Debat

Mediedirektør: Medierne skal holde fast i ophavsretten i kampen mod techgiganterne

Når mængden af validt afprøvet information udvandes i en malstrøm af mere eller mindre AI-genereret misinformation, står vi hurtigt et sted, hvor den grundlæggende tillid til, at man tør tro på det, man ser og læser, svækkes, skriver Christina Blaagaard.

Frasiger vi ophavsretten, frasiger vi os grundlaget, hvorpå det er muligt at leve af at producere nyhedsmedier, film, bøger, musik med mere, skriver Christina Blaagaard.
Frasiger vi ophavsretten, frasiger vi os grundlaget, hvorpå det er muligt at leve af at producere nyhedsmedier, film, bøger, musik med mere, skriver Christina Blaagaard.Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau Scanpix
Christina Blaagaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De publicistiske medier står på toppen af de store sprogmodellers hype ved en skillevej, der kan blive afgørende for, hvordan fremtidens mediebillede vil se ud.

Hvis vi fortsat vil sikre et bredt billede af frie medier, er det nu, vi skal være kloge og lære af fortidens fejl.

For godt og vel 15 år siden, da de sociale platforme gjorde deres indtog, sluttede jeg mig hurtigt til det kor, der sagde, at vi ikke skulle bygge motorvejen selv, men lære at køre på den, der allerede var ved at blive etableret.

Vi skal ikke være pragmatiske i stedet for at holde på vores rettigheder. Vi skal være pragmatiske netop ved at holde på dem.  

Christina Blaagaard
Direktør, Teknologiens Hus

Vi overlod dengang i vid udstrækning kontrollen over vores distribution og dermed kontakten til læserne til techgiganterne. Den tænkning ældedes ikke med ynde. 

Nu står vi så med kunstig intelligens (AI) igen i en bølge af teknologisk disruption, og for at komme protesterne over min pointe i forkøbet er jeg helt med på, at der er en verden til forskel på de sociale platforme og på de store sprogmodeller.

Blandt andet det, at sprogmodellerne ikke direkte viderebringer mediernes indhold.

Med det på plads er der imidlertid også mange ligheder. Herunder er det væsentligt, at begge teknologier hævet over enhver tvivl har en negativ indflydelse på den demokratiske oplysning.

Når mængden af validt afprøvet information i den grad udvandes i en malstrøm af mere eller mindre AI-genereret misinformation, står vi hurtigt et sted, hvor den grundlæggende tillid til, at man tør tro på det, man ser og læser, svækkes.

En helt realistisk konsekvens af det vil være, at vi i endnu højere grad kommer til at leve i et samfund, hvor hver borger har sin egen sandhed.

Læs også

Vi skal holde på vores rettigheder
Medierådgiver Jan Birkemose skrev i sit seneste nyhedsbrev: "Skåret helt ind til benet handler det om principper og rettigheder versus pragmatisme." Pragmatismen her skulle så være, at vi må favne den nye virkelighed og finde på nye forretningsmodeller.

Jeg er stor tilhænger af pragmatisme, og jeg er helt åben for, at vi skal finde på nyt i en ny virkelighed. Men modsætningsforholdet er falsk.

Vi skal ikke være pragmatiske i stedet for at holde på vores rettigheder. Vi skal være pragmatiske netop ved at holde på dem.

Frasiger vi ophavsretten, frasiger vi os grundlaget, hvorpå det er muligt at leve af at producere nyhedsmedier, film, bøger, musik med mere. Skeptikerne vil så indvende, at vi alligevel ser ind i en fremtid, hvor al den slags vil produceres enten helt eller delvist syntetisk.

Frasiger vi ophavsretten, frasiger vi os grundlaget, hvorpå det er muligt at leve af at producere nyhedsmedier, film, bøger, musik med mere.

Christina Blaagaard

Men hvis der ikke længere findes et levegrundlag, hvorpå der kan genereres nyt menneskeligt verificeret og tænkt indhold, så behøver man ikke være den store dystop, for at regne ud, at vi vil være i overhængende fare for at bevæge os ned i en negativ spiral, hvor kvaliteten af det syntetiske indhold vil falde i takt med, at der vil blive mindre kvalificeret indhold at træne på.

Vrøvl ind, vrøvl ud.

Jeg er blevet spurgt, om vi medier – når vi nu er så bange for techgiganterne – ikke burde stille vores indhold frit til rådighed for opbygningen af en dansk sprogmodel, fordi det vil sikre os en bedre kontrol, og det vil være godt for det danske samfund og demokrati.

Det korte svar er, at det ville det naturligvis.

Men det ville også være godt for samfundet og demokratiet, hvis de private medier blot lagde vores indhold ud til fri læsning for alle. Det ville bare være en stakket frist, der igen ville føre ned i en spiral, hvor det økonomiske grundlag for det pluralistiske mediebillede, vi har i dag, ville forsvinde.

Medicinalindustrien ville næppe heller finde det betimeligt at droppe alle patentrettigheder, fordi det ville være godt for samfundet.

Med ophavsretten i ryggen
Lige nu kører der to modsatrettede tendenser i mediebranchen globalt.

Læs også

Der er dem, som New York Times, der bruger deres rettigheder til at sagsøge Open AI for misbrug af ophavsretsbeskyttet materiale. Og så er der dem, der indgår aftaler med samme – senest i sidste uge Financial Times – omkring samme rettigheder fremad.

I begge tilfælde sker det med ophavsretten i ryggen, og begge dele bliver interessant at følge.

Når jeg helt entydigt er tilhænger af New York Times' tilgang, er der tre primære årsager til det.

Som medier er vi helt afhængige af, at vi forstår og favner ny teknologi. Men vi må ikke være naive.

Christina Blaagaard
Direktør, Teknologiens Hus

For det første får vi hermed afprøvet de juridiske rettigheder i en ny teknologi. Vi får trukket nogle streger i sandet, som politikerne også kan orientere sig imod.

For det andet er det den mest transparente tilgang. De aftaler, der frivilligt er indgået med techgiganterne indtil nu, er – i techgiganternes interesse – hemmelige.

Endelig risikerer de individuelle aftaler at udhule et bredt mediebillede som det, vi har i Danmark. Aftalerne er indtil nu alene blevet lavet med de allerstørste internationale mediespillere.

Den store underskov af medier, der udgør en vigtig del af vores informations-fødekæde, har ikke nogen individuel interesse for techgiganterne og risikerer dermed at blive efterladt på perronen. Derfor er det også afgørende, at vi i Danmark holder fast på den kollektive forhandlingsret, vi har.

Som medier er vi helt afhængige af, at vi forstår og i vid udstrækning også favner ny teknologi. Men vi må ikke være naive. Vi skal være dygtige, vi skal tilegne os kompetencer, og vi skal tænke klogt på, hvordan vi bedst bruger teknologien til vores fordel.

Men mens vi gør det, skal vi samtidig holde fast i vores helt basale rettigheder, som fortsat vil være det, vi på den lange bane skal sikre et solidt fundament for fri publicisme på.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Blaagaard

Direktør, Teknologiens Mediehus, formand, Danske Medier
cand.mag. i historie (Københavns Uni. 2000) MA, International Journalistik (City University)

Jan Birkemose

Chefredaktør, Medietrends.dk, fhv. ansvh. chefredaktør, Ugebrevet A4
journalist (DJH 1998)

0:000:00