Disruption-ekspert: Sådan skaber robotter arbejdspladser

DEBAT: Ikke alene er det forkert, at robotter skaber tabere blandt fag- og ufaglærte. Det er også udtryk for mangel på ambitiøst købmandskab og lederskab. For digitaliseringen er den største mulighed Danmark nogensinde har haft, mener Lone Overgaard Thier, ekspert i disruption.

Af Lone Overgaard Thier 
Ekspert i disruption

Vi er et land med 5,5 millioner indbyggere med høj levestandard, god uddannelse og med mange små og mellemstore ejerledede virksomheder. Det bør være en styrke. Fra hvert vort udgangspunkt er det et fælles ansvar at anvise konkrete løsninger til, hvordan vi bedst sikrer, at Danmark, danske arbejdspladser og alle vi, der bor her, er optimalt forberedt på at gribe mulighederne. Netop som regeringen lægger op til i regeringsgrundlaget.

Det kræver viljen og modet til at genopfinde ('disrupte') vort erhvervsliv, den offentlige sektor – og ikke mindst og allervigtigst – os selv.

Ejere, ledere og medarbejdere i danske virksomheder, private som offentlige, arbejdsmarkedets parter, erhvervsfremmesystemet etc. skal løfte blikket fra at overleve hverdagen på nulvækstens præmisser til at vækste Danmark eksponentielt.

Vi har masser af konkrete muligheder i en verden med en stadig voksende befolkning, hvoraf en stadig større del er middelklasse med købekraft. Vi skal byde ind med enkle og ambitiøse løsninger på FN's udviklingsmål. Vi kan løse vore egne problemer ved at skabe billigere og bedre løsninger i for eksempel sygehusvæsenet og gøre forretning ud af dem ved at sælge til andre. Der er rigeligt at tage fat på, inden vi bliver overflødiggjort af andet end – lidt provokerende sagt – vor egen utryghed og manglende opfindsomhed.

Danmark skal øge sit output
Danmark, danske virksomheder og produkter er globalt anerkendt for bæredygtighed og relativ restriktiv lovgivning i et utal af brancher og sammenhænge. Det giver os muligheder for at 'robotisere' processer, produkter og services samtidig med, at vi digitalt dokumenterer kvaliteten og øger antallet af jobs. For der vil de næste år være efterspørgsel efter det øgede output forudsat, at det er bæredygtigt produceret, møder kundernes krav om tilgængelighed og gennemsigtighed, og har den rigtige pris.

Det er vores styrke nu. Ofte er vore produkter dyre, fordi output er begrænset. Kan vi ved hjælp af digitalisering og robotter reducere omkostningerne og øge outputtet, er der uden tvivl efterspørgsel og afsætning. Og dermed flere jobs.

Her er blot et konkret eksempel på, hvordan ledere og ejere af små og mellemstore produktionsvirksomheder kan vinde både medarbejdere og vækst med robotter:

Forestil dig et samlebånd med otte medarbejdere. Direktøren bliver præsenteret for robotter og tænker: "Hvor mange af mine medarbejdere kan jeg spare ved at sætte robotter ved samlebåndet?" Det er gængs tankegang. At producere det samme, eller måske lidt mere, billigere. Men det er ikke pointen med automatisering og slet ikke hvad disruption giver mulighed for i en verden i vækst.

Direktøren skal flytte de otte produktionsarbejdere 1,5 meter væk fra samlebåndet og på hver af deres pladser sætte fire robotter i stedet. Hver medarbejder styrer nu fra deres nye bord fire robotter hver. På den måde øges output fra fabrikken, og virksomheden beholder sine kvalificerede medarbejdere og kan eventuelt endda ansætte flere.

Produktivitet øges ved samarbejde med robotter
Hvad så med lavsæson og fleksibilitet i produktionen? Det håndteres ved at sætte to kroge på væggen for hver medarbejder. Her kan de nemlig hænge deres robotter, når der er lavsæson i juli og december.

