Pas på, at dine ildsjæle ikke brænder ud

KLUMME: Det er sundt at være frivillig. Men mange frivillige møder for høje krav, og det stresser dem. Løsningen kan blandt andet være FUS-samtaler, skriver Marie Baad Holdt.

Frivillighed er godt for sjælen, for helbredet og samfundet generelt. Flere undersøgelser viser, at frivillige tilbringer mindre tid på hospitalet end folk, der ikke engagerer sig frivilligt. Men frivillighed kan også gøre ondt, skabe stress og søvnløse nætter, når de pligtopfyldende frivillige brænder (for) meget for sagen og ikke siger nej.

At rekruttere frivillige bliver sværere og sværere for organisationer, viser undersøgelser af danskernes frivillige engagement. De seneste 13 år, hvor der har været målt på antallet af frivillige, er der ikke sket en markant stigning i den procentvise andel af befolkningen, der engagerer sig frivilligt.

Med en stigning i antallet af organisationer, kommunernes rekruttering af egne frivillige og den voksende selvorganiserede frivillighed medfører dette en mangel på frivillige i langt de fleste organisationer landet over.

Følgevirkningen af denne mangel på frivillige er et øget pres på de eksisterende frivillige, fordi mål og ambitioner for sagen og målgruppen stadig skal nås.

Stilles der for store krav til de frivillige?
Organisationer og foreninger arbejder for en sag og sætter mål for deres arbejde. Mål, der ofte står skrevet i en ansøgning til en fond eller ministerium. Ambitiøse mål, der overgår sidste ansøgning, og som skal sikre, at donationen tildeles organisationen selv frem for andre. Og med disse mål in mente rekrutteres nye frivillige.

Frivillige rekrutteres til projekter, der skal løfte unge ud af ensomhed, give ældre noget at se frem til, skabe mere motion i hverdagen, eller hvad projektets mål nu måtte være. Det er gode sager at blive involveret i, men med ambitiøse mål for projektet bliver der ligeledes ofte stillet store krav til de frivillige.

Jeg kan godt blive bekymret for de frivillige. Bekymret for, om der bliver sat for høje krav til de frivillige, uden at der bliver tænkt på deres ve og vel, fordi fokusset er på at nå de ambitiøse mål.

Det sker nemlig, at de frivillige ildsjæle påtager sig for mange opgaver, vil for meget i ønsket om at nå organisationens mål – men så brænder de ud af bare iver for at skabe bedre resultater. De frivillige er nemlig ofte så pligtopfyldende og tro mod den sag eller målgruppe, de har engageret sig i, at de ikke selv siger fra. De bliver ofte ved med at være engagerede, indtil der er fundet en løsning på, hvem der varetager opgaverne, hvis de stopper. Den ventetid og uvished kan give dårlig samvittighed, ondt i maven, søvnløse nætter og i sidste ende med stress, som bl.a. Information har været inde på tidligere.

I mange organisationer er der nemlig ikke fokus på de frivilliges arbejdsmiljø. Det er der ikke krav om, med mindre de går side om side med ansatte og udfører arbejdsopgaver på samme vilkår som de ansatte. FUS-samtaler (MUS-samtaler for frivillige) bliver ikke prioriteret, og ledere af frivillige er i mange tilfælde ikke klædt ordentligt på til at lede de frivillige.

Sæt fokus på de frivilliges arbejdsmiljø
Det største fokus i frivilliginvolverende organisationer, foreninger og institutioner er typisk rekruttering af frivillige. Der er p.t. 2.003 frivilligjobopslag at finde på frivilligjob.dk. To tusinde opslag, der alle appellerer til, at du og jeg skal involvere os i frivilligt arbejde rundt i landet, over telefonen eller hjemmefra via computeren.

Mange af aktiviteterne, der rekrutteres til, er fortløbende opgaver og projekter. Og det er vigtigt at få nye kræfter til, men det er vigtigere at sikre, at de frivillige, der allerede er involveret, har det godt, er motiverede og har lyst til at fortsætte i aktiviteten.

Skal dette lykkes, skal der sættes fokus på de frivilliges arbejdsmiljø. Afholdes FUS-samtaler. Undersøges, hvordan de frivillige har det. Undersøges, om opgaverne passer til de frivillige. Om der er ting i deres privatliv, der gør, at de i en periode skal have andre opgaver. Om de har de rette kompetencer til at løfte opgaven, og om de får den støtte, de har brug for.

Og så skal der lyttes til de frivillige. Når de frivillige siger, at de gerne vil have færre vagter, mindre ansvar eller en pause ,skal en løsning prioriteres. Det er nemlig lederens ansvar at sikre, at de frivillige ikke får stress i ar­bejdet for en god sag.

 

Marie Baad Holdt har siden 2013 været chefkonsulent i Ingerfair. Forinden har hun været bosiddende i England i 13 år, hvor hun har arbejdet for engelske NGO’er bl.a. som frivilligkonsulent, projektleder og senest kommunikationschef for Contact the Elderly.