Forkastet telemedicinsk projekt lever videre i frikommuneforsøg

Epitalet var dødt, borte og begravet.

Forkastet af Lyngby-Taarbæk Kommune som økonomisk urentabelt i januar 2016 havde kræfterne bag det telemedicinske projekt fået at vide, at de kunne få lov at arbejde året ud, men at den nordsjællandske kommune fra årsskiftet agtede at blive indrulleret i den nationale udrulning af telemedicin til lungepatienter.

Det betød, at bagmændene blev nødt til at gå andre veje, hvis de ville føre ambitionen om en omkalfatring af sundhedsvæsenet ud i livet.

Norsksproget konference i Lyngby Storcenter
Og i det lys havde det mere end symbolsk signifikans, at hovedparten af deltagerne på en workshop om Epitalet afholdt i marts 2016 i Lyngby Storcenter havde norsk som modersmål.

I den nationale udrulning er der lagt op til, at patienterne skal måle sig selv én gang om ugen. Mens vi med vores løsning opfordrer patienterne til at overvåge deres sundhedstilstand på daglig basis. Og ved samtidig at tilbyde dem en medicinkasse, som efter digital rådføring med lægen gør dem i stand til at medicinere sig selv, gør vi dem ligeledes langt mere mobile.

Lars Kayser
Studieleder, It og Sundhed, Københavns Universitet

Epitalet med overlæge Klaus Phanareth i spidsen har siden 2011 jagtet drømmen om et holistisk sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, hvor alle aktører kommunikerer, bestiller og koordinerer ydelser i samme system. Og hvor alle typer indsatser – kontrol, behandling, overvågning og genoptræning – samles i én borgerplan, som aldrig er længere end en internetforbindelse væk.

Nu levede visionen videre gennem det norske projekt 3P, som med forankring i Tromsøs nationale center for telemedicin skulle udbrede tankerne til en række norske kommuner.

Et arbejde, der stadig står på. Og som blandt andet danner afsæt for den artikel, som en række forskere med tilknytning til Epitalet forrige uge fik offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift Jmir Research Protocols.

Ny model skal skabe bedre sammenhæng
Her præsenterer forskerne tanken bag Epital-modellen eller ECM (Epital Care Model), som de har døbt den. Og i en kronik til Altinget argumenterer forskerne for, at bemeldte model bruges som afsæt for at skabe et sammenhængende sundhedstilbud for kronikerne.

“Den disruptive innovation, der skal ske i sundhedssektoren for at få en effektiv epi-hospital organisation og beredskab, kræver blandt andet en ny forretningsmodel for de praktiserende læger, en ny speciallægerolle, en ændring i behandlingsansvaret, en reallokering af opgaver mellem hospitaler og kommuner, etablering af sundhedscentre med funktioner, der understøtter den epi-hospitale indsats, samt etablering af subakutte pladser i nærområdet i relation til sundhedscentre eller plejehjem,” skriver forskerne.