Debat

Dansk IT: Den offentlige digitalisering har fået et offentligt ansigt

DEBAT: Lars Frelle-Petersen gør ret i at vise sit ansigt i den offentlige debat og erkende de fejl, der er forbundet med digitaliseringen af det offentlige, skriver Rikke Hvilshøj, administrerende direktør i Dansk IT.

Foto: Colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rikke Hvilshøj
Administrerende direktør, Dansk IT

Det er ikke hver dag, vi hører en topembedsmand tale så frit fra leveren, som det var tilfældet med Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle-Petersen hos ITU 17. maj, hvor han gik i kødet på professor Kim Norman Andersens kritik af den offentlige sektors greb om digitalisering med ordene ”du har jo ikke noget tøj på.”

Lars Frelle-Petersen er langt fra den stereotype grå topembedsmand, der sjældent viser sig uden for Slotsholmen og lader politikerne sole sig i pressens lys og lægge ryg til tæskene. Han stiller beredvilligt op i utallige sammenhænge, og er ikke bange for at komme med håndfaste udmeldinger.

Det er der for mig at se intet galt i – tværtimod! Det er forfriskende, at der i offentligheden bliver sat ansigt på en person, der har en så afgørende lederrolle i den offentlige digitalisering. Den brede eksponering giver folk noget at forholde sig til, og det er sådan set vigtigere, end at alle skal være enige med ham.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Digitaliseringsstyrelsen bryder med dårlige normer
Det er sjældent set før, at en topembedsmand indgår i så mange offentlige debatter om deres område. Den nye stil fra Digitaliseringsstyrelsens side er et kærkomment nybrud, så vi netop får kvalificeret debatten om offentlig digitalisering så meget som muligt.

Når nogen vil stå på mål for de komplicerede tekniske sammenhænge i offentligheden, har vi andre aktører noget mere håndfast at spille opad. 

Den nye stil fra Digitaliseringsstyrelsens side er et kærkomment nybrud, så vi netop får kvalificeret debatten om offentlig digitalisering så meget som muligt.

Rikke Hvilshøj
Administrerende direktør, Dansk IT

På det seneste har mange overskrifter i den offentlige debat været præget af it-skandaler af forskellig art, og selvom det langt fra alene ligger på Digitaliseringsstyrelsens bord, er det et godt træk, at refleksioner over fejltrin også kan foregå i mere åbne fora.

Forhåbentlig indebærer den ny og mere åbne stil fra Digitaliseringsstyrelsens side, at fremtidige problemer med den offentlig digitalisering tackles både mere proaktivt og med større inddragelse af relevante aktører. 

Vi er glade for at se og høre meget til Lars Frelle-Petersen, og vi håber, han lytter til os og andre med noget på hjerte. Offentlig digitalisering er for vigtigt til kun at drøfte i lukkede rum, og derfor er vi glade for, at det med Lars Frelle-Petersen har fået et offentligt ansigt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Frelle-Petersen

Departementschef, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1998)

Rikke Hvilshøj

Public affairs-rådgiver, Grace Public Affairs, fhv. integrationsminister (V), bestyrelsesmedlem, Energinet, Crossbridge Energy
cand.polit. (Københavns Uni. 1997)

0:000:00