Alle er enige om at vi skal bruge fremtidens sundhedsteknologi, men...

BARRIERER: ... alligevel sker der kun ganske få fremskridt. Er problemet, at overdrevent fokus på databeskyttelse forhindrer projektmagerne i at fejle forlæns? Og hvad betyder det for den offentlige sektors vilje til at reformere sig selv?

Foto: Søren Malmose/Mandag Morgen
Klaus Ulrik Mortensen

To debatter satte sidste uge fokus på en af tidens helt centrale problemstillinger:

Hvordan vi implementerer den perlerække af nye teknologier, som allerede er til rådighed, til gavn for patienterne i det danske sundhedsvæsen?

Vi begynder i Øksnehallen et voksent stenkast fra Københavns Hovedbanegård. Her havde Mandag Morgen torsdag endnu en gang indbudt godt tusind fagpersoner til at drøfte velfærdsinnovation i den offentlige sektor.

Et arrangement, som blev sparket i gang af Sophie Løhde (V), der som minister for selvsamme gesjæft burde have en kvalificeret holdning eller to til tematikken. Ministerens tale forlod dog aldrig de velkendte termer som ønsket om en offentlig sektor, der kører længere på literen, og hvor man tænker på tværs af faggrænserne og ikke i siloer.

Det er ikke projektmagernes job at starte ud med at løse alle juridiske problemer. Det jeg advokerer for er, at I skal give os et frirum, hvor vi kan få lov at lave projekterne i et økomiljø. Hvor vi kan få lov at se stort på sikkerheden inden for de afgrænsede rammer, så vi kan drage os de nødvendige erfaringer. Og så må vi fokusere på spørgsmål om datasikkerhed efterfølgende.

Klaus Phanareth
Formand, Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin

Bent Hansen og kortlægningen af danskernes genom
Det var først, da formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), gik på scenen, at der kom reelle visioner ud af højtalerne. Naturligvis talte han om de eksponentielt voksende teknologier, som ingen for alvor forstår implikationerne af, men han talte også konkret om ønsket om at få kortlagt danskernes genom, så man i langt højere grad end i dag kan specialisere den medicinske behandling.

“Nu starter vi med de første 100.000 danskere og får beskrevet deres genom. Og ud fra det får vi dannet os erfaringer med, hvordan vi gør det på den rigtige måde,” sagde han med henvisning til Danske Regioners mål fra 2015 om i løbet af fem år at have fået kortlagt et betragteligt antal danskeres gener.

Du får ikke folk til at tage det bredt til sig, hvis du sender dem hjem med noget apparatur, som letter dagligdagen, er billigere for systemet og alt muligt vidunderligt, men som de ikke har tillid til virker, når det skal.

Camilla Hersom
Formand, Danske Patienter

Et projekt, som anslås at koste i omegnen af en milliard kroner. Og som aktørerne i medicinalindustrien stadig tripper utålmodigt efter at se blive sat i gang.

“Det er dyrt, men det er endnu dyrere at tro, at vi bare kan fortsætte, som vi gør. Eksempelvis ved vi som tommelfingerregel, at når vi giver kemoterapi, virker det kun på én ud af fire, så hvis vi nu kunne nøjes med at give det til den ene person, hvor det virker, så kunne vi spare udgifter til de andre,” sagde han.

Et andet ønske fra veteranen var, at hospitalerne og de praktiserende læger gør mere brug af de kunstigt intelligente redskaber, som de efterhånden har til rådighed. Det kan både være avancerede software-algoritmer som IBM’s Watson, der aktuelt er i praktik på Rigshospitalet.

0:000:00