Debat

Debat: Velfærdsstaten er udfordret på et digitalt arbejdsmarked

DEBAT: Teknologiens udvikling og muligheder kan ikke bremses. Vi må derfor beslutte os for, om vi vil kæmpe for velfærdsstaten, som vi kender den, eller tilpasse den til en digital fremtid, skriver Claus Skytte, iværksætter, foredragsholder og forfatter.

Den nye automatisering går ikke som sædvanlig kun ud over de lavtuddannede, men vil ramme de fleste erhverv, skriver Claus Skytte.
Den nye automatisering går ikke som sædvanlig kun ud over de lavtuddannede, men vil ramme de fleste erhverv, skriver Claus Skytte.Foto: Michal Krumphanzl/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Claus Skytte
Iværksætter, foredragsholder og forfatter

Ordet ”arbejde” udspringer af middelhøjtysk og har indoeuropæisk oprindelse. Arbejde betyder ”lidelse i ensomhed”. Arbejde var smerten ved hårdt slid forbeholdt de ulykkelige. Frie mennesker arbejdede ikke.

Det var researcherne Carl-Benedikt Frey og Michael Osborne fra universitetet i Oxford, som i 2013 chokerede verden med deres udregning: Næsten halvdelen af alle amerikanske jobs står over for at blive overflødiggjort af den nye automatisering.

Næsten halvdelen af USA’s arbejdsstyrke bliver arbejdsløse om seksten år. Det er voldsomt. Men er det rigtigt? Forskerne er citerede i stort set alle artikler om fremtidens arbejde sidenhen. De to akademikere medregner ikke i deres forudsigelse, at der ville blive skabt nye jobs, som bare ikke findes endnu. Vil der det?

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Automatisering rammer alle
Osborne og Frey fik det til at gå op for verden, at den nye automatisering ikke kun rammer smalt, men på tværs af alle brancher: bankpersonale, telefonoperatører, ejendomsmæglere, forsikringsfolk, doktorer og professorer bliver erstattet af computere.

Den nye automatisering går ikke som sædvanlig kun ud over de lavtuddannede. Journalister, som allerede i lang tid har mærket, at deres faste jobs bliver overtaget af freelanceri, har ikke svært ved at tro på forudsigelserne. De mærker det allerede på egen krop. Derfor gik verdens aviser og blogs bredt ud med dommedagsprofetierne: Robotterne ta’r vores arbejde!

Det sikrer ikke indkomsten, hvis automatiseringen befrier os alle sammen fra slaveriets lænker. Derfor må det meste tilbydes gratis eller næsten gratis. Så vi ikke får enorme grupper af skræmte mennesker, der begynder at marchere i takt.

Claus Skytte
Iværksætter, foredragsholder og forfatter

Er det fake news? Andre universiteter har regnet efter. De hævder, at man ikke kan se på Frey og Osbornes fremskrivninger som den eneste sandhed. Internetværktøjer fjerner ikke hele stillinger. De effektiviserer rutiner. Det betyder, at man bliver hurtigere og bedre til sit arbejde.

Stregkodescannerne bliver nævnt som et eksempel på, hvordan kassedamerne fik flere varer over båndet. Andre igen fokuserer på de helt nye jobs, der skabes. Så det i realiteten kun er ni procent af det samlede arbejde, der bliver overflødiggjort.

Konsulenthuset McKinsey med tidligere finansminister Bjarne Corydon i spidsen konkluderer, at teknologi kan erstatte 40 procent af de timer, danskerne er på arbejde. Med de teknologiske muligheder vi har i dag. Ikke med dem, som vi slet ikke har set endnu.

Fremtidens digitale udfordringer
Disruptionrådet er derimod ikke i tvivl om, at der kommer masser af arbejde til Danmark. Fordi vi er dygtige til at efteruddanne og omstille os. Så vi ikke længere skal bekymre os om at blive udkonkurreret af lande med lavere lønninger. Men kan de tillade sig at sige andet?

Fagbevægelsen og Socialdemokratiet frygter løndumpning gennem deleøkonomiske platforme og arbejdets fri bevægelighed. Internettet kender ikke til landegrænser, så digitalt arbejde kan udføres til meget lav løn fra lande langt fra EU’s regler. Når 3D-printerne omsider er printet, downloader du selv din cykel og tager den ud af den varme ovn. Du bliver henvist til at være forbruger og ikke arbejder. Men hvordan får man så råd til at købe cykler?

Bør vi slippe velfærdsstatens lænker eller beholde dem på?
Når kunstig intelligens og robotter har overtaget alt vores arbejde, er der kun vores menneskelige egenskaber tilbage: Det, som man ikke behøver at have studenterhue for at kunne tilbyde: Respekt, overtalelse, drømme, indsigt, humor, passion, empati, intuition, fortælling, kreativitet, etik, medfølelse, kærlighed, entusiasme, nysgerrighed – og alt det andet, som har med menneskelighed at gøre. Alle kan være med i arbejdet om at være mennesker. Men det er ikke særlig godt lønnet.

Det sikrer ikke indkomsten, hvis automatiseringen befrier os alle sammen fra slaveriets lænker. Derfor må det meste tilbydes gratis eller næsten gratis. Så vi ikke får enorme grupper af skræmte mennesker, der begynder at marchere i takt.

Hvis vi bremser teknologiens muligheder, giver vi samtidig alle andre lande forspring. Især dem, som ikke har et velfærdssamfund at forsvare. Vi kommer først til at arbejde mere for mindre, til der til sidst ikke er mere arbejde. Herefter koster alt på kloden den samme lave pris, så alle kan være med. Det efterlader ikke et Danmark, som på nogen måde ligner velfærdsstaten i dag. Skal vi derfor kaste slaveriets lænker og blive frie, eller er det langt tryggere at beholde kæderne på?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Skytte

Iværksætter, foredragsholder og forfatter
elev-uddannet reklametegner (Wichmann reklame i Odense 1992), tekstforfatter-elev (Courage 1994)

0:000:00