Debat

DE: Velfærdsteknologi udnyttes ikke godt nok

DEBAT: Kommuner og regioner udnytter ikke potentialet  for inddragelse af ny teknologi. Konsekvenser er, at vi får en ineffektiv offentlig sektor og mindre eksport, skriver Katrina Feilberg, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Velfærdsteknologiens potentialer bliver ikke udnyttet godt nok, skriver Katrina Feilberg, sundhedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Velfærdsteknologiens potentialer bliver ikke udnyttet godt nok, skriver Katrina Feilberg, sundhedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katrina Feilberg
Sundhedspolitisk chefkonsulent, Dansk Erhverv

Øget brug af velfærdsteknologi i regionerne og kommunerne er et af de oplagte greb til at løse vores udfordringer på sundheds- og ældreområdet med en aldrende befolkning og flere med kroniske sygdomme.

Mange kommuner og regioner har allerede forsøgt sig med mindre projekter, gode ideer og megen snak. Desværre udnyttes potentialet for inddragelse af ny teknologi ikke godt nok. Samtidig går vi glip af et eksportpotentiale i det private.

Alt for mange indkøb i det offentlige er baseret på laveste anskaffelsespris, og alt for ofte tager indkøberne det samme produkt ned fra hylden, som sidste år, når der skal købes ind.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Det betyder, at den store indkøbsmuskel, som både kommunerne og regionerne sidder på, ikke skaber nye løsninger og ikke skaber den nødvendige innovation og vækst, som kan lette arbejdsgange, sikre hurtigere genoptræning eller gøre hverdagen mere smidig for patienter eller ældre med nedsat funktionsevne. Konsekvensen er, at de gode ideer forbliver ideer, og der er et uudnyttet udviklings- og eksportpotentiale i det private og en ineffektiv offentlig sektor.

Kræver offentlig-privat samarbejde
Løsningen er, at den offentlige sektor sætter sig i selen som innovativ og intelligent indkøber – ikke mindst når det drejer sig om velfærdsteknologi, hvor Danmark har en unik mulighed for at sætte sig i førersædet, og danske virksomheder kan udvikle nye løsninger til gavn for borgerne, det offentlige budget og eksporten.

Alt for mange indkøb i det offentlige er baseret på laveste anskaffelsespris, og alt for ofte tager indkøberne det samme produkt ned fra hylden, som sidste år, når der skal købes ind.

Katrina Feilberg
Sundhedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv

Men det kræver et offentligt-private-samarbejde i praksis. I dag indkøber regionerne for mere end 17 milliarder kroner. Meget af dette er hjælpemidler og medicinsk udstyr til operationer med videre.

Kommunernes budgetter er endnu større, så potentialet er stort for at fremme nye løsninger inden for velfærdsteknologi.

Udbudsloven åbner for muligheder
Den netop vedtagne udbudslov åbner for, at potentialet nu i højere grad kan indfries og de gode ideer kan blive til mere end bare ideer. Som det første bliver mulighederne for at gå i dialog med markedet forbedret.

Det er helt oplagt at invitere private med ind i dialog om behov og udviklingspotentialer for nye produkter, der kan løse konkrete udfordringer. For det andet kan det offentlige nu anvende totalomkostnings-principper, når de indkøber nye varer og produkter. Dette er ikke kun godt for den samlede offentlige økonomi, det vil også betyde efterspørgsel efter flere løsninger og produkter, som både kan være mere innovative og af bedre kvalitet.

Ikke mindst er der et uforløst potentiale i at fremme innovative løsninger gennem funktionsudbud, hvor det er løsningen frem for det konkrete produkt, der er i fokus.

Målet må nu være, at det offentlige sætter sig ind på førersædet og anvender de redskaber, der findes for at fremme offentlig-privat samarbejde til gavn for borgerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00