Studier viser, at medarbejderens produktivitet øges cirka 80 procent, når der samarbejdes med robotter. Det vil sige, at virksomheden får 80 procent mere ud af sin medarbejder, der ellers stod og ventede i produktionsprocessen. Andre studier viser, at samarbejde mellem menneske og robot vinder i produktivitet over både rene robotter og rene mennesker.

Velfærdsteknologi kan skabe vækst
I en række andre virksomheder ud over produktionsvirksomheder kan teknologi være værktøjet til både markant vækst, forbedring af produkter og genopfindelse af hele systemer og industrier. Tilsvarende kan robotter og teknologi på sygehuse, plejehjem og i uddannelsessektoren frigøre personale til egentlig omsorg og kerneydelser, øge kvaliteten og outputtet – vel at mærke uden at øge omkostningerne.

Det kræver en ændring i indstilling af medarbejderes og lederes 'mindset'. En robot er et værktøj. Ikke et monster eller en modstander.

Forrige artikel Torsten Schack: Innovér først, så innoverer vi efter Torsten Schack: Innovér først, så innoverer vi efter Næste artikel Debat: Hvorfor er handicap aldrig et emne i nytårstalen? Debat: Hvorfor er handicap aldrig et emne i nytårstalen?
  • Anmeld

    Bernt Bresemann · Fagbogsforfatter og 'ekspert' i kriseledelse

    Robotter er ikke disruption -

    Robotter er IKKE disruption - man har kendt til robotter i menneskealdre. Det er en ommer af den såkaldte ekspert. Hvis man kalder alle fornyelser i samfundet for disruptions tømmer man begrebet for fagligt indhold. En tandpine er heller ikke en rift på albuen.

    Mine bedste tanker

    Bernt Bresemann

  • Anmeld

    Poul Andersen · Tidl. IT konsulent

    Grænser for vækst og sorteper

    1. Hvis alle lande øger deres output med en faktor 10 brænder kloden sammen - der er grænser for vækst og ressourcer.
    2. Hvis DK vinder sorteper spillet på 2 produkter og slår andre ud globalt på lad os sige toiletsæder og hæve/sænke anordninger bliver vi sikkert sorteper på 1000 andre produkter hvor vores produktion bliver overtaget af andre.
    3. Vidensarbejderer bliver overflødige.
    4. Når Indere, Afrikanere o.l. idenne tid får solcellestrøm strøm og internet får de unge gratis uddannelse og konkurrencen bliver enorm
    5. De nye job har gennemsnitsmennesket ikke intelligens til at kunne udføre - ej heller dansk arbejdskraft
    Summa summarum vi taber utroligt mange job

  • Anmeld

    Flemming Nakinge Nielsen. · Skærsliber

    Hvor skal den meget mer produksion sælges?

    Overskriften siger vel alt, det er en ½ votering og ganske ensidig set fra sælgerens synspunkt, hvor mange lastbiller bliver der mon behov for når føre kan køre 10 biler samtidig, eller container skibe, fly. Hvoraf det første uden besætning forlader dokken i 20. Eller er det ikke utopi at bilen (robotten) ikke kan selv? Vi taler om kunstig intrigens der styre robotterne, så Lone Overgaard Thier du er helt uden for udviklingen, det du beskriver har vi allerede.





    http://www.bt.dk/politik/robot-guru-drop-frygten-for-fremtiden-den-bliver-god

  • Anmeld

    Lone Overgaard Thier

    Kære Bernt Bresemann

    Tak for læsning af mit indlæg og for din kommentar. Dejligt du deler dine overvejelser. Jeg er enig i, at robotter ikke behøver være disruptende i den enkelte produktion eller virksomhed. Det kommer an på anvendelsen. At vi har kendt robotter i en menneskealder er netop en pointe. Teknologien er i eksponentiel vækst og har været det - i ca. en menneskealder. Det ser vi virkningen af nu. At robotter disrupter en række sektorer og virksomheder er vi mange, der er enige om.

