Få overblikket her: Økonomiaftalen – og det som ikke kom med

Det statslige produktivitetskrav til sygehusene fortsætter på ubestemt tid. Armen skal vrides om på tandlægerne. Regionerne får 500 millioner til at løfte driften af sundhedsvæsnet med i 2018. Sådan lød nogle af overskrifterne, da regionerne og regeringen 6. juni endelig blev enige om regionernes økonomi for 2018. Og her skal vi måske komme med den første korrektion. Regionernes økonomi for 2018 er netop ikke lagt fast for 2018.

Aftalen sikrer netop luft til, at Dansk Folkeparti kan få et par solide fingeraftryk ved finanslovsforhandlingerne på netop sundhedsområdet. Denne praksis har man også set de foregående år. Samtidig er der nu også næsten fast tradition for, at satspuljen leverer store millionbeløb til sundhedsområdet, selv om puljen var tiltænkt initiativer til særligt udsatte.

Hvis regionerne vitterligt kun får løftet deres driftsbevillinger med 500 millioner, ville det være det laveste økonomiske løft af sundhedsvæsnet i 20 år med undtagelse af kriseårene 2010 og 2011. Hvor meget finans- og satspuljeforhandlingerne kaster af sig, er selvfølgelig usikkert.

LÆS: Læger og regionsformand kritiserer økonomiaftale

Hvis man skal ramme de seneste års niveau, skal politikerne i efterårets finanslovsforhandlinger afsætte mellem 500 millioner og en milliard kroner ud over den nu aftalte halve milliard. Blandt sundhedsvæsnets aktører frygter man dog, at tallet i år kommer til at ligge lavt, da man nu er halvvejs i valgperioden. Frygten er konkret, at regeringen vil holde på penge og nye initiativer, som kan affyres tættere på næste valgkamp.  

Forskellige slags penge: De gode, de dårlige og de virkelig ringe
Interessant er også, at penge i økonomiaftaler ikke bare er penge. Regionerne bryder sig mindst om de penge, de selv skal grave frem ved at effektivisere på sygehusafdelingerne. Specifikt øremærkede penge er også stærkt upopulære i kommuner og regioner.

I årets aftale glæder regionerne sig over, at de 500 millioner for en gangs skyld ikke er behæftet med de forhadte øremærker. Der er lige den målrettede bevilling til fødeafdelingerne, der fortsætter. Den lever regionerne med, da fødselstallet nu igen stiger.

Produktivitetskrigen - ja, hvordan endte den?
Med aftalen står det også lysende klart, at regionerne ikke fik opfyldt topprioriteten om en skrotning af det årlige produktivitetskrav og aktivetspuljen, også kendt som Løkke-posen. Positivt vinklet har regionerne med aftalen dog få en lovning på, at regionerne tages med i arbejdet med finde et alternativ. Et arbejde, der er lagt i hænderne på innovationsminister Sophie Løhde (V), der har inviteret regionerne med til at finde alternativer. Negativt vinklet så er der med aftalen på ingen måde sat en udløbsdato for produktivitetskravet, som alle sundhedsvæsnets personaleorganisationer kører kampagne for at få fjernet. Ret beset kan Sophie Løhdes udredning komme frem til et alternativ, som regionerne og personaleorganisationerne finder lige så belastende eller en meget langsom udfasning.

Der er meget få nye store initiativer årets økonomiaftale, hvilket der er en stribe årsager til. Ud over den førnævnte mulige valg-taktiske forklaring er regeringens store projekter omkring Kræftplan IV, handlingsplanen for den ældremedicinske patient og andre tiltag ved at blive implementeret i praksis.