Forfatter: Drop multitasking og dyrk unitasking - hver dag

Af Camilla Mehlsen
Forfatter

Er du god til at have mange bolde i luften på én gang?
Det er et klichéfyldt spørgsmål, som jobansøgere møder i stillingsopslag og til jobsamtaler. Arbejdsmarkedet har i flere år værdsat evnen til at kunne gøre en masse ting på én gang og hyldet multitasking som en nøglekompetence hos medarbejderne.

I fremtiden er det dog ikke jongløren, vi vil hylde, men snarere den, der kan beholde sit fokus på én opgave ad gangen – som en modreaktion mod alle de multitaskere, det digitale accelerationssamfund skaber. Jobannoncerne og den kommende chef vil i stedet spørge:

Er du god til at fordybe dig, være nærværende og fokusere på én bold ad gangen?
Er du god til unitasking?

I accelerationssamfundet bevæger vi os i stadig hurtigere takter og kaster stadig flere bolde op i luften. Med den massive tilstedeværelse af smartphones og sociale medier er accelerationen taget til i fart, både på arbejde og privat.

Lektier mens man snapper

Vi multitasker os gennem livet og gør tusind ting på én gang med et konstant blik på de mange bolde. Men snart kommer modreaktionen, og vi vil sukke efter unitasking. Det vil sige evnen til at arbejde med én opgave ad gangen.

Resultatet er, at multitasking tager overhånd, og vi bliver dummere og mere stressede.

Camilla Mehlsen, forfatter

Det bør vi i hvert fald gøre, hvis vi lytter til den store mængde forskning, der viser, at multitasking er en dårlig metode til at lære nyt stof og en stressende tilstand at befinde sig i på længere sigt.

Multitasking forstærkes af fænomenet FOMO (Fear Of Missing Out) på sociale medier og med en smartphone på os: Vi - og særligt yngre generationer - er bange for at gå glip af noget, og må derfor tjekke smartphone og sociale medier konstant.

Resultatet er, at multitasking tager overhånd, og vi bliver dummere og mere stressede.

Mens Tilde laver matematiklektierne hjemme, snapchatter hun med vennerne, tjekker Instagram-profilen, har en video med en youtuber kørende i baggrunden og så videre.

Der er aldrig kun ét medie ad gangen – og det går ud over koncentrationen.

Opmærksomheden svækkes med den konstante digitale påmindelse om, at der foregår noget et andet sted, end dér hvor du er.

Vi kan ikke følge med

Der har i nogle år hersket en stærk tro på, at digitale mennesker bliver „omprogrammeret“ til at være i stand til at multitaske, men det er en myte. Talrige undersøgelser viser, at mennesket som art ikke er i stand til at multitaske, uden at det går ud over koncentrationsevnen.

Vi bliver dummere af multitasking, og vores hjerner kan ikke følge med vores digitale adfærd.

Det betyder ikke, at vi slet ikke skal multitaske. Mennesket har altid multitasket; det har eksempelvis været nødvendigt for vores overlevelse at kunne sove og samtidig være på vagt. Men vi skal gå imod omfanget af multitasking i en digital tid. Balancen er tippet.

Ordet multitasking stammer fra computerverdenen: Multitasking betyder, at en computer kan udføre flere opgaver på én gang. Det er nærliggende at bruge en computermetafor til at forstå, hvad der sker i vores hjerner, når vi har gang i mange kognitive processer på samme tid. Men mennesket er ikke en computer.

Unitasking fremmer præstationer og reducerer stress – i modsætning til multitasking. Den amerikanske psykologiprofessor og teknologiekspert Sherry Turkle kalder unitasking for „den næste store ting“ og en nøgle til produktivitet og kreativitet.

”Men at gøre én ting ad gangen er svært, fordi det kræver, at vi hæver os over, hvad teknologi gør nemt, og hvad der føles produktivt på kort sigt,” skriver Sherry Turkle i bogen Reclaiming Conversation.

Det er ironisk, at vi kan ty til teknologien for at kontrollere de digitale distraktioner (og notifikationer) og fremme unitasking, for eksempel med programmer som Freedom, SelfControl og Moments.

Flere forfattere beretter eksempelvis om, at de ikke kunne have skrevet en bog uden sådanne programmer, blandt andet britiske Zadie Smith. Teknologien kan hjælpe os med at træne unitasking.

Unitasking er dog ikke bare noget, teknologien skal løse for os. Det er noget, vi skal øve os på dagligt for at udvikle sunde digitale vaner – og noget, som systemerne omkring os skal hjælpe med, både i uddannelsessystemet og på arbejdspladsen.

Det handler ikke om at unplugge og drømme os tilbage til forrige århundrede, men om at skrue ned for de daglige digitale distraktioner, så opmærksomheden bliver fokuseret, vi bliver nærværende og ikke flakker mellem de mange bolde.

Det handler om at finde en god digital balance, og det er ikke kun det enkelte menneskes ansvar og noget, der kan klares med en enkelt app.