  • Anmeld

    Lone Overgaard Thier

    Kære Poul Andersen

    Tak for læsning og dine kommentarer. Her følger mine korte input:
    1. Ja, det kan du have ret i. Det er derfor jeg forslår det som en strategi for Danmark. Vi kan naturligvis ikke vente år med at rykke. Derfor synes jeg også, det er positivt, at Regeringen tager arbejdet op og at vi er mange, der konstruktivt forsøger at komme med anvisninger på, hvordan DK bedst klarer sig i fremtiden. Hvad er dine ideer? De vil være spændende at høre.
    2.Jeg forstår ikke din pointe med at vi skal satse på 2 produkter i DK. Verden er en smule mere nuanceret :0)
    3.Nogle vidensarbejdere bliver overflødige. Andre jobs kommer til. Vil du uddybe din pointe her?
    4. Ja, den globale konkurrence bliver enorm. Det er jeg enig i. Hvordan kan vi skabe teknologiske løsninger til de 3 mia. mennesker, der kommer online de næste år. Her er et virkeligt stort potentiale for Danmark. Det skal vi rykke på nu.
    5. Samarbejde mellem mennesker og teknologi vinder.
    Den allerstørste udfordring for Danmark er, om vi tør og "gider" genopfinde os selv og vort land. Eller om vi på forhånd giver op og ser problemer. Jeg synes, at den tid vi lever i byder på de største muligheder, vi nogensinde har haft. Lad os bruge dem og sammen bidrage til at løse andres og egne udfordringer - og skabe forretning samtidig.

  • Anmeld

    Bernt Bresemann · Fagbogsforfatter og 'ekspert' i kriseledelse

    Du aner

    Lone, du aner ikke hvad disruption er. Læs Clayton Christensen og forstå. Robotter, rumskibe kunstig intelligens osv. - er og har aldrig været disruption.

    mine bedste tanker



  • Anmeld

    Lone Overgaard Thier

    Kære Flemming Nakinge Nielsen.

    Tak for din kommentar og fordi, du deler din overvejelser. Det vil være spændende, om du vil uddybe din pointe. Jeg er enig i, at vi kommer til at se selvkørende biler, droner, en digitaliseret flåde og kunstig intelligens i en række sammenhænge, vi slet ikke kan forestille os i dag. Bl.a. at vi alle får en (kunstig) intelligens assistent.
    Mit indlæg er et forsøg på at beskrive, hvad virksomheder her og nu kan gøre i Danmark for at få gavn af robotter. Et forsøg på at beskrive, hvordan vi i Danmark kan få gavn af robotter. Min erfaring fra når jeg besøger forskellige virksomheder og taler med både ledere og medarbejdere er, at det bestemt ikke er her vi er i dag. Det ville være ønskeligt. Hvordan tænker du, at vi i Danmark kan drage fordel af den udvikling, vi er midt i?

  • Anmeld

    Bernt Bresemann · Fagbogsforfatter og 'ekspert' i kriseledelse

    Smike smart

    Lone - du anvender et fagligt meget spændende begreb til at sminke din virkelighed smart - uden at kende begrebets essens - det er en ommer.

  • Anmeld

    Lone Overgaard Thier

    Kære Bernt Bresemann

    Det er dejligt, du er optaget af disruption og også har læst Clayton Christensen. Jeg tænker, du vil finde det interessant også at læse han modifikation af teorien i Harvard Business Review fra september i år. Det er spændende. Og så samtidig se, om du selv tænker at hans teori holder på en verden med teknologier i eksponentiel vækst. God fornøjelse med artiklen. Den er interessant, hvis du er optaget af ham.

