Enighed: Nu skal patienter kunne få slettet forkerte data fra journaler

En ulykkelig historie om en ung mand med indlæringsvanskeligheder, som uretmæssigt blev beskyldt for sædelighedskriminalitet, var fredag afsæt for en politisk debat om retten til at få slettet data fra patientjournaler.

Historien, som blev fortalt i P1-dokumentaren “Stemplet i journalen” tilbage i oktober måned, skulle efter sigende have efterladt så stærkt et indtryk på SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen, at partiet sidste uge fremsatte et beslutningsforslag på baggrund af sagen.

Retten til at slette
Her ville man gøre op med forbuddet mod at slette fejlagtige data fra patientjournaler. Et forbud, som betyder, at patienter til al evighed skal være skriftligt forbundet med forkerte diagnoser og behandlingstilbud.

Loven dikterer i dag, at man kan rette fejl i en given patients journal. Men at det samtidig er afgørende, at den originale tekst bevares. Og det er den sidste detalje, som SF ønsker at ændre.

Jeg ved, det er sjældent, at vores læger, specielt med den travlhed, der er på sygehusene og i behandlingssystemet, læser fire sider fremad for at læse, at nogle oplysninger ikke har noget på sig. Alene det gør jo, at vi skal se på, hvordan systemet virker.

Liselott Blixt
Sundhedsordfører, Dansk Folkeparti

“Der er desværre tilfælde af så grelle og forkerte behandlingstiltag, at patienten kan have en interesse i, at disse oplysninger ikke går videre til tredjemand - heller ikke i et behandlingssystem, hvor andre sundhedspersoner kan se dem,” skriver Kirsten Normann Andersen i bemærkningerne til forslaget.

Modstand mod konkret ændringsforslag
Efter godt en halv times debat i Folketingssalen stod det klart, at der trods enighed om relevansen i problemstillingen ikke var opbakning til det konkrete forslag.

“Og selv om en fejldiagnose kan være en fejldiagnose, så kan en sådan også have ledt til en forkert behandling, og derfor er det også vigtigt, at man ikke har en ufuldstændigt dokumentation, hvis patienten efterfølgende ønsker at klage over forløbet og klage over de diagnoser såvel som beslutninger, der er blevet truffet,” sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby og konkluderede:

“Der kan være en reel risiko for, at behandlingsforløbene fremstår ufuldstændige eller misvisende, og det kan få negative konsekvenser for et igangværende behandlingsforløb eller en eventuel fremtidig klage- eller erstatningssag. Det kan også få betydning for en eventuel retssag om arveforhold eller adgang til at bestride særlige arbejdsmæssige funktioner eller stillinger. Og der kan også være en risiko for misbrug af en sletningsmulighed, for nogle kan have forskellige interesser.”

Men flertal bag alternativ løsning
Men frem for at hælde forslaget ned ad brættet fortalte ministeren, at hun har bedt Sundheds- og Ældreministeriet undersøge, hvordan man kan etablere en model, så stærkt fejlagtige og misvisende oplysninger i patientjournalerne kan slettes, uden at det går ud over patientsikkerheden.