Et farvel til genertheden og goddag til mulighederne

IVÆRKSÆTTERI: Altinget har talt med tre danske startups, som har været på en uges intensiv træning i Silicon Valley. Hvad har de lært? Og hvad er deres næste skridt?

Klaus Ulrik Mortensen

Altinget har talt med 3 ud af 10 virksomheder, som i begyndelsen af juni måned var en uge i Silicon Valley for at blive klogere på, hvad det kræver at slå igennem på det amerikanske marked.

De tre virksomheder – Luggage Hero, Maneno og Senserna – er tilfældigt udvalgt og således ikke udtryk for en journalistisk vurdering af deres respektive potentialer.

Luggage Hero
Luggage Hero er et tilbud til de mange rejsende, som benytter sig af Airbnb, og som derfor ikke har mulighed for at opbevare deres kuffert i en hotelreception på afrejsedagen. Firmaet formidler kontakt via turister og lokale butikker, som mod begrænset betaling tilbyder at opbevare kufferterne i løbet af dagen. Tilbuddet findes i dag i København og London.

Hvad har I fået ud af Scale It?

Jeg gider ikke være genert længere. Jeg gider ikke lave tingene perfekt. Vi skal bare derudad. Det skal være kæmpestort. Og større end vi nogensinde havde drømt om.

Mia Grosen
COO, Luggage Hero

Mia: "Jeg sidder tilbage med et first hand indblik i the american approach. Alt er bare stort, større og greater, end hvor jeg kommer fra, og det har været sjovt at opleve på tæt hold."

Jannik: "Til trods for at vi kun har skrabet i overfladen i denne uge, er man ikke et sekund i tvivl om, at man kan mærke styrken i det økosystem, der er her omkring investeringer og netværk."

Mia: "Jeg gider ikke være genert længere. Jeg gider ikke lave tingene perfekt. Vi skal bare derudad. Det skal være kæmpestort. Og større end vi nogensinde havde drømt om."

Hvad har været den mest interessant oplevelse?

Jannik: "Vi havde en session, som hed proof hacking med en fyr fra Amazon. Han hjalp os med at forestille os, at vi var førstegangskunder i vores egen virksomhed, og hvilken forskel vores produkt konkret gjorde for kunden. Det var fedt at opleve."

0:000:00