerne en god arbejdsdeling mellem fagprofessionelle og frivillige, spørger FTF-formand Bente Sorgenfrey KL's Mikael Ziegler om i denne uges udgave af Stafetten. I sidste udgave af Stafetten understregede Bente Sorgenfrey vigtigheden af de frivilliges indsats, men hun mangler svar på, hvordan formanden for KL's Løn- og Personaleudvalg sikrer, at det ikke går ud over de fagprofessionelle.

1. Hvordan sikrer KL, at frivillige ikke tager arbejde fra ansatte?

Frivillighed og samskabelse er en grundpille i det danske velfærdssamfund og et centralt led i udviklingen og ikke afvikling af velfærden. Samskabelse handler om at skabe en kommune, hvor hver enkelt borger er kompetent til at tage vare på sig selv og har lyst til at tage vare på medborgere i samspil med det offentlige.

I KL har vi det klare synspunkt, at frivillige hverken kan eller skal erstatte engagerede og fagligt kompetente medarbejdere. Inddragelsen af foreningslivet og frivillige er ikke et spørgsmål om kroner og øre. Mange kommuner og frivillige organisationer arbejder i disse år tæt sammen om at løfte en række velfærdsopgaver: Fra integrationsindsatser over udvikling af folkeskolen til sundhedsfremmende indsatser. I alle tilfælde er det vigtigt, at de frivillige inddrages med respekt for de ansattes faglighed.

På ældreområdet kan vi eksempelvis se, at det giver stor merværdi og livskvalitet for den ældre borger, når de professionelle og de frivillige sænker paraderne og går nye veje sammen med den ældre.

Her er det vigtigt at slå fast, at frivilligt arbejde er lige så værdifuldt, når det går godt i samfundet, som når det går dårligt. Selv hvis kommunerne svømmede i penge, ville det give god mening at involvere de frivillige mere end i dag. Det giver nemlig merværdi for alle – både for de frivillige og for fællesskabet.

2. Hvordan sikrer KL, at kvaliteten af ydelserne til borgerne ikke er afhængig af frivillige?

Respekt for de frivillige er nøgleordet for kommunernes samarbejde med frivillige. Samspillet med frivillige skal ske på en måde, der anerkender de frivillige og respekterer de præmisser, hvorpå de er indgået i frivilligt arbejde.

Det er i sagens natur op til den enkelte frivillige, hvor og hvornår vedkommende ønsker at engagere sig som frivillig. Men der skal være en ledelsesmæssig opmærksomhed og et politisk fokus på, hvordan man får en arbejdsform med et stærkt samspil til at fungere. God ledelse af frivillige handler om at motivere og anerkende de frivillige, skabe et godt samarbejde og tydeligt formidle rammerne for deres indsats. Derved kan kommunen sætte nogle gode og forhåbentlig attraktive rammer for, at de frivillige gerne vil fortsætte med deres frivillige engagement.

Det gør kommunerne ved eksempelvis at have opmærksomhed på at undgå at bureaukratisere samspillet.

3. Hvordan afgrænser KL, hvilke opgaver der kan varetages af henholdsvis frivillige og  professionelt ansatte?

Civilsamfundet har en vigtig rolle for sammenhængskraften i Danmark. Frivillighed skaber værdi for både de frivillige selv og for de mange børn, unge og ældre, der har glæde af en stærk frivillig sektor. Derfor er det afgørende, at kommunerne er med til at sikre gode rammer for frivilligheden.

For at sikre de bedst mulige rammer – og grænser – ser kommunerne de frivillige organisationer som gode og troværdige samarbejdspartnere for kommunerne, fordi organisationerne har mange års erfaring med at drive frivilligt arbejde. De fleste frivilligorganisationer er vant til at rekruttere, uddanne og pleje deres frivillige. Den viden er guld værd for kommunernes rolle i rammesætning af det frivillige arbejde.

Her er det vigtigt at påpege, at det er helt legitimt, at kommunen opstiller tydelige rammer for samskabelsesprocessen. Det er i sidste ende kommunen, der har myndighedsansvaret og budgetansvaret for beslutningerne på de enkelte områder. Det centrale i den forbindelse er en forventningsafstemning mellem kommunen og de frivillige. Kommunen skal gøre borgerne bevidste om, hvilke rammer og grænser samskabelsesprocessen finder sted under.

4. Hvilke kommuner har en god arbejdsdeling mellem fagprofessionelle og frivillige?
Der findes mange gode eksempler på, at kommuner og frivillige har et velfungerende samarbejde:

I Greve Kommune har Ældre Sagen indgået et samarbejde med kommunen om et særligt it-korps bestående af både medarbejdere fra kommunen og af frivillige, som hjælper de ældre med at bruge it.

I Slagelse Kommune har Åben Skole bidraget til et styrket samarbejde mellem frivillige foreninger, skoler og kommuner. Her har de frivillige foreninger oplevet, at samarbejdet med de lokale skoler om den åbne skole direkte har bidraget til at knække den negative kurve i forhold til frafald af unge i foreningerne.

I Aalborg Kommune har en tværgående integrationsindsats haft succes med at skaffe nytilkomne flygtninge job, praktikpladser eller elevpladser gennem et samarbejde med frivillige trænere og ledere i den lokale fodboldklub.

Fællesnævneren for de gode eksempler er, at kommunen typisk har en understøttende, rammesættende og koordinerede rolle. I eksemplet med åben skole går de frivillige og professionelle parter sammen om at løfte kerneopgaven; nemlig at eleverne skal trives og blive så dygtige, som de kan. Det er en fælles dagsorden, hvor de frivillige er med i opgaveløsningen og derigennem med til at skabe lokal sammenhængskraft og stærkere fællesskaber. Kommunen er her det centrale bindeled mellem de mange parter og er med til at danne overblik, rådgive og styrke det lokale samarbejde.

5. Er der kendte internationale forbilleder inden for brug af frivillige, som KL gerne ser, at vi lærer af i Danmark?

Vi skal naturligvis lade os inspirere af gode udenlandske erfaringer, men vi har ikke noget forbillede som sådan. Den danske samfundsmodel er på mange måder unik, og i mange af de lande, hvor frivillige spiller en stor rolle, har de også en helt grundlæggende anden måde at organisere velfærden på. Det betyder, at det er lidt svært at bruge dem som ”forbilleder”.