EU-politikere efterlyser regulering af robotter og kunstig intelligens

TEKNOLOGI: Europa-Parlamentets retsudvalg vil have europæiske standarder for robotteknologi og kunstig intelligens. For hvem har ansvaret, når en førerløs bil kører en fodgænger ned?

Den luxembourgske EU-parlamentariker Mady Delvaux står bag en rapport, der opfordrer til fælles EU-regler for robotter og kunstig intelligens.
Den luxembourgske EU-parlamentariker Mady Delvaux står bag en rapport, der opfordrer til fælles EU-regler for robotter og kunstig intelligens.Foto: European Union 2017 - Source : EP-
Michael Hjøllund

BRUXELLES: Teknologiske stormskridt mod en verden af selvlærende robotter og kunstig intelligens kræver handling på EU-niveau allerede i dag.

Det mener Europa-Parlamentets retsudvalg, der torsdag stemte for en rapport, som opfordrer til nye fælleseuropæiske regler. Det skal sikre, at europæerne kan høste de økonomiske gevinster ved ny teknologi og samtidig føle sig trygge ved robotter og computere, der begynder at kunne tænke selv

Når førerløse biler begynder at køre rundt på vejene, og robotter hjælper til i ældreplejen, er det vigtigt, at borgerne er med om bord fra begyndelsen, mener rapportens forfatter, den socialedemokratiske europaparlamentariker, Mady Delvaux.

”Vi er nødt til at gøre befolkningen klart, at disse forandringer er på vej, og – tror jeg – snart i langt større skala end i dag. Vi er nødt til at være forberedte. Vi har ikke noget valg,” siger hun i et interview med Altinget.

"Vi risikere at få sneget nogle ideologier og værdier ind ad bagvejen, uden at befolkningen gennemskuer, at det sker, og uden at de kan protestere over det.”

Thomas Ploug
Professor og tidl. medlem af Etisk Råd

Retsudvalgets medlemmer opfordrer blandt andet EU-Kommissionen til at foreslå lovgivning, der placerer et klart ansvar, hvis eksempelvis en førerløs bil er involveret i et trafikuheld.

”Vi skal være sikre på, at offeret kan få erstatning, og her er der brug for konkret lovgivning nu. Og så skal vi holde skarpt øje med udviklingen de kommende år,” siger Mady Delvaux-Stehres.

Derfor ønsker Europa-parlamentarikerne også, at EU opretter et agentur for robotteknologi og kunstig intelligens, der kan hjælpe EU-lande og borgere med "teknisk, etisk og regulatorisk ekspertise." Også robotters indflydelse på arbejdsmarkedet skal følges tættere.

EU-parlamentarikerne mener desuden, at man bør have særskilte regler for datasikkerhed inden for robot-teknologi. Det selvom de noterer sig, at der allerede findes flere forskellige EU-love på området. Senest præsenterede EU-Kommissionen tirsdag forslag om opdaterede regler for databeskyttelse.

”En nye æra”
Den 22 sider lange rapport om robotter og kunstig intelligens indeholder konkrete forslag og betragtninger om alt fra robotter i plejesektoren til droneteknologi og robotters juridiske status.









0:000:00