  • Anmeld

    Poul Andersen · Forhv. IT konsulent

    Opfølgning

    Det er lidt snævert at se problematikken nationalt i en globaliseret verden. Det jeg mener er at DK bliver udkonkurreret på størstedelen af de produkter der produceres - vi bliver "sorteper". Det kan være vi vinder verdensbehovet for termostater, men vi mister produktionen på størstedelen grundet landets ringe størrelse.
    Ser vi på det globalt er der ingen tvivl om at jobs forsvinder i stor stil.
    Det der sker er at værdien på menneskelig arbejdskraft forsvinder i væsentlig grad. Skal noget produceres sker det uden lønomkostninger.
    Det er også meget snævert at se alene på produktion.
    Transporterhverv forsvinder snart (efter smartphonen vil næste paradigme skift bliver førerløse transportmidler) men også service job forsvinder. Amazon har lige åbnet et supermarked hvor folk går ind, tager varer fra hylderne og går ud igen. Alt er registreret og betalt ved at man har sin mobile computer (smartphone) i sin lomme. Intet personale er involveret. Et eksempel på vidensjob og effekten af internettet er f.eks. at Coop har outsourcet sin regnskabsafdeling til Indien. Et eksempel på tab af vidensmedarbejdere er software der optimerer folks økonomi f.eks. ved pensionering og erstatter bankrådgiveren. Selvbetjening er en meget stor jobkiller i fremtiden, som er her nu og her. De job der bliver tilbage bliver meget komplekse og er job som kun de måske 30% klogeste kan bestride. Hovedparten af befolkningen har ikke nødvendig IQ og bliver overflødige. Her hjælper ingen uddannelse. Det bliver en voldsom forandring der sker meget hurtigt. Værdierne i samfundet vil så havne hos meget få procent, men ejerne af produktionsapparatet vil ikke kunne afsætte produkterne da de overflødige ingen indtægt har. Dette vil betyde at vores kendte økonomiske system og samfundsindretningen bliver disruptet og en ny indretning må nødvendigvis til hvis et menneskeværdigt system skal fremkomme. Det var i korthed og sat skarpt op et hovedrids af situationen globalt set. En teenager i Indien kan uddanne sig gratis på internettet (solcellestrøm og wifi satellitter) og vi har en milliard nye konkurrenter.

  • Anmeld

    Poul Andersen · Forhv. IT konsulent

    Hastigheden

    Det der er afgørende er HASTIGHEDEN disse forandringer foregår med. Det her SKER NU ........ Det er derfor ikke så relevant at se på hvad DK alene kan gøre nationalt set, der skal et større perspektiv til. Som minimum på EU plan.

  • Anmeld

    Bernt Bresemann

    Definition

    Lone kan du ikke give os din definition af disruption? Den omfatter vist al forandring, og dermed totalt tømt for indhold.

    Harvard Business Review har i øvrigt ikke akademisk status. Det har referred journals.

    mine bedste tanker

    Bernt


  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Digitaliseringen kræver gennemgribende politisk nyorientering

    Som maskinarbejder er jeg selv midt i den 4 industrielle revolution hvor min nærmeste kollega er en robot. Det har ganske rigtigt forøget min produktivitet med 80 %. Politikerne forstår slet ikke rækkevidden af denne udvikling. Med kunstig intelligens, 3D print og mulighed for fri vidensdeling på internettet vil vores nuværende samfundsstruktur der bygger på lønarbejdet blive grundlæggende udfordret. P1 harddisken havde d. 25 nov. et glimrende program om dette emne hvor internationale forskere drager den logiske konklusion at en eller anden form for borgerløn er nødvendig for at forsvare samfundets sammenhængskraft. Det handler ikke om at være maskinstormer eller forsøge at sprænge alle vækstrammer for at fastholde lønarbejdet som den bærende konstruktion i vores økonomiske system. Ligesom dampmaskinen var den teknologiske revolution der fik feudalismen til at bryde sammen og give plads til kapitalismen som var langt bedre til at udvikle de nye muligheder, vil digitaliseringen sætte en grundlæggende anderledes samfundsstruktur på dagsordenen. Den østrigsk/franske venstreradikale socialfilosof Andre Gorz har beskrevet denne udvikling i flere bøger.