Debat

Blockchain-konsulent: Blockchain kommer ikke til at skabe systemiske forandringer

DEBAT: Det kan godt være, at der er vilje i bankerne, men der kommer til at gå meget længe, før vi ser blockchain-løsninger implementeret i bankerne. Det skriver Simon Ousager, konsulent med fokus på blockchain.

Danske Bank er en af de banker, der er medlem af R3-konsortiet.
Danske Bank er en af de banker, der er medlem af R3-konsortiet.Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Simon Ousager
Konsulent, foredragsholder og blogger

Jeg ved faktisk ikke, hvad en blockchain er. 

Det skal jeg gerne være den første til at indrømme – eller det vil sige, at jeg altså godt ved, hvad den oprindelige definition var helt tilbage til dengang, hvor opfinderen af teknologien selv kaldte den for en “time chain” og derefter “block chain” – med mellemrum mellem ordene. 

At jeg efterhånden er blevet lidt begrebs-forvirret skyldes formentlig, at jeg fra første parket i øjeblikket ser, hvordan store bankkonsortier, konsulenter og akademikere præsenterer blockchains som løsningen på de fleste af verdens problemer. 

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Dette sker vel at mærke helt uden, at de selvsamme fortalere definerer de karakteristikker, der adskiller de førnævnte blockchainplatforme fra allerede velkendte teknologier som eksempelvis distribuerede databaser.

Men det er sådan set også ok. For min skyld må de gerne få “blockchain” (både med og uden mellemrum), for det er jo bare ord, og det interessante er trods alt teknologien og den udvikling, den vil introducere i samfundet. 

Banker er store, tunge og langsomme både internt og når de interagere med hinanden. Samtidig har de også haft et monopol på pengeskabelsen samt overførslen af selvsamme penge både nationalt og globalt

Simon Ousager, konsulent, foredragsholder og blogger

Jeg er dog samtidig heller ikke i tvivl om, at udviklingen, vi i øjeblikket ser ske i Bitcoin-økonomien, allerede adskiller sig fundamentalt fra den udvikling, vi bliver lovet snart vil ske i bankerne som resultat af deres igangværende blockchain-prototyper.

Vil blockchain udvikle sig top-down eller bottom-up?
Banker er store, tunge og langsomme både internt, og når de interagerer med hinanden. Samtidig har de også haft monopol på pengeskabelsen samt overførslen af selvsamme penge både nationalt og globalt. 

Sådan har det været i rigtig mange år, og selv om de er ved at indse, at de har et behov for innovation nu, så er det ofte svært at føre ud i livet, da de arbejder på fragmenteret, fejlbehæftet og forældet infrastruktur. 

Jeg plejer lidt i sjov at sige, at når bankerne skal til at bygge blockchains, så er det første de gør at starte en “kaffeklub”. 

Et eksempel på dette kunne for eksempelv være R3-konsortiet, hvor over 40 af verdens største banker (herunder 2 danske) betaler en mindre formue for at få lov at mødes og diskutere fælles standarder for blockchain-produkter. 

Det er også et typisk eksempel på “top down“-innovation, hvor disse 40 store, tunge og langsomme organisationer først skal blive enige om formål, vilkår, teknologi, IP-rettigheder, politik, branding og andre ting, der formentlig kræver en mindre hær af konsulenter, advokater, software ingeniører, selvudnævnte eksperter, lobbyister og PR-folk, før der kan blive skrevet en eneste linje computerkode. 

Og det er så oven i købet på prototypen og ikke på noget, der bare minder om et produktions-system, der er klar til at håndtere rigtige kunders rigtige penge.

Nogle ville kunne lære noget
Det kan godt være, at der er vilje i bankerne, men der kommer til at gå meget længe, før vi ser blockchain-løsninger implementeret i bankerne, men hvad sker der, hvis vi vender modellen på hovedet og i stedet ser på, hvordan innovation sker nedefra og op?

For det første behøver vi slet ikke at kigge så langt, for der eksisterer allerede en sådan platfom. En blockchain, du kan benytte øjeblikkeligt uden først at skulle deltage i et eneste kaffemøde. En infrastruktur, hvor værdi kan sendes og modtages på tværs af kloden på ti minutter, uanset om det er din au pair, der sender penge hjem til sin familie, eller om du betaler en freelance-programmør i Indien. 

Et transaktionssystem, hvor du enten overholder protokollen eller er ude, hvor konsensus ikke kan gradbøjes, og bitcoin-børser for hvem månedlige vækstrater på 20 procent er hverdag. 

I bitcoin-land arbejder nogle af de skarpeste iværksættere i øjeblikket på at bygge bitcoinvekselerer, børser og betalingssystemer, der allerede er i fuld gang med at transformere netværket fra et sted, hvor du før kun kunne købe narko på Silk Road og betale ransomware, når din computere blev hacket til en global decentral infrastruktur, der allerede er langt hurtigere og på vej i direkte priskrig med bankerne, når det kommer til eksempelvis internationale overførsler.

De to tilgangsvinkler til innovation vil i sidste ende mødes et sted på midten. Hvor præcist er svært at spå om, men jeg er ikke i tvivl om, at når det kommer til innovation, så bør bankerne måske lige lade kaffekoppen stå et øjeblik og tage en konstruktiv snak med de iværksættere, der gik direkte til at bygge forretninger på bitcoin frem for prototyper. 

Jeg tror, de ville kunne lære noget.

Dokumentation

Ny debat: Hvad kan vi bruge blockchain til?

Blockchain bliver nævnt som den næste mulige digitale revolution. Men hvad har teknologien potentiale for at revolutionere, hvornår er det muligt at implementere, og hvorfor er det eventuelt noget, Danmark bør kaste sig ud i?

Det har Altinget spurgt en række aktører inden for området om.

Mød panelet her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00